Munch museet i Oslo – se verdens største samling af Much-værker

Munch Museum Oslo
Munch museet i Oslo rummer tusindvis af værker. Foto: Jean-Pierre Dalbéra, CC BY 2.0.

På en rejse til Oslo er et besøg på Munch museet et must for enhver kunstinteresseret. Her findes en enestående stor samling af den norske malers værker, som inkluderer malerier, tegninger, akvareller samt skulpturer.

Ekspressionismens fader

Edvard Munch (1863-1944), der stadig er uhyre populær i dag, er den eneste skandinaviske billedkunstner, hvis indflydelse har gjort sig gældende over hele verden. At han ikke var særlig succesfuld i sin levetid (efter sin død blev han hyldet som ekspressionismens fader), fremgår af den kendsgerning, at han selv lå inde med de fleste af sine værker.

Over 22.000 værker i hans eje blev skænket til byen Oslo i 1940, få år før hans død. Og som om dette ikke var nok, er samlingen blevet forøget gennem tiden ved gaver fra private, således at Munch-museet, der blev indviet i 1963, er fyldt til bristepunktet. Det rummer i dag malerier, tegninger, akvareller, træsnit, litografier, skulpturer og personlige ejendele, som f.eks. bøger og breve, hvoraf en redigeret andel er udstillet og jævnligt udskiftes.

Melankoli og ensomhed.

Munch mistede sin mor som femårig og var som barn ofte syg. Hans livslange kamp mod sygdom og psykisk forpinthed afspejler sig i mange af hans værker, der spænder lige fra realisme til det, der senere skulle betegnes som ekspressionisme. Hans mest berømte værk, Skriget, blev stjålet fra museet i august 2004. Det er senere genfundet, men har lidt uoprettelig skade. Heldigvis er Aften på Karl Johan (der ligesom Skriget blev malet i samme produktive periode i 1890’erne, hvor hans navn var ved at blive kendt) her stadig.

På trods af det vældige antal værker, der er udstillet, og som viser kunstneren på hvert alderstrin og under indflydelse af en række forskellige æstetiske impulser, fornemmes den gennemgående tone af melankoli og ensomhed.

Munch-Museet ligger på adressen Tøyengata 53 i Oslo. Har du brug for flere oplysninger om Munch museet i Oslo?Så tjek den officielle hjemmeside for museet

Tags fra artiklen
Mere fra Mikkel Krohne-Sørensen

Vinterferien deler danskerne

Sol eller sne? Det er valget for de omkring 380.000 danskere, som...
Læs mere