På museum i Firenze
2024-04-08
På museum i Firenze
Firenze blev grundlagt af romerne i det første århundrede før Kristus og undervejs i historien har byen haft en dominerende position i ikke blot Italien, men hele Middelhavsregionen. Det kom der stor rigdom ud af, og rigdommen har gjort Firenze til en unik storby, som bugner af stor kunst.
Således har Firenze gennemlevet mange historiske perioder og epoker, som har været med til at forme byen. Et møde med byen og dens historiske bygninger kan være en intens oplevelse for den historieinteresserede gæst. Firenze giver således den besøgende mulighed for at dykke ned i historien, og enhver bygning og gade er med til at fortælle byens storslåede historie. En tur rundt i byen føles nærmest som en rejse gennem flere århundreder.
I løbet af det 15'ende og 16'ende århundrede blev Firenze en fri stat og i denne periode blev byen regeret og styret af Medici-famlien, som var driftige og meget rige forretningsfolk. Det var kronede dage for byen hvad angår kunst og kultur generelt, da familien støttede op om kunstens og arkitekturens største talenter. I midten af 1860'erne gik Toscana og Firenze fra at være frie stater til at blive en del af det italienske kongedømme og i en kort periode - fra 1865 til 1871 - fungerede Firenze som hovedstad for kongedømmet.
Uffizi-Galleriet i Firenze
Det er en sjældenhed, at et kunstmuseum udstiller for mange mesterværker. Men det var faktisk skæbnen for Uffizi Galleriet i Firenze, da den sidste Medici, fyrstinde Anna Maria testamenterede hele sin familiesamling til galleriet i 1743. Arven indeholdte værker, som var samlet over flere århundreder, og udgjorde et af verdens fineste samlinger. Uffizi-bygningen var oprindelig forbeholdt Storhertugen Cosimo den Første, som benyttede det som arbejdsbygning; På italiensk betyder Uffizi 'kontor'. Selve galleriet blev færdiggjort i 1581, designet af Vasari med økonomiske midler fra Cosimos søn, Francisco. Som tiden gik donerede Medici'erne flere og flere værker hertil, hvorved verdens første offentlige kunstmuseum blev åbnet i 1591.
De fleste kunstmuseer begynder med en mindre, somme tider enestående, samling bestående af privatsamlede værker. Her, takket være Medici – Firenzes ledere i mange generationer – ankom de respektive værker i store volumener. Værkerne er udstillet i kronologisk orden, hvilket giver de besøgende mulighed for at beundre renæssancekunst med sin historiske overflodskarakteristik. Denne udstillingsform giver en unik indsigt i og fornemmelsen af tidsperioden.
Heriblandt vises den berømte ”Venus” af Botticelli, ”Ognissanti Madonna” af den sengotiske kunstner Giotto, ”Madonna med barnet og de to engle” af Lippi samt hundredvis af tilsvarende mesterværker. Derudover er Raphaels ”Madonna fra Stillids” på display, og et stenkast herfra en Bacchus af Caravaggio. På en anden væg hænger ”Venus fra Urbino” af Titian, på en anden ”Jesus dåb” af del Verrocchio, ej at forglemme Michelangelos ”Doni Tondo”, og længere ned ad korridoren ”Maria Bebudelsesdag” af Da Vinci, samt det famøse ”Madonnaen fra Long Neck” af Parmigianino. På trods af den omfangsrige samling af italienske renæssanceværker er der meget andet på display i Uffizi.
Eksempelvis Rembrandts portræt af sig selv som gammel, ”Tilbedelsen af Magi” af den tyske kunstner Albrecht Dürer, og sågar mesterværker af El Greco, Goya og Velasquez. Derudover udstilles flere senværker, over 250 selvportrætter, herunder et af Chagall, som donerede værket personligt til sin kurator. Langs de snævre korridorer hænger malerier af Ingres, Delacroix og Rubens. Ydermere indeholder museet også knap 1.400 miniaturer.
Uffizi Galleriet vedbliver med at være en af Firenzes populæreste attraktioner – i en by fuld af enestående kunst, udenfor som indenfor, er det en bedrift i sig selv. Med så mange fantastiske kunstnere repræsenteret kan besøgende bruge en hel dag på at udforske udstillingerne. Det kræver faktisk lidt planlægning at bese samlingen, eftersom det om sommeren kan tage flere timer blot at komme indenfor, hvis man ikke har en reservation. Derfor er booking en nødvendighed.
>> Her kan du finde billige rejser til Firenze
Galleria dell'Accademia i Firenze
Accademia di Belle Arti Firenze, oversat til Firenzes skønkunstakademi, som den mere formelt er kendt som, er netop, hvad navnet betegner, en kunstskole. Kunststuderende har terpet og udfoldet sig her siden storhertugen af Toscana, Pietro Leopold, samlede flere skoler under ét tag i 1784. Skolens rødder går helt tilbage til Kunstdesignakademiet, som blev stiftet i 1561. Men for de fleste besøgende er det de mange kunstsamlinger, der skaber interessen.
Der er en indsigtsfuld malerisamling med værker spændende fra det 13. til det 16. århundrede. Heriblandt 24 paneler med begivenheder fra Jesus’ liv skildret af Taddeo. Galleriet udstiller også værker af Uccello, Ghirlandaio, del Sarto og Botticelli. Cassone Adimari, malet i 1440’erne af Lo Scheggia, vedbliver at tiltrække et stort publikum. En del af malerierne blev samlet af en specifik årsag, nemlig som studieemner til kunstelever i mesterlære. Men det største trækplaster er uden tvivl de smukke buster og skulpturer, navnlig Michelangelos David.
I forlængelse af den venstre fløj ligger en hal fra 1900-tallet, hvor den ene væg er udsmykket med gipsafstøbninger, buster og skulpturer. Man kan også beskue mange ufærdige værker af den store mester Michelangelo langs hovedkorridoren. De Fire Slaver giver et glimt af en af tidens største kunstners arbejdsteknik – et omdrejningspunkt i mange studerendes samtaler er, om hvorvidt de i virkeligheden er uafsluttede, eller om intentionen var delvist at lade dem være klædt i sten med kun få definerbare træk. Ikke desto mindre vil skulpturinteresserede føle ren ærefrygt for et, muligvis, afsluttet værk, som blev skabt af et stort geni.
I hallens ende står hovedattraktionen David på et specielkonstrueret podie – udhugget af en 16 fod høj kolos. Selve stenen blev beskrevet som umulig at arbejde med af flere kunstnere, men i modsætning til dem lykkedes det Michelangelo selv at skabe noget af stenen. Han huggede, mejslede og pudsede stenen til et enestående stykke kunst i tredimensional form. Statuen har siden 1991 stået bag en plexiglasskærm, efter et angreb af en psykopat, som desværre nåede at smadre flere tæer, inden han blev stoppet. Besøgende kan alligevel godt få et godt indtryk af mesterværket, efter at have mast sig igennem menneskemængden. I 1873 blev statuen flyttet fra Piazza del Signoria efter at have været ude i sol og regn i fire århundreder.
I dag står en kopi af statuen stadigvæk på torvet. Den iøjnefaldende statue er placeret højt på en piedestal i en større målestok end mennesket, og man kan snildt få øje på de nærautentiske muskler og vener. Selve Davids positur udstråler dels afspændthed, dels kampklarhed – hvilket afgiver en fornemmelse af at han er spillevende. Det er samtidigt tankevækkende, at dette er verdens mest berømte skulptur, skabt i 1504 af en kunstner under 30 år.
Palazzo Vecchio - Firenzes rådhus
Selv syv århundreder efter at Palazzo Vecchio blev konstrueret, er det stadig storbyen Firenzes rådhus. Men det er ikke desto mindre langt mere end bare en kommunal servicebygning, idet dette palads rummer mange anseelige kunstværker, lige fra den lille ’Studiolo’ af Francesco Den I til det enorme tårn – hele komplekset er mageløst.
Bygningens grundsten blev lagt i 1299 og det er gentagne gange blevet renoveret og udbygget, herimellem i midten af det fjortende århundrede, i slutningen af det femtende århundrede, samt i det sekstende århundrede. Her residerede engang den magtfulde Cosimo Medici og bygningen skiftede efterfølgende virke som politisk centrum i årene derefter, og igen i 1875. I praksis fungerede det tilmed engang som en fæstning og i dag som et af storbyens officielle centre, hvori et væld af pragtfulde kunstværker også kan beskues.
Alene gårdspladsen kan give stof til timevis af oplevelser for den kunstinteresserede. Eksempelvis ’Putto’en med delfiner’ i en fontæne, hvis vand bliver pumpet op hele vejen fra Boboli-haverne. Freskoerne langs murene skildrer begivenheder fra de østrigske Hapsburg-områder, hvilket illustrer det daværende forhold mellem florentinerne og deres nordlige nabo. Denne relation blev styrket af ægteskabet mellem Cosimo Den Ældstes førstefødte søn og Kejser Maximilians søster.
Det er oplagt for besøgende at lægge vejen forbi Salone dei Cinquecento. Engang en storsal for storhertugen Cosimo Den I, og nu en perfekt ramme til at beundre nogle af Palazzo Vecchios fineste freskoer. Disse afbilleder eksempelvis ’Overtagelse af Siena’ og ‘Florentinernes angreb på Pisa’, hvilke kun er et udpluk af mange som priser lederens militære bedrifter. Desuden er der mange mindre tilstødende lokaler at udforske inden for fæstningen.
Herkules-rummet indeholder adskillige loftmalerier, som skildrer mange helteudfordringer begået af den mytiske græske kæmpe. Loftet i Jupiter-rummet rummer en fresko af den romerske gud, men det mest enestående i lokalet er de fabelagtige globeliner fra det fjortende århundrede. I Ceres-rummet fremvises flere af periodens globeliner med billeder fra jagtepisoder. Udsigten fra Terrazza di Saturno (på anden etage) giver et vue af bygningens struktur.
Ikke langt derfra ligger Sala delle Carte, kortrummet, hvori en samling af historiske globusser samt mere end halvtreds kort tegnet på læder kan findes. Disse giver et godt indblik i den verden, som var kendt cirka 1563. Fra toppen kan man desuden se Piazza della Signoria og betragte en kopi af Michelangelos skulptur David, blandt flere andre statuer. Giv dig selv god tid til nedstigningen for at udforske alle krinkelkroge og sprækker. Hver kvadratmeter fortæller en interessant historie.