
Nationalmuseet i Athen - et sandt skatkammer
Skrevet af Marie
2024-05-27
Nationalmuseet i Athen - et sandt skatkammer
Nationalmuseet i Athen er et af de steder man bare "skal" besøge på en rejse til Athen i Grækenland. Læs her en kort beskrivelse af museet og find links til mere information.
Uovertruffen samling
Nationalmuseet rummer flere mesterværker inden for kunst og skulptur fra antikkens Grækenland end noget andet museum i verden. Dets uovertrufne samlinger af kykladisk, minoisk, mykensk og klassisk græsk kunst er en vigtig indgang til Grækenland og græsk kultur.
Højdepunktet i skulpturrummene i stueplan er den virile bronzestatue af Artemision Poseidon fra ca. 5. århundrede f.Kr. - en atlets krop i perfekt balance, lige før han slynger sin trefork af sted. Andre trækplastre er det rum, der er helliget betagende antikke og byzantinske guldsmykker og en skægget konges begravelsesmaske, som man tidligere mente tilhørte Agamemnon, men som man nu mener stammer fra 15. århundrede f.Kr.
Gem også noget af energien til den enestående Thira-samling på første sal, en række keramik- og kunstgenstande, udgravet på øen Santorini (Thira), fra en minoisk kultur, der var samtidig med kulturen ved Knossos på Kreta. Thira-samlingen er kendt for sine velbevarede freskoer, hvoraf nogle er blevet tilbagegivet til Santorini, hvor der er blevet opført et nyt museum.
Nationalmuseet ligger på adressen Patission-gade 44 ved Tissita-gade i Athen. Du kan læse mere om museet på den officielle hjemmeside.
Velkommen til Escapeaway
Hos os kan du skræddersy din rejse præcis som det passer dig, enten med direkte fly eller med mellemlanding. Du kan dertil vælge blandt vores nøje udvalgte hoteller.
Pssst.... gå ikke glip af et kig på vores unikke Hideaways-hoteller.
Vi anbefaler også at du lejer en bil, for at få de bedste muligheder for at opleve området, du rejser til.
Ønsker du at få ferietips, gode tilbud og meget mere spændende rejseinspiration?Klik her og tilmeld dig vores nyhedsbrev.
>>> Læs mere om vores Hideaways-hoteller
>>> Læs mere om Escapeaway
>>> Læs mere om Grækenland