
Nordpolen - en rejse til verdens top
Skrevet af Marie
2024-05-30
Nordpolen - en rejse til verdens top
For blot lidt over et århundrede siden havde intet menneske nogensinde stået på 90 grader nordlig bredde. I dag er Nordpolen efter at have fascineret generationer af opdagelsesrejsende, blevet et turistmål, om end et af de mere sjældne af slagsen.
Med isbryder til Nordpolen
Med udgangspunkt fra den bjergrige, isdækkede norske ø Spitsbergen eller fra Murmansk, Ruslands nordligste havneby, sejler specielle, atomdrevne isbrydere gennem Det Arktiske Basins evigt skiftende panoramaer af vindslebet is med hastigheder på op til 20 knob. Om bord på skibet holder specialister foredrag og demonstrationer på dage, hvor solen aldrig går ned, og hvor passagererne er på deres poster for at observere isbjørne, sæler, hvalrosser og arktiske fugle.
Såvel oppustelige ekspeditionsbåde som helikoptere benyttes til den rekognoscering, der er helt nødvendig for isbryderes navigation, og de giver tillige passagererne mulighed for at opleve området på nært hold.
Når skibet når de 90 grader nordlig bredde, finder man en egnet ankerplads og sænker gangbroen (hvis isforholdene tillader det), så passagererne kan komme ned på isen og gå omkring, nyde en barbecue og, for de virkeligt hårdføre, tage en dukkert i Ishavet.
Ankomst fejres
Champagnen flyder, dansen og festlighederne begynder, et af besætningsmedlemmerne krydser en isflage på cykel, en anden tager et slag golf, og alle mindes de store navne, der fik kæmpet sig frem til dette sted efter utallige barske prøvelser. "Endelig Nordpolen!" skrev Robert E. Peary den 6. april 1909. "Belønningen efter tre århundreder, min drøm og ambition gennem 23 år. Endelig min!"
Velkommen til Escapeaway
Hos os kan du skræddersy din rejse præcis som det passer dig, enten med direkte fly eller med mellemlanding. Du kan dertil vælge blandt vores nøje udvalgte hoteller.
Pssst.... gå ikke glip af et kig på vores unikke Hideaways-hoteller.
Vi anbefaler også at du lejer en bil, for at få de bedste muligheder for at opleve området, du rejser til.
Ønsker du at få ferietips, gode tilbud og meget mere spændende rejseinspiration?Klik her og tilmeld dig vores nyhedsbrev.
>>> Læs mere om vores Hideaways-hoteller
>>> Læs mere om Escapeaway