På jagt efter nye og unikke hideaways på Azorerne

Udsigt på Azorerne

Næste stop hedder Azorerne – et af de mest fantastiske rejsemål jeg kender i Europa, og jeg glæder mig til et gensyn med de billedskønne øer, og ikke mindst til snart at præsentere et spændende program med håndplukkede hideaways her på hjemmesiden.

Til sommer begynder SATA Air Azores at flyve direkte fra København til São Miguel, og derfor har jeg besluttet at Azorerne naturligvis skal med i programmet her hos Hideaways. For er der et rejsemål i Europa, der netop er et “gemmested”, ja…så må det være Azorerne. I næste uge går turen derfor tilbage til Azorerne på jagt efter unikke hoteller og ferieboliger. Følg med her på bloggen eller Facebook, så skal du få besked, så snart rejserne er online.

Ko-ved-Azorerne-Portugal-Hideaways

Foto: Der står en ko… Azorerne er kendt for deres mælkeprodukter og især oste!

Kort information om Azorerne

Indtil år 2000 var der ikke mange turister på Azorerne. Nu er der kommet lidt flere til, primært portugisere og skandinaver, men øgruppen er stadig dejlig uspoleret og fri for masseturisme Det er derfor et af de få steder, hvor man endnu kan nå at opleve det autentiske og originale.

De fleste turister, der besøger Azorerne, bor på øen São Miguel, der er den største af øerne. Her er der også en del krydstogtsskibe, der lægger til på deres vej over Atlanten.

Naturen på Azorerne er helt fantastisk, og der er også en spændende kultur og historie på øerne, så alt i alt er der virkelig mange seværdigheder på Azorerne.

I kurbyen Furnas på midten af øen São Miguel mærker man tydeligt, at Azorerne er vulkanske øer. Man lugter svovlen i luften, og der er boblende mudder og kogende vandhuller. Her kan man besøge de varme kilder i Furnas vulkankrateret og gå en tur i den botaniske have, Parque Terra Nostra, hvor man også kan bade i en gul sø med 37 grader varmt vand. Furnas-området skulle være Europas mest aktive termiske område med 22 kilder.

Kvinde-viler-sig-paa-Azorerne-Portugal-Hideaways

Foto: Azorerne er som skabt til en vandreferie, husk at stoppe op og nyd udsigten!

Læs også: Hideaways og bæredygtige rejsemål

På den vestlige del af São Miguel finder man udsigtspunktet Vista do Rei, der ligger på den sydlige kant af Sete Cidades, der er et kæmpestort vulkankrater. Herfra har man et fantastisk udsyn over krateret, området og tvillingesøerne; den grønne Lagoa Verde og den blå Lagoa Azul. Der er også en spændende og smuk 11 km lang vandrerute fra Mata do Canario til Sete Cidades. Nede i krateret ligger den lille by med samme navn som krateret: Sete Cidades. Stedet er et must, når man er på Azorerne.

Centralt på São Miguel ligger naturreservatet Fogo. Her finder man den smukkeste grønne vulkankratersø Lagoa da Fogo, der kan oversættes med Ildsøen.
På den nordøstlige del af São Miguel finder man naturparken Ribeira dos Caldeirões ved byen Nordeste. Det er et smukt grønt og blomstrende område med et dramatisk landskab og mange imponerende vandfald.

Hovedbyen på São Miguel, Ponta Delgada, er en hyggelig og charmerende by med en lille havn og spændende gamle huse og gader. Her er også mange imponerende kirker og paladser.

Hovedbyen Angra do Heroismo på øen Terceira er en fascinerende by, der ligesom flere andre steder på Azorerne er på Unescos liste over verdens naturarv. Her er kulørte palæer og kirker og små hyggelige smalle gader.

Læs om Unescos beskrivelse af Angra do Heroismo

På en rejse til Azorerne bør man også unde sig selv en sejltur ud for at opleve vilde delfiner og hvaler. Det er en enestående oplevelse.

Val-i-vandet-ved-Pico-bjerget-Azorerne-Portugal-Hideaways

Foto: Udsigt fra Faial mod Pico, her er næsten garanti for at opleve delfiner.

Groent-landskab-Azorerne-Portugal-Hideaways

Foto: Azorerne smukkere end et postkort, Udsigten over Sete Cidades er imponerende.

Rejser til Azorerne

Opleve Azorerne på en rejse med Hideaways, vi er specialister i rejser til Azorerne hvor du bor på håndplukkede hoteller og i ferieboliger.

Tags fra artiklen
,
Skrevet af
Mere fra Marie B.

Champing – tilladt at snorke i kirken

Har du også normalt svært ved at holde øjnene åbne under gudstjenester?...
Læs mere