Escapeaway official logo
Nyd ægte middelalderstemning i Rhodos by

Nyd ægte middelalderstemning i Rhodos by

Skrevet af Louise

2023-06-05

Nyd ægte middelalderstemning i Rhodos by

Hvis du er på udkig efter et solrigt rejsemål til en afslappende badeferie, hvor du også kan udforske spændende seværdigheder og oplever den lokale kultur? Så er Rhodos by et rigtigt godt bud. I denne charmerende by kombineres fine badestrande med spændende sightseeing med noget for hele familien.

Uanset om du ønsker at slappe af på de gyldne strande, udforske middelalderens skatte eller snuse til den lokale køkkenkunst, vil Rhodos by med garanti kunne opfylde din ønsker for ferien og mere til. Så pak din solcreme og et par komfortable sko, og tag med på en uforglemmelig rejse gennem Rhodos by!

Image

Kerry Silver, CC BY-ND 2.0

Gå i korsriddernes fodspor

I Rhodos by vil du som turist opleve en fantastisk blanding af historie, kultur og skønne strande. Start din eventyrlystne dag ved at udforske den gamle bydel, som er en sand skat af middelalderlige seværdigheder. Her kan du gå i fodsporene af de gamle korsriddere, som erobrede byen, da de i starten af 1300-tallet flygtede fra Cypern.

Selvom byens historiske rødder rækker langt tilbage i Antikken, er det især de stemningsfulde middelalderkvarterer, Rhodos by i dag er kendt for. De er optaget på UNESCO's verdensarvsliste. Det forstår du godt, når du vandrer gennem de snoede brostensgader, og lad dig fortrylle af de imponerende bymure og tårne, der stadig står som vidnesbyrd om fortidens storhed.

Image

Den gamle riddergade i Rhodos by.

Andrew Vvedenskij - Unsplash

Enestående verdensarv

Desværre står den gigantiske bronzestatue, Kolossen på Rhodos, ikke længere ved havnens indløb. Statuen som forestillede solguden Helios, var et af oldtidens syv underværker. Der er heldigvis meget andet historisk at se i byen.

Fra 1309 til 1523 var Rhodos besat af Johanniterordenen, som brugte deres kræfter på at befæste byen. Efter korsridderne tog både tyrkerne og italienerne kontrol over Rhodos. Det er i den øvre del af Rhodos by, at du kan se det berømte stormesternes palads, det store hospital og riddernes gade. De er alle udsøgte eksempler på gotisk design.

I den nedre bydel finder du en betagende blanding af denne gotisk arkitektur og spor fra den den osmanniske æra med moskeer og offentlige bade. Den velbevarende gamle bydel har sikret Rhodos by sin plads på UNESCO's prestigefulde liste. Selv hvis historie ikke interesserer dig synderligt, kan det da også varmt anbefales at sætte god tid til udforske seværdighederne her.

Image

Både lige ved Rhodos by og lidt længere nede ad kysten har du talrige skønne strande at vælge mellem.

dronepicr, CC BY 2.0

Omgivet af skønne badestrande

På en rejse til Rhodos by skal du naturligvis også udforske de nærliggende strande. Faktisk er du her omgivet af skønne badestrande, hvor du kan slappe af og nyde de mange solskinstimer. Elli-strand er en af de mest populære af byens nærmeste strande med sit klare vand og brede sandstrækninger. Her kan du leje solsenge og parasoller, dyppe tæerne i det krystalklare vand og bare lade den hjemlige dagligdags stress fordampe. Har du mindre børn med på rejsen, skal du være opmærksom på, at vandet hurtigt bliver dybt ved denne strand.

Hvis du søger en lidt mere afdæmpet atmosfære eller rejser med mindre børn, er det dog ikke svært at finde en velegnet strand på Rhodos. Der er talrige familievenlige inden for ganske overkommelig afstand. Det kunne for eksempel være Tsambika-stranden nær den lille by Afandou omkring en halv times kørsel nede af kysten. Det er en velordnet gylden sandstrand med alle de faciliteter, I har brug for i løbet af dagen.

Rejser til Rhodos by med Escapeaway

Rhodos by er virkelig et rejsemål, der har det hele! Med sine imponerende seværdigheder, middelalderlige charme, shoppingmuligheder, livlige restaurantliv og smukke badestrande er det det perfekte sted for dig, der ønsker at kombinere badeferie med sightseeing.

Er du klar til at booke din rejse? Så brug søgemaskinen her hos Escapeaway til at finde din rejse til Rhodos by. Hos os finder du nettets bedste priser på flybilletter med både lavprisfly og rutefly, som du nemt kan sætte sammen med udvalgte hoteller og ferieboliger i Rhodos by. Du kan også vælge at bestille transfer til din feriebolig eller en lejebil, der står klar i lufthavnen, så du får den bedste start på ferien.

Det hele samles automatisk i en pakkerejse med Rejsegaranti, så du derved også er dækket af pakkerejseloven. God ferie!

>> Se alle rejser til Rhodos by