Escapeaway official logo

Unikke ø-destinationer til vandreferier

Skrevet av Marie

2024-05-19

Unikke ø-destinationer til vandreferier

Hvad enten du er til vandreferier, hvor det drejer sig om at opholde sig mest muligt på egen hånd ude i naturen, eller du helst vil kombinere vandreturene med mere afslappende aktiviteter og civilisationens komfort, kan du her læse om nogle af verdens mest unikke ø-destinationer til dig, som holder af opleve til fods.

Madeira, Portugal

Øerne Madeira og Azorerne (se nedenfor) har noget af verdens mest varierede natur. Madeira er verdensberømt for sine 'levadaer', som er vandingskanaler, der også tjener som et enormt netværk af vandrestier. Med en total længde på 2500 km giver levadaerne dig nærmest uendeligt mange muligheder for at opleve Madeiras smukke og specielle natur til fods.

Azorerne, Portugal

En rejse til øgruppen Azorerne er en mulighed for at få unikke vandreoplevelse i et fremmedartet vulkansk landskab krydret med små sandstrande og vinmarker. Azorerne er blevet en populær destination for rejsende, som kommer her for at opleve uspolerede naturscenarier kombineret med kulturelle seværdigheder. Udover de gode muligheder for at vandre, er Azorerne også kendt som et af de bedste steder i verden at se hvaler.

Vestmannaøerne, Island

Man kommer ikke uden om at nævne Island, når det gælder unikke destinationer for vandreferier. Her kan du opleve en dramatiske natur skabt af de vulkaner, hvis aktivitet til tider stadig præger landet. Vestmannaøerne, en lille øgruppe syd for Island, er en lidt overset destination på Island, men øgruppens eneste beboet ø, Heimaey, har meget at tilbyde vandreturs-entusiaster. Her kan du ved hjælp af det vidtforgrenet netværk af stier opleve de flotte landskaber og komme tæt på øens rige fugleliv.

Korsika

Middelhavsøen Korsika er kendt blandt kendere for vandreruten GR20, som nærmest har legendestatus. Ruten går hele vejen fra nord til syd, og gennem meget afvekslende og smukke landskaber.
Hele ruten er i alt 180 km lang, som er delt op på 15 dagsetaper. Rutens længde og til tider stejle passager gør, at det først og fremmest er en rute for den erfarne veltrænet vandrer. Der er dog flere rejsebureauer, som tilbyder guidede ture på kortere udvalgte delstræk af GR20.

Kauai, Hawaii-øerne

Skal vandreferien foregå længst muligt væk fra Danmark, er Hawaii-øerne et godt bud. På Kauai, som geologisk set er den ældste af øerne, er der adskillige korte og lange afmærkede vandreruter, som gennem regnskov fører dig frem til flotte vandfald og helt ud langs den dramatiske kystline.

 

Velkommen til Escapeaway

Hos os kan du skræddersy din rejse præcis som det passer dig, enten med direkte fly eller med mellemlanding. Du kan dertil vælge blandt vores nøje udvalgte hoteller.

Pssst.... gå ikke glip af et kig på vores unikke Hideaways-hoteller.

Vi anbefaler også at du lejer en bil, for at få de bedste muligheder for at opleve området, du rejser til.

 

Ønsker du at få ferietips, gode tilbud og meget mere spændende rejseinspiration?Klik her og tilmeld dig vores nyhedsbrev.

>>> Læs mere om vores Hideaways-hoteller

>>> Læs mere om Escapeaway