
Oktoberfest i München - oplev Tysklands store folkefest
Skrevet af Marie
2024-06-01
Oktoberfest i München - oplev Tysklands store folkefest
Hvis man synes, at indbyggerne i München, Tysklands "ølhovedstad", på en ganske almindelig dag er fornøjelige og rare, glade mad og drikker en masse (begyndende med en øl til morgenmad), så skal man bare se dem i feststemning under Münchens 16 dage lange oktoberfest.
Farverige parader, umbamusik og oceaner af øl
Er denne typisk bayerske festival, der fejres i selskab med vældige mængder af højrøstede udlændinge fra hele verden, lige éns kop te, skal man byde ind nu! Det helt rigtige sted at være er på Theresienwiese (opkaldt efter prinsesse Theresa, hvis forlovelse med kronprins Ludvig i 1819 var anledningen til den allerførste oktoberfest), hvor 12 enorme telte - nogle af dem med plads til 6000 stein-svingende øldrikkere - rejses måneder i forvejen. Dette er den årlige kulmination på byens kærlighedsaffære med alt udendørs og den rungende afsked med biergarten-sæsonen.
Oktoberfesten indledes med en farverig parade med 7000 deltagere, der drager gennem Münchens hovedgader til markedspladsen. Anført af de hestetrukne ølvogne fra Münchens større bryggerier (Bayern kan mønstre over en sjettedel af verdens bryggerier) følger vogne med 13 bayerske messingorkestre og i hundredvis af oktoberfest-servitricer i bayerske folkedragter. Markedspladsen er så enorm, at den bliver en hel by i sig selv, fyldt med øl- og madstande, gøglerboder, friluftskoncerter, skydetelte, mavekildrende rutsjebaner og karruseller. Til akkompagnement af endeløs umbamusik nedsvælger omkring 6 mio. mennesker 5 mio. liter af en særlig "Wies'n-øl, der er brygget specielt til denne årlige fest, foruden 400.000 pølser og 600.000 kyllinger.
Oktoberfest resten af året
De, der kommer her uden for oktober-festperioden, kan vælge at tilbringe nogle fornøjelige timer i Hofbräuhaus am Platzl. Siden 1589 har den været Münchens største og populæreste ølhalle og verdens mest berømte. Dette grotteagtige turistmål er ikke et sted for de sarte, men til gengæld én lang oktoberfest.
Vil du selv arrangere en rejse til oktoberfesten i München foregår festen på markedspladsen vest for byen og den løber over 16 dage fra 3. lørdag i september til 1. søndag i oktober.
Velkommen til Escapeaway
Hos os kan du skræddersy din rejse præcis som det passer dig, enten med direkte fly eller med mellemlanding. Du kan dertil vælge blandt vores nøje udvalgte hoteller.
Pssst.... gå ikke glip af et kig på vores unikke Hideaways-hoteller.
Vi anbefaler også at du lejer en bil, for at få de bedste muligheder for at opleve området, du rejser til.
Ønsker du at få ferietips, gode tilbud og meget mere spændende rejseinspiration?Klik her og tilmeld dig vores nyhedsbrev.
>>> Læs mere om vores Hideaways-hoteller
>>> Læs mere om Escapeaway
>>> Læs mere om Tyskland