Opdag historiske Coimbra med Hideaways’ ferier i Midtportugal

Coimbra, Portugal
Coimbra, Portugal

Den centrale del af Portugal har sin helt egen historiske charme, og særligt byen Coimbra tilbyder dig en perlerække af seværdigheder. Her ligger Portugals ældste og mest traditionsrige universitet.

Coimbra er en af de vigtigste byer i Midtportugal og ligger med sin centrale placering i regionen aldrig mere end en overkommelige køretur fra et af vores hideaways i området. Hvis udsigten til en dag fyldt med kulturelle og historiske oplevelser frister, anbefaler vi en udflugt til Coimbra.

Kun omkring 100.000 mennesker bor i Coimbra, men på trods af det relativt lave antal indbyggere i sammenligning med rigtige storbyer som for eksempel Lissabon, har Coimbra en meget kosmopolitisk atmosfære over sig. Måske grundet byens evne til at tiltrække studerende fra hele verden.

Rådhuset-i-Coimbra,-Portugal---hideaways
Rådhuset i Coimbra

Coimbras hyggelige størrelse kombineret med en smuk beliggenhed ved Mondego-floden gør byen til oplagt mål for en endags-tur. De mange studerende giver byen en afslappende og livlig stemning omkring cafeerne og det smukke gamle universitet, der ligger fornemt på en bakketop med udsigt over floden.

Coimbras universitet og Queima das Fitas

Næsten alt i Coimbra drejer sig i en eller anden forstand om universitetet, der også har en prominent placering i den traditionsrige by. I Coimbra er de lokale med rette meget stolte over at huse et af verdens ældste universiteter.

Som gæst i byen er det en fornøjelse bare at bevæge sig rundt omkring universitetets bygninger. Hovedbygningen er et gammelt kongepalads med en imponerende plads foran og en god udsigt over området omkring Coimbra. Også det gamle farmeceutfakultet og den tilhørende gårdsplads er syn i særklasse.

Queima das Fitas er en særlig tradition, hvor studerende den første fredag i maj arrangerer en festival, hvor også byens andre indbyggere deltager. Traditionen har spredt sig til andre universiteter i Portugal, men oprinder fra Coimbra, der stadig har den største og flotteste festival.

Tags fra artiklen
,
Mere fra Louise Laurenius

De bedste mandler kommer fra Sicilien

Køber du en pose mandler i et dansk supermarked, er det sandsynligvis...
Læs mere