Escapeaway official logo
Opdag kysten syd for Rom

Opdag kysten syd for Rom

Skrevet av Louise

2024-04-13

Opdag kysten syd for Rom

Den smukke kystlinje syd for Rom byder på overraskende mange interessante og gode oplevelser. Naturen er meget varieret og udfolder sig fra smukke, små sandstrande omkring Anzio til store, brede områder ved Sperlonga. For ikke at glemme de mange hyggelige småbyer med deres gode atmosfære og autentiske miljøer.

Det er både nemt og behageligt at holde ferie ved kysten syd for Rom. Flere af byerne har direkte togforbindelse til hovedstaden, og hvis du vælger at køre i bil, ligger vejene åbne til Lazio og Campania med deres mange skjulte hemmeligheder!

Her er nogle af de byer, jeg vil anbefale dig at besøge, hvis du rejser syd for Rom. Jeg vil også foreslå nogle af de hoteller, du kan vælge at bo på, når du rejser. God tur!

San Felice Circeo

San Felice Circeo er en skøn lille perle. Landsbyen ligger næsten skjult mellem de grønne frodige bakker og klipper, og her hersker en fred og idyl, som er som balsam for sjælen. San Felice Circeo er et godt udgangspunkt for en dejlig, romantisk ferie.

Anzio

Anzio er af en lidt anden størrelse. Det mest fascinerende ved byen er havnen og stemningen der med de mange fiskere, som stolt viser dagens fangst frem og gerne sælger direkte fra båden til dem, der har lyst til lidt fisk og skaldyr. Strandene omkring Anzio er meget smukke, og uden for Anzio ligger den charmerende by Nettuno, hvis gamle bydel er indbydende.

Image

Anzio er en smuk by med palmer, sejlbåde og masser af liv

Terracina

Terracina er derimod en by, som mange skandinaver har hørt om. Det historiske centrum er charmerende og fascinerende, og hele byen oser af italiensk charme, sol og sommer. Strandene er store og brede. Vi tilbyder bl.a. ophold kun få kilometer uden for byen i Villa Giove, som ligger smukt i de bølgende bakker blandt karakteristisk vegetation.

Image

Pastaret med fisk og skaldyr fra Terracina

Sperlonga

Sperlonga er helt sikkert en af favoritterne langs kysten. Den gamle bydel ligger smukt på en klippetop og byder på et fascinerende miljø. Strandene er i en klasse for sig selv. Der er en dejlig sandstrand foran den nyere del af byen, men den bedste ligger på den sydlige side af den gamle bydel.

Image

Sperlonga byder på masser af sol, hav og strand

Gaeta

Gaeta er en større by, og dens historiske centrum er en spændende oplevelse. Strandene nord for byen er særligt indbydende, og naturen i området er smuk. Lige nu tilbyder vi bl.a. ophold på Villa Irlanda Grand Hotel, som ligger på den dejlige kyststrækning mellem Formia og Gaeta og byder på swimmingpool, børnepool, restaurant, store grønne områder og nem adgang til stranden.

Image

Swimmingpoolen ligger midt i hotellets store park med både citron- og appelsintræer.

Velkommen til Escapeaway

Hos os kan du skræddersy din rejse, lige som det passer dig, og du kan også vælge mellem vores nøje udvalgte hoteller.

Pssst.... glem ikke at tjekke vores unikke Hideaways hoteller.

Vi anbefaler også, at du lejer en bil for at få mulighed for at udforske det område, du besøger.

Læs mere om: