London er berømt for sine mægtige museer, der blandt andet skildrer menneskets, naturens og videnskabens historie, og som for størstedelens vedkommende desuden er udmærket ved, at de har gratis entré (hele 23 hovedmuseer i London har gratis adgang, hvis man ser bort fra visse midlertidige udstillinger).
Blandt byens mange kendte museer er der dog ét, der skiller sig ud ved sin popuaritet og sit enorme omfang; British Museum, der med sin samling af mere end 13 millioner historiske genstande og knap seks millioner besøgende om året ikke bare er Londons mest besøgte museum – og den næstmest besøgte seværdighed i byen – men også en af de største historiske samlinger i verden. Desuden er museet det første offentlige nationalmuseum i verden.
Grundlagt som universelt museum
Museet blev grundlagt i 1753, da Georg 2. af Storbritannien gav sin kongelige godkendelse af en ny lov (Act of Parliament), der etablerede museet på grundlag af den irske læge og videnskabsmand Sir Hans Sloanes samlinger, som Sloane før sin død havde testamenteret til den britiske konge i et håb om, at hans livsværk ikke ville blive spredt for alle vinde, når han var død.
Sloanes omfattende samlinger bestod af mere end 71.000 historiske genstande, hovedsageligt bøger, manuskripter, naturhistoriske prøver, tryk og tegninger (herunder af Albrecht Dürer), samt forskellige antikke genstande fra Grækenland, Rom, Ægypten, Sudan, Mellemøsten og de to amerikanske kontinenter. Selve museet i dets fysiske udgave åbnede dog først officielt seks år senere, i januar 1759, i Montagu House i Bloomsbury-distriktet i West End of London, hvor den nuværende museumsbygning stadig ligger.
I det samme år blev to andre biblioteker tilføjet til Sloane-samlingen, nemlig Cottonian Library, som var indsamlet af parlamentsmedlemmet og antikvaren Sir Robert Cotton, og Harleian Library, som var indsamlet af Oxfords jarler. Disse tre samlinger blev i 1757 udvidet med endnu en samling, nemlig Old Royal Library, der bestod af kongelige manuskripter, som var indsamlet af forskellige britiske monarker. Tilsammen omfattede disse fire samlinger mange af de mest værdifulde bøger i dét, der nu er British Library, herunder det eneste overlevende manuskript af Beowulf.
Samtidig indvarslede museet en helt ny type museum i verden, der på den ene side var universelt, fordi det rummede alle typer af genstande fra menneskehedens historie, og på den anden side havde en national og folkelig-opbyggelig karakter, idet museet – i modsætning til mange andre museer før det – hverken var ejet af kongen eller kirken og ikke var forbeholdt en lille elite, men var frit og gratis tilgængeligt for alle samfundets medlemmer.
Museet udvides
I de efterfølgende århundreder blev museet udvidet betragteligt. I begyndelsen af 1800-tallet, efter Slaget ved Nilen, der ødelagde franskmændenes planer om at invadere Ægypten og befæstede Englands magt på verdenshavene, fik museet tilført en lang række artefakter fra det antikke Ægypten, Rom og Grækenland; herunder den berømte rosettesten, der blev en nøgle til at forstå og oversætte de ægyptiske hieroglyffer.
Stenen, der indeholdt hele tre skifttyper – egyptiske hieroglyffer, egyptisk demotisk og græsk – var blevet opdaget af en gruppe franske soldater i 1799, men efter franskmændenes nederlag i Slaget ved Nilen måtte de overdrage det unikke fund til englænderne, der efter fredsslutningn i 1802 udstillede den på British Museum.
I 1806 flyttede Thomas Bruce, den syvende jarl af Elgin og landets ambassadør i Det Ottomanske Rige, adskillige marmor-statuer fra Parthenon-templet på Akropolishøjen ved Athen og bragte dem til England, hvor de i 1816 – ved endnu en lov (Act of Parliament) angående museet – blev udstillet på British Museum. I 1823 vedtog parlamentet desuden, at British Library skulle rumme en kopi af hver nytrykt bog i landet, hvorved biblioteket var sikret en næsten evig ekspansion.
Det var også i dette århundrede, i årene mellem 1825 og 1850, at museet forvandlede sig til en af de største byggegrunde i Europa, mens museets nye store neo-klassicistiske bygning blev opført. Fra 1840´erne begyndte museet også at sende sine egne folk ud for at foretage arkæologiske udgravninger i udlandet, ikke mindst i Mellemøsten, hvor museets udsendte folk gjorde store opdagelser af antikke monumenter, f.eks. af Mausoleet i Halikarnassos, der regnes for ét af verdens syv underværker.
Museet i dag
Udvidelserne af det gigantiske museum er fortsat helt op til vore dage og i dag er Sir Hans Sloanes allerede omfattende samling på 71.000 genstande vokset til omkring 13 milioner genstande i British Museum, 70 millioner genstande på Natural History Museum, der i 1963 blev oprettet som et selvstændigt museum indeholdende museets naturhistoriske genstande (men først de facto blev skilt fra museet i 1992), og hele 150 millioner værker på British Library, der blev oprettet som et selvstændigt museum i 1973, men som indtil 1997 stadig var huset i British Museum.
Blandt museets mange afdelinger finder man i dag “Ægypten og Sudan”, “Grækenland og Rom”, “Mellemøsten”, “Tryk og Tegninger”, “Storbritannien, Europa og forhistorie”, “Asien”, “Afrika, Oceanien og de amerikanske kontinenter” og “Mønter og medaljer” fordelt på 94 gallerier og 75.000 kvadratmeter.
Åbningstiderne er 10.00 til 17.30 hver dag, undtagen 24, 25 og 26 december, samt 1 januar, og som nævnt er entreen gratis.
Find billige pakkerejser til London med Fly & Hotel her
Se alle rejser til London med Escapeaway her.
