Oplev castellerne – Cataloniens levende tårne

Casteller
Hvis du rejser til Catalonien, bør du opleve castellerne - de menneskelige tårne. Foto kreditering: Castellers d'Esplugues. Uploadet under licensen CC BY 2.0

Hvis du tager på en rejse til Catalonien, er en af de store kulturelle seværdigheder castellerne. Et castell er et levende tårn bygget af mennesker, der står på skuldrene af hinanden. Traditionen stammer da også oprindeligt fra Catalonien i nærheden af byen Tarragona, og det er også her, du i dag bedst kan opleve den.

Op til ti etager høje

Der er mange regler og skikke forbundet med den særprægede catalanske tradition, og det er ikke nok at få tårnet op at stå. Det skal også “skilles ad” igen på den helt rigtige måde, før øvelsen omkring tårnet anses som fuldendt. Der er flere forskellige måder at gøre dette på, afhængig af hvor i Catalonien man befinder sig. Hele opbygningen og “dekonstruktionen” skal dog foregå i en sammenhængende og nogenlunde flydende proces.

Tårnene bliver op til ti “etager” høje, hvor hver etage består af en kreds af mennesker. På øverste “etage” står dog kun en enkelt person – altid et barn. Opbygning af tårnet regnes for at være færdiggjort, når dette barn står på toppen og rækker en hånd med fire udstrækte fingre i vejret. Fingrene symboliserer striberne i det catalanske flag. Nederst dannes en slags krans af mennesker, der dels støtter tårnet og fungerer som nederste “etage” og dels tager fra som “sikkerhedsnet”, hvis nogen fra de øvre etager falder ned.

Det er en nervepirrende oplevelse, men også spændende at se, hvor meget de lokale går op i det. Koncentrationen er høj og samarbejdet perfekt koordineret. Derfor er uheld også sjældne, men der har været enkelte episoder, hvor deltagere er faldet ned og er blevet dræbt. Traditionen er en så central del af den catalanske kultur, at disse uheld ikke har medført forbud.

Klædedragt og catalansk kultur

Med til oplevelsen hører også tårnbyggernes iøjnefaldende klædedragt. Den består som regel af hvide bukser, mens resten varierer alt efter, hvilken by eller egn i Catalonien, det pågældende hold stammer fra. For eksempel har tårnbyggerhold fra Barcelona røde skjorter på, mens det kendte team fra Vilafranca har blå skjorter.

Casteller har været en del af catalansk kultur siden slutningen af 1700-tallet, hvor traditionen opstod i nærheden af Tarragona, men i dag kan traditionen opleves mange forskellige steder i Catalonien, og en del hold rejser også rundt i verden og laver opvisninger og fortæller om catalansk kultur samtidigt.

Styrke, balance, mod og fornuft

Der findes statuer af casteller flere steder i Catalonien – blandt andet en stor, flot en i Tarragona. Disse vidner om den betydning casteller har for kulturen i Catalonien og for catalonierne selv. Castell betyder “slot” på catalansk og tårnbyggernes motto er “Força, equilibri, valor i seny”, der betyder “styrke, balance, mod og fornuft”. Casteller er af UNESCO udpeget til et “menneskeligt mesterværk”.

 

Velkommen til Escapeaway 

Hos os kan du skræddersy din rejse præcis som det passer dig, enten med direkte fly eller med mellemlanding. Du kan dertil vælge blandt vores nøje udvalgte hoteller.

Pssst…. gå ikke glip af et kig på vores unikke Hideaways-hoteller

Vi anbefaler også at du lejer en bil, for at få de bedste muligheder for at opleve området, du rejser til.

 

Ønsker du at få ferietips, gode tilbud og meget mere spændende rejseinspiration?  Klik her og tilmeld dig vores nyhedsbrev.

>>> Læs mere om vores Hideaways-hoteller

>>> Læs mere om Escapeaway

>>> Læs mere om Spanien

Tags fra artiklen
,
Skrevet af
Mere fra Marie B.

Champing – tilladt at snorke i kirken

Har du også normalt svært ved at holde øjnene åbne under gudstjenester?...
Læs mere