Polignano a Mare i Syditalien…På dette smukke sted med upolerede klipper, undersøiske grotter og en gammel bydel med hyggelige torve og stemningsfyldte gyder møder du med stor sandsynlighed ikke din nabo – med mindre altså vedkommende læser med her.
Byen byder på et stort udvalg af restauranter med fortræffelige fiskespecialiteter og egnsretter. Polignano a Mare ligger 40 km syd for Bari i Apulien på Italiens hæl.
Se alle vores ferieboliger og hoteller i Apulien her
Vidste du, at…
- Apulien har bidraget med adskillige seværdigheder til UNESCO’s Verdensarvsliste?
- Apulien huser nogle af verdens ældste oliventræer, som er op til 3000 år gamle?
- Udflugtsmulighederne er uanede: besøg Ostuni den hvide by, Alberobello med sine bemærkelsesværdige kegleformede kalkstenshuse kaldet trulli – eller Materas tidslomme i Sassi, som består af grotter, fabelagtige labyrinter og bygninger hugget ind i klipperne.
Læs vores spændende artikel om Matera her
Den gode stemning og det høje humør i Polignano vil ikke falde danskerne langt fra hjertet: Domenico Modugno med sangen Volare fra 1958 (på dansk: Vi har det, åh åh, så dejligt) er nemlig fra Polignano.