Escapeaway official logo
Oplev Douro-dalen på en cykelferie i Portugal

Oplev Douro-dalen på en cykelferie i Portugal

Skrevet av Louise

2024-03-14

Oplev Douro-dalen på en cykelferie i Portugal

Enhver vinentusiast kender til Douro-dalen i det nordlige Portugal. Det er her portvinsdruerne gror, og sammen med de små, pittoreske landsbyer og charmerende vingårde har det gjort Europas ældste vinregion til et yndet mål for vinrejser. Der er dog også en anden gruppe rejsende, som har kastet deres kærlighed på Douro-dalen: cyklisterne.

Unik cykelferie blandt vinmarker

Douro-dalens bølgende bakker med deres karakteristiske terrasser og grønne striber af vinranker samt floden, der bugter sig igennem landskabet, hører til blandt de smukkeste landskaber, du kan opleve på en cykelferie i Portugal. Ganske vist betyder de mange bakker, at du ofte må helt ned i de mindste gear. Men anstrengelserne vil blive rigeligt belønnet i form af spektakulære udsigter.

Image

Udsigt ved Dourofloden. Foto: <a href=

Holder du ferie i Douro, vil værterne på vingårde, B&B og hoteller ofte tilbyde leje af cykler og kan give tips til gode cykelture ad stille veje i nærområdet. Ellers kan du som regel finde cykeludlejning i nærliggende byer såsom Régua og Pinhão.

Cykelferie med kulinariske oplevelser

Tager du på cykelferie for at få lidt færre kilo på sidebenene, vil det nok ikke lykkes i Douro trods de mange stigninger. Dertil vil der formentlig være for mange fristelser i form af restauranter med gastronomi af høj klasse, og efter en aktiv dag på cyklen er appetitten som regel ekstra stor.

Image

Middag med udsigt til Dourofloden.

For både seriøse og mere afslappede motionister er det da også oplagt at lave en kombineret vin- og cykelferie netop i denne del af Portugal. Ligesom i andre dele af landet findes der her firmaer, som har specialiseret sig i at arrangere cykelferier. Vælger man denne pakkeløsning, cykler man typisk i samlet flok til at nyt hotel hver dag, mens bagagen bliver fragtet af en følgebil.

Orker du ikke at pakke skulle pakke dine ting sammen hver morgen eller at være tvunget til at følge tempoet i en gruppe, kan du dog også sagtens vælge at lave dagsture ud fra samme feriebolig og alligevel opleve noget nyt hver dag. Det er en mulighed for kunne køre dit eget tempo og selv bestemme turens længde.

Vil du ikke bruge hele ferien i sadlen, er desuden gode muligheder for at opleve den smukke natur på vandreture i Douro. Har du en bil til rådighed, har du oven i købet chancen for at køre en tur på verdens bedste vej i Douro-dalen.

Image

En storbyferie i Porto kan nemt kombineres med en udflugt til Douro.

Forår og efterår godt til den aktiv ferie

Temperaturen svinger meget i løbet af året i Douro-dalen. I højsommeren kan temperaturen således godt snige sig op over 40 grader, mens termometeret kan gå i minus om vinteren. Skal du være fysisk aktiv, vil det derfor ofte være mest behageligt i maj, oktober og november, hvor temperaturen er mere mild.

Vil du planlægge dine cykelture hjemmefra, er det værd at have in mente, at man i Douro måler afstand i tid, ikke i kilometer. Små og store stigninger kan nemt gøre, at turen føles længere end kilometertælleren umiddelbart vidner om.

Håndplukkede ferieboliger i Douro-dalen

Hideaways er specialister i rejser til Nordportugal, hvor du bor på hoteller eller i ferieboliger, som er håndplukkede og gode udgangspunkter for oplevelsesrige udflugter på cykel eller i bil.

Læs mere om rejser til Douro med Hideaways