Oplev Gubbio - “tavshedens by” i Umbrien
Skrevet av Marie
2024-07-31
Oplev Gubbio - “tavshedens by” i Umbrien
Gubbio er en fantastisk by og egner sig godt for udflugter i den ofte lidt oversete region Umbrien, som ofte omtales som “Italiens grønne hjerte”. Det er også oplagt at benytte byen som base et par dage, hvis du rejser rundt i Toscana og Umbrien i bil. Gubbio ligger en lille times kørsel i bil nordøst for Perugia, og godt 100 kilometer sydøst for Firenze i Toscana.
Middelalderlig charme
Den lille, prunkløse by Gubbio har bevaret en middelalderlig charme og et autentisk præg. På trods af Gubbios voksende popularitet blandt eventyrlystne rejsende, der er på udkig efter en klassisk, pittoresk bjergby, er byen stadig en søvnig ravnekrog. Dens mangel på spektakulære turistattraktioner og dens afsides beliggenhed er medvirkende til meget af dens charme – og grunden til, at den har bibeholdt sit tilnavn, “Tavshedens By”.
Tidligere romersk bebyggelse
Gubbio ligger på det skovbevoksede Monte Inginos kuperede, stejle skråning og var førhen en rimeligt velstående romersk bebyggelse, Iguvium, hvilket bl.a. fremgår af det gamle romerske amfiteater, der ligger neden for vore dages by. Men det er den mørke middelalders Eugubium, hvor byen var et travlt lille markedscentrum, der fornemmes stærkest her.
Piazza Grande er én af de mest populære seværdigheder i den lille, historiske by
Alle veje fører til den meget fotograferede centrale plads, Piazza Grande, hvis spartanske fornemhed gør det nemt at forestille sig det barske hverdagsliv i middelalderen. Fra 1387 til 1508 regerede montefeltro-hertugerne fra det nærliggende Urbino over byen og indkvarterede de besøgende udsendinge i deres aristokratiske gæsteboliger. Disse er for nylig genopstået i form af Hotel Relais Ducale, der byder på samme udsigt over Piazza Grande og de umbriske sletter, som må have bjergtaget hertugernes gæster i svundne tider.
Læs mere om rejser til Gubbio i Umbrien med Escapeaway her.
Velkommen til Escapeaway
Hos os kan du skræddersy din rejse præcis som det passer dig, enten med direkte fly eller med mellemlanding. Du kan dertil vælge blandt vores nøje udvalgte hoteller.
Pssst.... gå ikke glip af et kig på vores unikke Hideaways-hoteller.
Vi anbefaler også at du lejer en bil, for at få de bedste muligheder for at opleve området, du rejser til.
Ønsker du at få ferietips, gode tilbud og meget mere spændende rejseinspiration?Klik her og tilmeld dig vores nyhedsbrev.
>>> Læs mere om vores Hideaways-hoteller
>>> Læs mere om Escapeaway
>>> Læs mere om Italien