Oplev Heidelbergs Slot i Tysklands ældste universitetsby
Skrevet av Marie
2024-05-27
Oplev Heidelbergs Slot i Tysklands ældste universitetsby
I pragtfulde omgivelser blandt bjerge, skove og terrasserede haver ligger Heidelbergs storslåede, forfaldne slot, der er ét af Tysklands landets mest berømte. Det blev plyndret af franske tropper under Ludvig 14. i 1689, og har siden ligget hen som en majestætisk ruin, hvilket kun har forstærket dets romantiske tiltrækningskraft.
Malere og digtere fra hele verden har udødeliggjort det i billeder og vers. Mark Twain beskrev det som “den livløse naturs kong Lear – forladt, berøvet sin krone, pisket af storme, men stadig kongeligt, stadig smukt.”
Kurfyrster, romantikere og filosoffer
Kurfyrsterne fik bygget dette slot af rød sandsten over tre århundreder (fra 1400 til 1620), men det lå allerede i ruiner, da det blev “opdaget” af 1700-tallets romantikere, som blev bjergtaget af det. Det smukkeste overblik over slottet har man fra Philosophenweg (Filosofvejen); en smuk skovvej på bjergsiden over Neckar-floden på den modsatte (nordlige) bred, hvor Goethe og Hegel vandrede rundt, mens de tænkte, eller du kan tage en bådtur på Neckar ved solnedgang og beundre det berømte landskab.
Tysklands ældste universitetsby
I en historisk sidegade til Philosophenweg ligger det dejlige hotel Die Hirschgasse. Hotellet stammer tilbage fra 1472 og begyndte som kro for studenterne ved det lokale universitet (en lettere beruset Otto von Bismark har skåret sit navnetræk i et af bordene). Heidelbergs universitet er grundlagt i 1386 og er Tysklands ældste. Mark Twain var betaget af det maleriske Heidelberg, der var hans første stop i Europa og det første sted, han skrev om i sin berømte rejsebeskrivelse A Tramp Abroad.
I slottets åbne gård er der hyppigt koncerter om sommeren med klassisk musik og opera.
Velkommen til Escapeaway
Hos os kan du skræddersy din rejse præcis som det passer dig, enten med direkte fly eller med mellemlanding. Du kan dertil vælge blandt vores nøje udvalgte hoteller.
Pssst.... gå ikke glip af et kig på vores unikke Hideaways-hoteller.
Vi anbefaler også at du lejer en bil, for at få de bedste muligheder for at opleve området, du rejser til.
Ønsker du at få ferietips, gode tilbud og meget mere spændende rejseinspiration?Klik her og tilmeld dig vores nyhedsbrev.
>>> Læs mere om vores Hideaways-hoteller
>>> Læs mere om Escapeaway
>>> Læs mere om Tyskland