Rejs til Italien og oplev de farverige blomsterfestivaler

Infiorata di Noto
Blomsterfestivalen Infiorata di Noto. Foto-kredit: Stefano Mortellaro. Oploaded under licensen CC BY-ND 2.0

Foråret og den tidlige sommer er et fantastisk tidspunkt at rejse til Italien på. Det behagelige vejr med milde temperaturer og de blomstrende landskaber indbyder til, at du udforsker landets rige kultur og traditioner. Det er for eksempel på denne årstid, du kan opleve en af de traditionsrige blomsterfestivaler – på italiensk kaldet for en fiorata.

Hvis du rejser til Italien i maj eller begyndelsen af juni, kan du således se tæpper bestående af tusind og atter tusindvis af farverige blomsterblade dækker gader og torve i mange hyggelige byer rundt om i Italien. Disse blomsterfestivaler er samtidig en enestående mulighed for at møde de lokale italienere og opleve byernes liv.

Et blomsterhav af farver

Infiorate er blomstertæpper, som ofte er så store, at de dækker hele gaden. Tæpperne består af tusindvis af både friske og tørrede blomsterblade. På elegant vis kombineres naturens kraft og farver med den menneskelige kreativitet og sans for mønstre og æstetik.

At skabe disse blomstertæpper er ikke nogen lille bedrift. Det er tværtimod en kompleks proces, der involverer mange af byens indbyggere, der arbejder sammen for at skabe de komplicerede mønstre og motiver med blomsterbladene. Motiverne er typisk inspireret af religiøse temaer, og hver infiorata har sin egen unikke stil og karakter. Det er et arbejde, der typisk strækker sig over flere dage.

infiorata
Både børn og voksne tager del af blomsterfestivalerne i Italien. Foto: Costaetrusca, CC BY-SA 4.0

En flygtig oplevelse

Blomsterkunstnerne begynder typisk med at tegne mønsteret med kridt på gaden. Til at indramme motivet bruges derefter blandt andet jord, træflis og græs. Blandingen af friske og tørrede blomster giver mulighed for at arbejde med mange forskellige farver og teksturer. Det skaber ofte en smuk kontrast i tæppet. Hele processen med at arrangere blomsterne kræver stor præcision, samarbejde og tålmodighed.

Efter mange timers arbejde kan blomstertæpperne endelig præsenteres for offentligheden. Med mindre vejret driller, kan man ofte beundre de imponerende tæpper i flere dage. Men det er uundgåeligt, at blomsterne langsomt visner og tæppet falder sammen. Det er dog en del af charmen ved blomstertæpperne, at de kun eksisterer i en kort periode.

Man kan opleve blomsternes skønhed og intensitet på nærmeste hold, men man kan ikke tage værkerne med sig. Det er en unik oplevelse, som du kun kan opleve ved selv at rejse til Italien. Det gør det blot til en endnu mere unik oplevelse. Så hvis du besøge en infiorata-festival på din rejse, skal du huske at nyde synet af de farverige blomstertæpper, mens du kan.

Blomstertæpperne bruges ved religiøse højtider. Foto: Costaetrusca, CC BY-SA 4.0

Katolsk højtid

Som så mange andre kulturelle og historiske traditioner i Italien opstod infiorata i forbindelse med en katolsk højtid. Traditionen har rødder tilbage til år 1625, hvor man i Vatikanet første gang lavede et blomstertæppe til ære for en lokale helgen. Også nu til dags ligger blomstertæpperne ofte tættest og flottest omkring kirker og klostre. Der afholdes infiorate gennem hele foråret, men særligt i forbindelse med den katolske kirkes fejring af Corpus Domini ni uger efter påske. Da er der i mange byer ekstra store og flotte blomstertæpper. Dagen fejres mange steder i Italien.

Udformningen af de fleste infiorate er nøje planlagte, og ofte står en udvalgt kunstner bag designet. Kunstneren arbejder som regel med et tema, der er blevet vedtaget i fællesskab. Et sådant tema kan være “Michelangelos farver” eller lignende. På mange skoler rundt om i Italien laver eleverne “mini-infiorate”, så alt tyder på, at traditionen er i sikre hænder for fremtiden.

Blomsterfestivalerne er altid et tilløbsstykke. Foto: Maurizio Belisario, Public domain

Her kan du opleve blomsterfest i Italien

Der er mange steder rundt om i Italien, hvor du kan opleve den farverige tradition med infiorata. Der er dog nogle byer, som er kendt for at gøre ekstra meget ud af festen. Disse byer skaber år efter år nogle af de mest imponerende og unikke blomstertæpper, som tiltrækker mange besøgende. Hvis du rejser til Italien i foråret eller først på sommeren, er dette oplagte mål – eventuelt blot for en udflugt.

De mest kendte eksempler infiorate på i Italien finder du i Genzano di Roma tæt ved den italienske hovedstad, i Noto på Sicilien og i Spello i regionen Umbrien.

Blomsterfestivalen i Genzano di Roma er den ældste af de tre med rødder tilbage til 1778. Den afholdes som så mange andre i forbindelse med Corpus Domini i starten af juni. Og det gøre med stil. Gaden Via Italo Belardi dækkes til med over 500.000 blomster. Et spektakulært syn. Hvis du i stedet rejser til Sicilien allerede i midt i maj, bør du lægge vejen forbi den smukke barokby Noto. Her breder blomstertæpper sig ligeledes ned ad mange af byens smalle gader med det største på Via Nicolaci. Tilbage på fastlandet i Umbrien er det specielle ved Spellos infiorata, at kunstnerne komponerer deres pragtfulde tæpper ved hjælp af vilde blomster.

Find rejser til hele Italien med Escapeaway her.

Blomsterfestivaler i andre lande

Selvom fioratas er en populær og unik tradition i Italien, kan lignende blomsterfestivaler opleves i andre dele af verden såvel. For eksempel afholdes der en årlig blomsterfestival i Bruxelles, Belgien, som inkluderer et kæmpe blomstertæppe på Grand-Place. Derudover kan du også opleve blomsterfestivaler på rejser til ander europæiske lande såsom Spanien, Holland og Frankrig.

Tags fra artiklen
Skrevet af
Mere fra Marie B.

Champing – tilladt at snorke i kirken

Har du også normalt svært ved at holde øjnene åbne under gudstjenester?...
Læs mere