Oplev kunst og historie i Firenze

Firenze, Toscana
Konst och kultur, mat och och nöjen - Florens gör ingen besviken.

Firenze er Toscanas bankende hjerte og renæssancens vugge i et landskab fyldt med spektakulære seværdigheder. I søgemaskinen kan du sammenligne priser på rejser til Firenze fra de fleste flyselskaber og hoteller. Du finder også rejser opdelt på forskellige temaer f.eks kulturrejser, rundrejser og storbyferie.

Floden Arno strømmer gennem Firenze. Hen over floden løber den berømte bro Ponte Vecchio, bygget i 1345 og den eneste af Firenzes broer, der undgik 2. Verdenskrigs bombardementer. Berømt er også Firenzes gigantiske domkirke, hvis enorme kuppel endnu i dag er det højeste bygningsværk i byens centrum. For kunst- og historieinteresserede er Firenze virkelig en rejse værd. Smukt udsmykkede kirker, den verdensberømte kunstsamling Ufficierne og de mange pladser omkranset af gamle bypaladser karakteriserer byen. Firenze byder også på et rigt handelsliv. Her kan man opleve de mest eksklusive modebutikker, almindelig shopping og et spændende fødevaremarked i den gamle torvehal i to etager.

Betragter man byen fra de bakker, som den er omgivet af, synes den at flyde i en skål, der ved tusmørke farves violet. De honningfarvede mure og myriaden af røde tage udgør en helhed, der domineres og brydes af én eneste stor bygning, domkirken. Det er den største bygning i miles omkreds, og med sit tag og kuppel i samme farveskala som de mindre omkringliggende bygninger minder den om et stort skib omgivet af slæbebåde.

Byen har kun få tårne og spir. Ved siden af katedralen ligger Giottos farverige Campanile, klokketårnet, med sine enkle linjer og indviklede detaljer. Palazzo Vecchios på én gang elegante og dystre tårn knejser over en ellers lav byprofil. Tilsammen giver det et indtryk af en by, som ikke er sammensat af tusindvis af enheder, men snarere er én eneste stor bygning, et majestætisk palads.
Dette er symbolsk for Firenzes historie. Enhed i mangfoldighed, et palads beboet af en enkelt familie. Der er hyppige familieskænderier, hvor medlemmerne går med på det værste. De allierer sig endda med fremmede for at klare sig bedre end naboerne; men de udgør stadig én familie i ét hus.

Nærkontakt med byen kan i begyndelsen virke afskrækkende, næsten skuffende og klaustrofobisk. Gaderne er smalle, presset ned imellem høje, truende bygninger. Der er ikke den sarte filigran, som ses i Venedig, eller den morsomme barok, der i Rom er en fryd for øjet.

Nogle bygninger ligner lagerbygninger fra 1900-tallet, grimme bygninger bygget i en tidsalder præget af social uro og nu fjernt fra deres oprindelige funktion som fæstninger. Den florentinske smag passer alligevel godt til det forsigtige og det sikre, som kendetegner en landmandsslægt.

Bliv en del af byen

Det varer imidlertid ikke længe, før den besøgende falder godt til i byen, der nok deler mange karakteristika med de øvrige italienske byer, men alligevel er noget for sig selv. Forbuddene mod trafik i det historiske centrum har – selv om de ofte overtrædes – i det store hele givet Firenze tilbage til fodgængerne. Gaderne er igen blevet en del af byen og fungerer både som scene og som transportvej. Den besøgende kan frit vandre, stoppe op og gå videre og suge til sig af byens atmosfære.

Også byens udendørs marked, der er åben hver formiddag, er en oplevelse værd, hvad enten man ønsker billigt tøj eller fx køkkenredskaber. På pladserne og i de snævre gader er det ikke vanskeligt at finde hyggelige barer og gode restauranter. Dog sænkes restauranternes prisniveau generelt, hvis man bevæger sig uden for centrum. Firenze har også mange natklubber, koncertsteder og for de fodboldinteresserede et hold, Fiorentina, i den bedre halvdel af Serie A.

Firenze har direkte flyforbindelse til København. Lufthavnen ligger lidt nord for byen, og der er hyppige busforbindelser til Firenzes hovedbanegård og dermed til centrum. Turen tager ca. 20 minutter.

>> Find din rejse til Firenze her

Mere fra Louise Laurenius

De bedste mandler kommer fra Sicilien

Køber du en pose mandler i et dansk supermarked, er det sandsynligvis...
Læs mere