Idylliske fiskerlejer og storslået natur på Den italienske Riviera

Portofino i Ligurien
Portofino er en mondæn, men smuk del af Monte Portifino naturpark

Den italienske Riviera er med sine maleriske fiskerlejer og smukke natur det ideelle rejsemål for dig, der søger balanceret ferieoplevelse. Her kan du indånde den friske havluft, føle det varme sand under dine fødder og udforsk frodige bjerglandskaber, der vil tage pusten fra dig.

Så tag en dyb indånding og forbered dig på at opleve en afslappende badeferie med et strejf af aktive eventyr. Den italienske Riviera er nemlig meget mere end et billigere alternativ til den franske pendant.

En ferie på Den italienske Riviera, der strækker sig fra Genova til grænsen mod Frankrig nær San Remo, er også en chance for at opleve eksotiske naturparker. Det er blandt andet her du finder naturparkerne Monte Portofino og Le Cinque Terre, som med vinmarker på bjergskråninger og storslåede panoramaudsigter indbyder til spændende vandreture over det glitrende middelhav.

Naturparken Monte Portofino

Landtangen mellem Camogli og Santa Margherita syd for Genova har været et beskyttet naturreservat siden 1935. Direkte ved havet finder du her et spændende landskab med middelhavskrat, olivenlunde og små haver, som heldigvis er blevet forskånet byggespekulation.

Portofino-bjerget rækker 416 meter op og ligger som en opsigtsvækkende halvø langs Liguriens farverige og dramatiske kyststrækning. Her blander afsidesliggende bjerglandsbyer sig med mondæne kystbyer, og mulighederne for uforglemmelige naturoplevelser er talrige. Her får du omkring 80 kilometers afmærkede vandrestier at boltre dig på med ruter både helt ude langs havet og oppe i det bjergrige bagland.

Prøv den betagende vandresti fra Camogli til San Rocco (ad trapper, varighed ca. ½ time) og derfra videre ud til kæmpeklippen Punta Chiappa. Fra San Rocco er der panoramaudsigt ud over rivieraen til Genova. For erfarne vandrere kan jeg ligeledes varmt anbefale turen fra Santa Margherita (begynder på Via Costa Secca ved byens hospital) til middelalderklosteret San Fruttuoso (over bjerget, varighed ca. 4-5 timer) og turen tilbage med båd. San Fruttuoso, som ligger ensomt ved en lagune med azurblåt vand, kan faktisk kun nås til fods eller ad vandvejen.

Portofine er et fint udgangspunkt for at udforske naturparken. Foto: Mr. Theklan, CC BY-SA 2.0

Vandrestier for alle

Før du begiver dig ud på dine vandreeventyr, er det vigtigt at være godt forberedt. Sørg derfor for at have det rigtige udstyr med dig på turen, herunder et par komfortable vandresko, solbeskyttelse, en hat og masser af vand, hvor du er i sted i de varme sommermåneder. Kort over vandrestierne kan være nyttige, så du kan navigere og planlægge din rute på forhånd. Medbring eventuelt en mobiltelefon med vandrekort, som sammen med GPS’en kan være en god hjælp.

Naturpark Portofino byder på et bredt udvalg af vandrestier, der passer til forskellige niveauer og præferencer. Hvis du er frisk på en udfordring, kan du tage på længere vandreture og udforske hele parken. Alternativt kan du vælge kortere ruter og fokusere på at opdage nogle af de mest betagende seværdigheder i området.

Dertil kommer naturligvis naturparkens idylliske byer som Camogli, Portofino, Santa Margherita Ligure og klosteret San Fruttuoso di Capodimonte, der ligger ensomt i en bugt. Her kan du sagtens fordrive meget tid på bare at nyde stemningen eller slappe af ved det krystalklare hav.

Se alle vores ferieboliger og hoteller ved Portofino naturpark

De mange bakker giver lidt sved på panden, men det er udsigten værd. Foto: Dallin HoldingUnsplash

Naturpark Le Cinque Terre

Naturparken Cinque Terre ligger i fugleflugt omkring 40 kilometer længere nede ad Rivieraen. Som navnet antyder, er parken opkaldt efter fem små kystbyer. Deres navne er Monterosso al Mare, Vernazza, Corniglia, Manarola og Riomaggiore.

Der er flere populære vandrestier, der forbinder disse fem landsbyer i Cinque Terre og giver dig mulighed for at nyde talrige spektakulære udsigter over havet og det bjergrige landskab. En af de mest kendte ruter er “Sentiero Azzurro” eller “Den Blå Sti”, der strækker sig over hele kystlinjen og forbinder alle fem landsbyer. Denne sti tager dig gennem terrasser med vinmarker, olivenlunde og betagende udsigtspunkter, hvor du kan sætte dig for at beundre den vidunderlige udsigt over det turkisblå hav.

Særligt strækningen fra Monterosso al Mare til Vernazza er populær. Denne del af Den Blå Sti er kendt for sine dramatiske klippelandskaber og giver dig mulighed for at opleve de imponerende farver og kontraster, som Cinque Terre er berømt for. Undervejs kan du stoppe op og nyde det lokale køkken eller tage en forfriskende dukkert i havet, når du når Vernazza.

Udsigtspunkter er ikke en mangelvare i naturparkerne på Den italienske Riviera. Foto: Erin HesselinkUnsplash

Vandring i Cinque Terre og Monte Portofino er ikke kun en fysisk aktivitet, men også en mulighed for at fordybe sig i den lokale kultur og levevis. På dine ture vil du møde venlige lokale, der er stolte af deres område, og du vil få chancen for at prøve lækre egnsretter og smage på de berømte vine fra regionen.

Le Cinque Terre og Monte Portofino er skønne i foråret og om sommeren. Men også i det tidlige efterår, hvor naturens farver overvælder, og turistmasserne for længst er taget hjem er her fantastisk. Ikke mindst fordi Ligurien byder på et lunt efterårsklima, da området ligger i læ af den nordlige del af Appenninerne.

Transport på Rivieraen

De nærmeste lufthavne finder du ved Pisa og Genova. Firenze er også et fornuftigt valg, hvis flyforbindelserne der passer bedre til dine rejseplaner.

Le Cinque Terre nås bedst med tog, som tager ca. 1½ time fra Genova i vest eller Pisa i øst. For at komme fra by til by anbefaler jeg på det varmeste at vandre – en uforglemmelig vandreoplevelse, som tager 2-3 timer afhængig af tempo. Alle byerne kan på denne måde i princippet besøges til fods på to dage.

Byerne er dog også godt forbundet af en jernbane. Alternativt kan du derfor hoppe på toget fra by til by, hvilket blot tager få minutter. Afgangene er hyppige og generelt rettidige.

Vernazza, Cinque Terre, Italien
Byen Vernazza er et oplagt sted at tage en pause eller en forfriskende dukkert.

Monte Portofino kan indtages fra flere sider. Tag toget enten til Camogli eller til Santa Margherita Ligure. Du kan tage bussen fra Santa Margherita til Portofino (som ligger for enden af en blind vej, og bedst besøges uden bil).

Havet og kystlinjens smukke natur opleves allerbedst fra båden, som sejler mellem Genova, Camogli, San Fruttuoso, Portofino, Santa Margherita, Rapallo, Chiavari og Le Cinque Terre (til og med slutningen af oktober).

Følg i H.C. Andersens fodspor

Midtvejs mellem de to naturparker ligger skønne Sestri Levante med sine to laguner og et charmerende bycentrum. Har du planer om at udforske begge naturparker på din rejse til Den Italienske Riviera, bør du gøre et stop her.

Vores egen H.C. Andersen besøgte Sestri Levante under sin Italiensrejse i 1835. I dag har byen en årligt tilbagevendende festival i slutningen af maj, som er tilegnet eventyrforfatteren. Den ene af byens to strande, Eventyrbugten, er sågar opkaldt efter den berømte forfatter.

Der er også rig lejlighed til at nyde lokale lækkerier. Foto: Siret KiislaUnsplash

Bestil din rejse til Den italienske Riviera nu!

Har du først én gang nydt en ferie på Den italienske Riviera, kan du næsten ikke vente med at rejse tilbage. Naturen og perlerækken af charmerende byer kan man bruge talrige ferier på at udforske.

Noget af det vigtigste for at få en vellykket ferie i dette ferieparadis er, at du finder det rigtige hotel. Uanset om du vil bruge ferien på at vandre i naturparkerne, nyde det gode liv i byerne eller slappe af i vandkanten, er det vigtigt at have en komfortabel base.

Hos Escapeaway er vi specialister i rejser til Italien, hvor du bor på håndplukkede hoteller. Når vi udvælger dem til vores program, er et afgørende kriterium gode anmeldelser fra tidligere gæster. Du kan derfor nemt finde et hotel ved Portofino eller Cinque Terre naturparken, der passer til dine ønsker i vores udvalg.

Find rejser til Den Italienske Riviera med Escapeaway her.

Skrevet af
Mere fra Marie B.

Champing – tilladt at snorke i kirken

Har du også normalt svært ved at holde øjnene åbne under gudstjenester?...
Læs mere