Oplev Óbidos tæt ved Lissabonkysten i Portugal med Hideaways
Skrevet av Louise
2024-04-19
Oplev Óbidos tæt ved Lissabonkysten i Portugal med Hideaways
Holder du ferie på et af vores hideaways på Lissabonkysten, er der ikke langt til Óbidos, der ligger små 100 kilometer mod nord. Óbidos er en hyggelig lille landsby med godt 3000 indbyggere, der bor i små, charmerende huse indenfor murene af en mægtig, gammel borg.
Óbidos er smukt beliggende højt på et bakkedrag omgivet af grønne træer og med frit udsyn over de omgivende landområder. Det var utvivlsomt en strategisk fordel, så man førhen kunne nå at se sine fjenders ankomst i god tid. I dag giver det en storladen oplevelse, selvom det typisk er feriegæster, der nu kommer på besøg - og de er naturligvis mere end velkomne!
Romersk bosættelse
Navnet Óbidos kommer sandsynligvis af det latinske ord oppidum, der betyder befæstet by. Udgravninger i Óbidos har da også vist, at Óbidos oprindelig var en romersk by. Blandt andet er der fundet rester af romerske bade og et forum i nærheden. Dengang hed byen Eburobrittium.
Óbidos og fæstningen. Foto: <a class=
Det var dog efter alt at dømme først senere, at byen flyttede helt op på bakketoppen og fæstningen blev bygget omkring den. Da romerriget faldt, blev tilværelsen nemlig mere omskiftelig og fæstninger en nødvendighed for at beskytte befolkningen mod plyndringer fra forskellige grupper.
Maurisk og kristen indflydelse
Det var maurerne, der i 700-tallet for alvor startede arbejdet med at få bygget en borg på bakken. Maurernes herredømme over Óbidos varede i mange hundrede år. Det var først i 1148, at portugisernes første konge, Afonso Henriques, erobrede den befæstede by.
Óbidos holdt længst ud - de andre byer i området var på det tidspunkt forlængst indtagne. Det fortæller noget om vigtigheden af den specielle beliggenhed og borgens styrke. Noget man stadig tydeligt fornemmer i dag, når man besøger Óbidos. Forskellige portugisiske konger udbyggede efterfølgende Óbidos yderligere og forstærkede borgen.
Middelalderstemning i Óbidos
Óbidos henstår i dag som et ualmindeligt flot eksempel på en by præget af middelalderarkitektur. Både i byens gader og på pladserne er der adskillige eksempler på udsmykning og bygninger fra middelalderen, og selve borgen og bymurene i Óbidos understøtter til fulde dette indtryk.
Stemning i Óbidos. Foto: <a class=
Hvert år i juli måned er Óbidos vært for en stor middelalderfestival - eller rettere et middelaldermarked. I to uger forvandles borgen og byen til et mægtigt sammensurium af heraldik, hofnarre, handlende med middelaldervarer, riddere og andre figurer og ting fra epoken.
De mange parader og opvisninger med soldater og heste i kombination med de autentiske kulisser i form af borgens mure og gadernes middelalderarkitektur skaber en flot og imponerende stemning, så man virkelig føler sig hensat til det middelalderlige Europa. Også maden tilberedes som i middelalderen - kød over åben ild og små kroer, hvor du kan få øl som den smagte for århundreder siden.
Rejser til Lissabonkysten i Portugal
Læs mere om Lissabonkysten eller se alle rejser til Portugal med Hideaways. Du kan også læse mere her på bloggen, f.eks indlægget: Se Lissabonkystens perler på dagstur.