Du kender sikkert Azorerne og Madeira, men hvad med Portugals mindst beboede øer? Her kan du i ro og mag nyde ferien og samtidig få et indblik i Portugals storslåede fortid.
O arquipélago das Berlengas
O arquipélago das Berlengas er en gruppe af meget små øer tæt på fiskerihavnen Peniche, ca. en times kørsel nord for Lissabon. Øernes geologiske art er meget anderledes end ved den portugisiske kyst. Den specielle fauna og flora gør miljøet unikt, hvilket i 1981 faktisk resulterede i betegnelsen Berlengas Naturreservat. For tiden har øgruppen ingen fastboende befolkning, men er naturreservat for havfugle. Førhen blev de kun besøgt af naturvidenskabsmænd, men nu tiltrækker Berlengas naturreservat et stort antal turister og giver mulighed for en perfekt dagsudflugt med båd.
O arquipélago das Berlengas består af tre grupper små-øer: Berlenga Grande, Ilha Velha og det nærliggende rev, plus adskillige mindre øer. Berlenga Grande (eller Store Berlenga) er 1500 lang, 800 meter bred og 85 meter høj. Den lille ø tilbyder strande og adskillige grotter, og det klare vand med de mange rev gør stedet til en pulserende marinehavn. Dele af øen brækkede af for tusinde af år siden og dannede øen Ilha Velha (Gammel Ø). Om sommeren er øen fyldt med talrige vilde blomster. Fæstningen på øen Berlenga Grande blev bygget i 1651- 1656 efter ordre af Kong, D. Joâo IV. I juni 1666 belejrede en spansk flåde på 14 krigsskibe fæstningen. Forsvaret af en lille garnison på mindre end 20 mand og bevæbnet med kun 9 stykker artilleri holdt fæstningen stand i to dage mod fjendens voldsomme bombardement, hvilket også betød mange ofre blandt de belejrede styrker.
Kærlighedsøen
Byen Vila Nova de Cerveira blev grundlagt i det 14. århundrede af kong Dom Dinis, beliggende på grænsen til Spanien, ved floden River Minho. I dag har Vila Nova de Cerveira et bredt udsnit af monumenter, men ude i floden er der et mystisk område; den lillebitte kærlighedsø, hvis frodige vegetation gav den navnet ”Ilha dos Amores” (Kærlighedsøen). Øen har aldrig har været beboet, men kan besøges med båd. Det er et fristed for syngende nattergale og ørreder, som boltrer sig i vandet.
Algarves “afspærrede” øer
En kontrast til den moderne Algarvekyst er den idylliske Ria Formosa flodmunding. Denne labyrint af kanaler, øer, moser og sandstrande strækker sig langs Algarvekysten mellem strandene Garrâo og Manta Rota.
Landskabets mangfoldighed tiltrækker et bredt udsnit af dyreliv og mange fuglearter. Én af de mest sjældne fuglearter er den violette ”sumpfugl”, som ikke findes noget andet sted i landet. På det lokale marine uddannelsescenter vil man kunne få udpeget de bedste vandreture og hvor det er muligt at betragte de forskellige arters daglige aktiviteter.
Parken tilbyder også sightseeing i en traditionel båd, som tidligere blev brugt til tunfiskeri. Én af de mest venlige dyrearter, som findes her, er den portugisiske vandhund. Det er en langhåret hund, som hjælper fiskerne med deres arbejde ved at dykke og fange fiskene i nettene. Andre traditionelle aktiviteter, foretaget af lokalbefolkningen, er udvinding af salt og indsamling af skalfisk, f.eks. muslinger og østers. Disse bliver herefter brugt med stor dygtighed med henblik på at skabe vidunderlige kulinariske specialiteter, såsom den fiskesuppe, man kan nyde på kystens restauranter.
Alle dem, som elsker sol og strand, vil støde på ægte paradiser på øerne beliggende ved Ria Formosas flodmunding. Fra vest til øst finder man øerne Faro, Barreta, Culatra, Armona og Tavira, som har store strækninger af sand og forholdsvis øde områder. For at runde turen af er det værd at besøge Cacela Velha, en hvid by med en bemærkelsesværdig historisk arv. Fra toppen af fæstningen er der en uendelig udsigt over omgivelserne – blandet sammen med blå toner fra flodmunding, hav og himmel.
Porto Santo
Rejsende har kendt Madeira som et paradis i mere end to århundreder. På Madeira finder du behagelige temperaturer med varme hele året rundt, en sol, der skinner næsten konstant, mange hoteller af god kvalitet, og aktiviteter for enhver smag. Strandene har imidlertid ikke altid været øens stærke egenskab. Du kan godt svømme i havet, idet mange af de største hoteller har swimmingpools bygget ind i havet. Men for at komme til en virkelig god strand vil et hop over vandet til Madeiras søster-ø, Porto Santo, være mere udbytterig.
Porto Santo er en tør halvmåne, forskellig fra den frodige og grønne Madeira, men den har én ting, som Madeira ikke har, nemlig en rigtig sandstrand.
Stranden består af lysegult sand med en overdådig magnetisk klippe, som skulle have helbredende virkning. Det klare vand i bugten er altid varmt. Ved hver ende af stranden er der små bitte øer, og bag stranden er der klitter med strandgræs og kaktusblomster. Porto Santos bymidte er charmerende, med et museum fra det 17. århundrede, som helliger sig Columbus (han boede på øen) og et torv fra det 16. århundrede. Du finder flere cafeer og restauranter og nogle få butikker rundt om på torvet.
Det indre af Porto Santo er ubeboet, hvilket gør det ideelt for lette gåture langs ruter, som har en mild stigning eller et moderat fald. Vandrere kan gå langs klippekysterne på den nordlige kyst, stoppe i Fonte de Areia parken for en picnic, og nyde udsigt over klipperne. Øen har også fire bjergtoppe, som er lette at bestige. Du kan også køre på cykel tværs over sydkysten eller langs med vildmarken.
Ilha do Pessegueiro i Alentejo
Ilha do Pessegueiro ved Porto Covo i Alentejo ser ikke så gammel ud som dens lange historie, der går tilbage til ældgammel tid. F.eks. finder du her en saltfabrik dateret til den romerske epoke, som formodes at have givet øen dens navn fra det latinske ”piscatorius”. Øen var tidligere et tilflugtssted for pirater. Gennem sommeren ankommer forskellige typer af turister, krydsende den korte strækning af vand, som engang blev brugt af romerske fartøjer.
Nu om dage udnyttes de perfekte forhold til sportsgrene, såsom windsurfing, kano-sejlads og dykning. Du kan også se ruinerne af fæstningen, som blev bygget i det 17. århundrede og som var i funktion på samme tidspunkt som en identisk fæstning i Porto Covo, der forsvarede denne del af kysten.