I betragtning af Portugals størrelse har landet ganske mange områder og bygninger, der er med på UNESCO´s verdensarvsliste. Du kan læse om nogle af de største af disse seværdigheder her.
Tomar i det centrale Portugal
I 1983 klassificerede Unesco klosterborgen i byen Tomar som et af Portugals bidrag til verdens kulturarv. Borgen, som er et arkitektonisk vidunder, blev oprindeligt grundlagt af tempelriddere efter maurernes fordrivelse i 1100-tallet. I 1300-tallet blev den overtaget og væsentligt udvidet af kristusriddere. Det store kompleks af klosterborg, klostergårde og kristusridder-kirken står i dag som et symbol på Portugals åbning mod andre civilisationer i det 15. århundrede.
Sintra – kongebyen ved Lissabon
Centralt i Sintra findes kongepaladset (Palãcio Nacional) med sine to karakteristisk koniske tårne. En anden vigtig seværdighed er Palãcio da Pena, et slot beliggende ca. 4 km fra Sintra, bygget i romantisk stil i 1800-tallet. Ferdinand II omdannede en klosterruin til et romantisk slot med elementer af gotisk, egyptisk, maurisk og renæssance-stil. Slottet er omgivet af en park med mange lokale og eksotiske vækster. Hele landskabet i og omkring Sintra er en enestående kombination af arkitektur, parker og smukke bjerglandskaber.
Porto er mere end portvin
Porto, som ligger på bjergsiderne ved Douro flodens udmunding, er grundlagt for mere end 2000 år siden. Romerne gav byen navnet Portus (havn), og dens udvikling har været tæt forbundet med havet. Blandt Portos mange historiske bygninger kan nævnes domkirken med sit kor i romansk stil, børsbygningen præget af nyklassisisme, samt Santa Clara-kirken. Også Portos charmerende gamle bydel med snævre gader og skæve huse kan fremhæves.
Pico på Azorerne
På et 987 hektar stort område på den vulkanske ø Pico ses et helt specielt stribemønster af lange, lige mure, som er bygget parallelt med klippekysten. Murene er bygget for at beskytte vinplanterne i de tusindvis af små rektangulære vinmarker mod vind og saltvand. Dette specielle, menneskeskabte landskab går tilbage til det 15. århundrede og udgør en karakteristisk del af hele vindyrkningskulturen på Pico sammen med de mange typiske vingårde og huse, vinkældre, kirker og havne.
Madeiras laurbærskove
Madeiras laurbærskove (Laurisilva-skovene) er en spændende, historisk del af Madeiras i forvejen spektakulære natur. Man ser her rester af den oprindelige vækst af de legendariske laurbærskove, som nu kun findes på ét eneste sted på det europæiske fastland, nemlig i naturparken Parque Natural de Los Alcornocales, der strækker sig fra Gibraltar og nordpå ind i Andalusien. Den er en af verdens mest forskelligartede habitater, hvad angår antallet af planter pr. km².
Find rejser til Madeira med Hideaways her.
Guimarães´ historiske bymidte
Guimarães står for mange portugisere som nationens vugge og symbolet på de første tegn på Portugals nationale identitet i det 12. århundrede. Guimarães er et usædvanligt velbevaret og autentisk eksempel på en middelalderbys udvikling til en moderne by. Især kan man fremhæve udviklingen i portugisisk arkitektur fra det 15. til 19. århundrede med anvendelse af traditionelle byggematerialer og teknikker, som i vid udstrækning er blevet overført til Portugals kolonier i Afrika og Sydamerika.
Évoras historiske bymidte
Byen Évora i Alentejo-regionen i det centrale Portugal har rødder, der går tilbage til romertiden. Fra denne periode ses det 1700 år gamle Diana-tempel, som er et af de bedst bevarede bygningsværker i Portugal fra romertiden. I det 15. århundrede var Évora residensby for Portugals konger. Mange af Évoras smukke hvidkalkede huse med smedejernsbalkoner går tilbage til perioden fra det 16. til 18. århundrede og har haft betydelig indflydelse på den portugisisk prægede arkitektur i Brasilien.
Côa-dalens klippemalerier
Blandt Portugals verdensarvs-seværdigheder finder vi også en række helt usædvanlige klippemalerier i Côa-dalen i det nordlige Portugal. Klippemalerierne dateres tilbage til palæolitisk tid, dvs. 22.000-10.000 år før vor tid. De vidner om vore forfædres kreative aktivitet og giver os på helt enestående vis et indtryk af deres sociale, økonomiske og spirituelle liv.
Belém i udkanten af Lissabon
Mosterio dos Jerónimos (Jeronimus-klostret) og Belém-tårnet i Lissabon er Belém-bydelens største seværdigheder, og naturligt nok begge klassificerede som verdensarv. Begge bygningsværker er opført i typisk manuelinsk stil. Klostret blev påbegyndt af Manoel I i 1502 for nogle af de rigdomme, som de mange opdagelsesrejser førte med sig.
Belém-tårnet i nærheden er bygget til minde om Portugals berømte opdagelsesrejsende, Vasco da Gama, hvis gravmæle i øvrigt kan ses i Jeronimus-klostret.
Find rejser til Lissabon med Hideaways her.
Batalhas klosterkompleks
Klosteret blev grundlagt i 1388 til minde om Portugals sejr over Spanien i 1385. I de næste to århundreder var det de portugisiske kongers væsentligste byggeprojekt. Størsteparten af bygningsværket er opført i en sengotisk stil, medens der senere er tilført dele i en original portugisisk manuelinsk stil.
Byen Angra do Heroismo på Azorerne
Angra var en vigtig anløbshavn på øgruppen Azorerne i perioden fra det 15. århundrede frem til det 19. århundrede, hvor dampskibene vandt indpas. Særlig bemærkelsesværdige er de to militære befæstninger San Sebastião og San João Baptista, begge mere end 400 år gamle og enestående eksempler på militærarkitektur. 1980 blev byen ramt af et jordskælv, men er siden blev genopbygget.
Alto Douros vinområde
Alto Douro vinområdet langs Douro-floden i det nordlige Portugal har i omkring 2000 år været et af Portugals vigtigste områder for vinproduktion. Dyrkning af vin gennem så mange århundreder har sat sit præg på den teknologiske, sociale og økonomiske udvikling i regionen.
Overalt ses terrasser med vin, quintas (vingårde), hyggelige landsbyer (mange med vinsmagning) og små kapeller. Siden det 18. århundrede har portvinen været områdets vigtigste produkt – kendt over hele verden for sin høje kvalitet – men der produceres også andre udmærkede vine i området.
Alcobacas cistercienserkloster
Santa Maria klosteret, beliggende i byen Alcobaca i det vestlige Portugal, blev grundlagt i det 12. århundrede af kong Alfonso efter sejren over maurerne ved Santarém. Det enorme cistercienserkloster er et mesterværk, bygget i en tidlig gotisk stil af udsøgte materialer.
