
Oplev verdens bedste akvarium i Lissabon
Skrevet av Louise
2024-05-14
Oplev verdens bedste akvarium i Lissabon
Lissabon er et ideelt rejsemål, hvis du er på udkig efter en romantisk storbyferie for to. Den portugisiske hovedstads mange seværdigheder og attraktioner er dog også meget familievenlige. Rejser du med børn er det for eksempel et must at lægge vejen forbi Oceanário de Lisboa, som fornylig er kåret til verdens bedste akvarium.
Lissabons mest populære attraktion
Ud af de 461 aktiviteter i den portugisiske hovedstad, som aktuelt er inkluderet på rejsehjemmesiden TripAdvisor, har det store Lissabon Oceanarium de bedste anmeldelser. Det kæmpestore akvarium er da også flere år i træk blevet tildelt Certificate of Excellence af TripAdvisor som belønning for de konsekvent gode brugeranmeldelser.
For at blive tildelt Certificate of Excellence skal en attraktion blandt andet fastholde en samlet bedømmelse på 4 eller højere ud af 5. Det lever Lissabon Oceanarium fint op til, og det er da heller ikke første gang at den populære attraktion hædres. I 2017 modtog oceanariet TripAdvisor-prisen for det mest populære akvarie i verden og er ikke svært at forstå, hvis man først har stået foran de store tanke, der rummer nogle af havets smukkeste skabninger.

Naturelskere og børn bør prioritere et besøg i oceanariet. Foto: <a href=
Den permanente udstilling rummer ifølge Lissabon Oceanarium over 450 forskellige arter af fisk og andre dyr knyttet til havmiljøet, der kan boltre sig i 7 millioner liter saltvand. I udstillingerne kan I se hundredvis af spændende dyre- og plantearter, når I udforsker alle verdenshavene lige fra det arktiske hav med pingviner til Det Indiske Oceans farverige eksotiske fisk. Den permanente udstillings største akvarium på 5 millioner liter huser blandt andet hajer, rokker, barracudaer og en stor klumpfisk. Rundt om dette akvarium er 4 mindre akvarier, der skildrer havene i forskellige verdensdele. Derudover er der normalt en midlertidig udstilling, som har skiftende tema.

Lissabon Oceanarium blev bygget til verdensudstillingen i 1998. Shadowgate, CC BY 2.0.
Portugals største attraktion
Lissabon Oceanarium ligger i området Parque das Nações i den nordøstlige del af Lissabon, som blev brugt til verdensudstillingen i 1998. Oceanariet åbnede da også netop i forbindelse med udstillingen og har siden modtaget over en millioner besøgende om året, hvilket gør det til en af de mest besøgte attraktioner i hele Portugal. Lissabons store akvarium ligger ud til havnefronten i området Parque das Nações, hvor I også finder restauranter, et indkøbscenter og ikke mindst en god udsigt til Lissabons berømte Vasco da Gama bro. Der er metroforbindelse mellem området og Lissabons centrum. Benyt stationen Oriente, hvorfra der kun er ca. 10 minutters gang til akvariet.
Oceanário de Lisboa for hele familien
Oceanariet roses ofte for at henvende sig til hele familien, og mange af de gode anmeldelser på TripAdvisor kommer da også fra børnefamilier. Særligt på dage hvor vejret i hovedstaden måske ikke er til udendørs sightseeing, er det oplagt at lægge vejen forbi Parque das Nações, hvor der også findes et stort moderne indkøbcenter. Afsæt dog mindst et par timer alene til at udforske det spektakulære oceanarium.
Oceanário er en stor oplevelse for hele familien, men er dog ikke den eneste grund til at tage børnene med på en storbyferie i Lissabon. Mange af byens smukke parker og haver er for eksempel indrettet med flotte legepladser, hvor børnene kan slå sig løs.
Velkommen til Escapeaway
Hos os kan du skræddersy din rejse præcis som det passer dig, enten med direkte fly eller med mellemlanding. Du kan dertil vælge blandt vores nøje udvalgte hoteller.
Pssst.... gå ikke glip af et kig på vores unikke Hideaways-hoteller.
Vi anbefaler også at du lejer en bil, for at få de bedste muligheder for at opleve området, du rejser til.
Ønsker du at få ferietips, gode tilbud og meget mere spændende rejseinspiration? Klik her og tilmeld dig vores nyhedsbrev.