Oplev vulkanen Vesuv i Syditalien

Vesuv er én af Syditaliens store seværdigheder
Vesuv er én af Syditaliens store seværdigheder

Hvis du tager på en rejse til Syditalien, er der visse seværdigheder, der ikke er til at komme uden om. Vesuv, som på italiensk hedder Vesuvius, og er en aktiv vulkan, beliggende 5 km øst for Napoli, med en højde på 1281 meter, er én af disse uomgængelige seværdigheder.

Vesuv er en sammensat vulkan opbygget gennem en lang række udbrud, hvoraf tre har været særdeles voldsomme. Vulkanen Monte Somma, som omslutter Vesuv mod nord, stammer fra et tidligere vulkanudbrud dannet for 17.000 år siden.

Den ældste vulkanske bjergart under Monte Somma er dateret til 300.000 år for nu og stammer sandsynligvis fra den ældste Somma, nemlig Ur-Somma. Aktivitet i vulkankomplekset Somma-Vesuv skyldes pladetektoniske bevægelser i den centrale del af Middelhavet. Middelhavet består af mikroplader, som bevæger sig i forhold til hinanden. Tyrrhenerpladen (under Det Tyrrhenske Hav) presses mod øst, medens mikropladen Adria (under Adriaterhavet) bevæger sig mod vest, men synker ned under Tyrrhenerpladen. Derved opstår der jordskælv, som med mellemrum rammer Italien. Det gik bl.a. ud over Assisi for nogle få år siden. Frigjort vanddamp fra den nedglidende Adriaplade bevirker en delvis opsmeltning af den overglidende plade. To udbrud i 5.960 f.Kr. og 3.580 f.Kr. i Ur-Somma og Somma regnes blandt de største vulkanudbrud i Europa. Efter det store udbrud i 79 har Vesuv opbygget en ny stratovulkan gennem ca. 60 udbrud, senest i 1944.

Udbruddet i 79

Nyere udgravninger i de begravede byer Herculanum og Pompeji har, sammen med Plinius den Yngres beskrivelse af udbruddet set fra Misenum på den anden side af Napolibugten, givet mulighed for en detaljeret rekonstruktion af udbruddet. I 62 f.Kr. var området blevet ramt af et kraftigt jordskælv, som anrettede stor skade på bl.a. Pompeji. Dette jordskælv kan have medvirket til en fornyelse af den vulkanske aktivitet efter en lang pause.

Joseph Wright of Derbys maleri af et udbrud fra 1775
Joseph Wright of Derbys maleri af et udbrud fra 1775

Lige over middag 24. august i år 79 rejste der sig en 32 km høj askesky. Denne fase varede 12 timer og dækkede Pompeji med ca. 2 m grov pimpstensaske, som fik de fleste hustage i byen til at kollapse. Mange af de 22.000 beboere var på dette tidspunkt flygtet ud af byen. P.g.a. en nordvestlig vind var Herculanum endnu ikke berørt nævneværdigt af askefaldet, men omkring midnat ændrede udbruddet karakter, idet askesøjlen over krateret kollapsede, givetvis i forbindelse med sammenstyrtning af vulkanbygningen. Fire glødende askelaviner rullede ned ad vulkanens flanker med over 100 km/t og en temperatur pa 200-300 °C. Den første askestrøm dræbte de fleste af Herculaneums indbyggere, hvoraf mange havde søgt tilflugt i husene langs kysten. Kl. 6.30 var Herculanum med den anden og største askelavine helt dækket af 23 meter fin pimpstensaske. Fire timer senere ramte en tredje askelavine Pompeji og dræbte ca. 2000 mennesker, som havde søgt tilbage til byen. Den sidste og voldsomste askelavine nåede kl. ca. 8 helt frem til Stabiae, 10 km sydøst for Vesuv, og har her sandsynligvis medvirket til Plinius den Ældres død. Trykbølgen fra denne lavine nåede muligvis helt til Misenum, 30 kilometer borte. I alt blev 4 km3 aske slynget ud af vulkanen under udbruddet, der varede 19 timer.

Plinius den Ældre

Hans rigtige navn var Gaus Plinius Secundus, og han levede i perioden 23-79 e.Kr. Plinius den Ældre var en romersk videnskabsmand og forfatter, og morbror til Plinius den Yngre.

Han var født i en ridderfamilie i den norditalienske by Como og han kom tidligt til Rom, hvor han fik en retorisk og militær uddannelse. Efter krigstjeneste i Germanien bestred han administrative opgaver i flere provinser, inden han ca. 70 udnævntes til kommandant over flåden i Misenum nordvest for Napoli.

Vesuv med Pompeji i baggrunden
Vesuv med Pompeji i forgrunden

Plinius havde en umættelig trang til at indsamle viden om snart sagt alt og skrev 102 bind faglitteratur om militærtekniske, historiske, naturhistoriske og sproglige emner, men kun hans naturhistoriske encyklopædi i 37 bind, Naturalis historia, er bevaret. Den er “et omfattende, lærd værk og lige så afvekslende som selve naturen”, skriver hans nevø Plinius den Yngre i et brev, der også indgående skildrer morbroderens hæsblæsende arbejdstempo og utrolige flid.

I forordet til Naturalis historia (som er dedikeret til den senere kejser Titus) nævner Plinius, at hans værk bygger på læsningen af 2000 bogruller, og at hans mål er at give et samlet billede af universet, jorden, mennesket, dyrene, planterne og mineralerne med stadigt henblik på den praktiske anvendelse. Trods en til tider ukritisk bearbejdelse af forlæggene er Naturalis Historia en uvurderlig kilde til antik naturvidenskab, og der bringes utallige andre oplysninger om den græsk-romerske oldtid. Ved Vesuvs udbrud 24. august i år 79 døde Plinius under udforskningen af naturfænomenet, formentlig kvalt af giftgasser fra eruptionen.

Find rejser til Italien med Hideaways her.

Tags fra artiklen
Skrevet af
Mere fra Marie

Palma de Mallorcas slotte og paladser

Hovedstaden på Mallorca, Palma de Mallorca, er en smuk by med mange...
Læs mere