Escapeaway official logo

Prøv chokolade-mandelkage fra Capri

Skrevet av Marie

2024-02-16

Prøv chokolade-mandelkage fra Capri

Har du også ofte drømt dig væk til den smukke Amalfikyst og den eksotiske ø Capri? Eller har du endda været der denne sommer?

Jeg nøjes med at drømme mig til Capri ved duften af denne chokolade-mandelkage. Kagen er pr. tradition tilberedt uden mel, men udelukkende med mandler og chokolade, hvilket giver en blød, smuldrende og velsmagende kage, der er et rent, gastronomisk symbol på den smukke ø Capri.

Smag selv. Drøm selv.

Se alle vores ferieboliger og hoteller på Capri her

Fakta:
Tilberedning: ca. 15 min. + ca. 55 min. bagetid
Antal personer: 1 kageform / 10 personer

Ingredienser:

  • 300 g mandler, finthakkede med skal
  • 200 g smør
  • 200 g sukker
  • 200 g mørk chokolade, smeltet
  • 6 æg
  • 4 spsk. kakaolikør eller italiensk Strega-likør
  • 4 g gær

Tilberedningen:
Smørret skal have stuetemperatur, så tag det ud af køleskabet i god tid.

Start med at blande sukker og smør godt sammen. Det bliver helt cremet og blødt. Tilsæt æg og bland det hele godt sammen. Chokoladen smeltes over vandbad. Tilsæt dernæst finthakkede mandler og smeltet chokolade til dejen. Tilsæt gær og likør og bland det hele sammen.

Tag en kageform (ca. 26 cm i diameter) og for den godt med bagepapir, så dejen ikke løber ud. Hæld dejen deri og sæt kagen i en forvarmet ovn ved 180 °C i ca. 50-55 minutter.

Når kagen er færdig, vendes den ud på et serveringsfad, og når den er afkølet drysses den med flormelis.

Buon appetito!

 

Velkommen til Escapeaway

Hos os kan du skræddersy din rejse præcis som det passer dig, enten med direkte fly eller med mellemlanding. Du kan dertil vælge blandt vores nøje udvalgte hoteller.

Pssst.... gå ikke glip af et kig på vores unikke Hideaways-hoteller.

Vi anbefaler også at du lejer en bil, for at få de bedste muligheder for at opleve området, du rejser til.

 

Ønsker du at få ferietips, gode tilbud og meget mere spændende rejseinspiration?Klik her og tilmeld dig vores nyhedsbrev.

>>> Læs mere om vores Hideaways-hoteller

>>> Læs mere om Escapeaway

>>> Læs mere om Italien