Opskrift på tiramisu

Desserter kommer ikke i første række i det italienske køkken, og det er egentlig en skam, for der er flere der kunne blive og bliver serveret med stolthed i de fineste restauranter. Et fremragende eksempel på dette er tiramisu.

Til forskel fra de fleste andre klassiske italienske retter, der er flere århundrede gamle, er tiramisu en ret ny opfindelse. Den italienske dessert menes at være blevet opfundet af en kok i Treviso, men uanset hvor tiramisuen har sin oprindelse, så er denne fantastiske dessert med kaffe og cremet mascarpone simpelthen guddommelig.

Prøv selv at smage med denne enkelte opskrift.

Tiramisu

Ingredienser

– 6 ladyfingers
– ¼ dl espresso (stuetemperatur)
– ½ dl mascarpone (en slags cremet ost)
– 1 stort æg
– 1 spsk mørk rom
– 1 spsk cognac
– 3 spsk sukker
– 1 tsk usødet kakaopulver

Tilberedning

Pisk ægget og tilsæt lidt salt. Strø sukkeret i og pisk indtil det bliver luftigt. Tilføj mascarponen og rør rundt indtil det er grundigt blandet. Det kan hjælpe at lade osten stå ved stuetemperatur i en halv time inden brug.

I en lille, bred skål blandes espresso, rom og cognac. Dyp en ladyfinger i espressoblandingen indtil den er gennemblødt og læg den så på et stykke vokspapir eller bagepapir. Gentag med alle ladyfingrene.

I en lille skål eller et lille fad lægges skiftevis to ladyfingre og ægge-/osteblandingen lagvis ovenpå hinanden – slut af med ægge-/osteblandingen. Skålen sættes i køleskabet og skal helst stå natten over. Næste dag tages desserten ud af køleskabet og strøs med kakao før servering.

Det er naturligvis bedst at bruge så friske ladyfingers som muligt. Ladyfingers er en lille kage, der er kendt i Italien som Savioardi, og man kan godt selv lave dem, men tilberedelsen er kun for de øvede.

Som ved alle andre italienske retter er der mange variationer af tiramisu alt efter hvilken region man er i, og hvilken kok der har lavet dem. En populær variant er at bruge lidt Kahlua, hvilket fungerer godt takket være dens gode sammenhæng med kaffe. Amaretto bruges også nogle gange i blandingen, hvilket gør blandingen tykkere og giver den en meget sød smag – dette er en mere fransk inspireret version, da italienerne generelt er mere til krydrede og grove smagsvarianter.

Eksperimenter gerne selv med opskriften og prøv forskellige smagsvariationer, så du kan finde den tiramisu, der passer dig bedst, for som altid handler mad og smag om det enkelte individ.

God fornøjelse.

Skrevet af
Mere fra Lars Krogh

Hvor skal man bo i Pisa?

Pisa er en by fuld af historiske bygninger og samtidig fuld af...
Læs mere