Selvom Pisa er verdenskendt for sit skæve tårn, har byen ved Arnofloden også mange andre attraktioner og seværdigheder at byde på. Den lokale lufthavn er desuden godt forbundet til resten af Europa.
Pisa ligger i den vestlige del af Toscana tæt ved havet og kan dateres mere end 3000 år tilbage i tiden. Dengang bosatte man sig langs kysten, hvorfra en lille samling huse udviklede sig til at blive en af verdens mest kendte byer. De mange år på bagen betyder, at Pisa i dag har stor historisk værdi og som gæst i Pisa kan man beskue bygninger, som binder mange forskellige epoker og kunstneriske strømninger sammen, heriblandt f.eks. den romanske og den gotiske. Det kan observeres via de bygninger, som har overlevet historien, og som i dag viderebringer historien om de epoker Pisa har gennemlevet.
En anden af Pisas hovedattraktioner er dets universitet. Det blev grundlagt i starten af 1340’erne, og er i dag verdenskendt for sin høje standard. Således bidrager Pisa med viden, forskning og kunst til en moderne verden – uden at glemme de karakteristika som har formet byen gennem tiden. Det Skæve Tårn ligger i den nordvestlige del af Pisa og deler pladsen med andre vigtige bygningsværker. I dette område – kaldet Campo dei Miracoli – ligger nemlig også tre andre unikke bygninger;
– Camposanto
– Duomoen
– Battisterio
Foruden Campo dei Miracoli finders der mange andre interessante områder og bygningsværker i Pisa. Mod byens sydside kan man besøge to spændende museer; Museo delle Sinopie og Museo dell’Opera. Her kan man studere skulpturer og malerier af nogle af tidens største kunstnere.
Det Skæve Tårn i Pisa
Efter mere end et årti med mange afspærringsbomme og et virvar af stålkabler, er La Torre di Pisa igen åben for offentligheden. Med et budget på næsten 200 millioner kroner er det lykkedes at forhindre et totalt kollaps – nu kan tårnet efter sigende holde sig oprejst i endnu trehundrede år.
Tårnet har siden byggestarten i år 1173 været en arkitektonisk problemstilling, hvilket især skyldes en blød undergrund og et lavt fundament. Dette er ensbetydende med, at tårnet begyndte at læne sig til den ene side, lige så snart tredje etage var opført – til trods for de over 13 fod tykke vægge ved grunden. De daværende ingeniører havde ikke de fornødne ressourcer, såsom en grundgennemtrængningsradar, geologividenskab, lasere eller kæmpekraner for at kunne understøtte arbejdet.
Ironisk nok var tårnet i sig selv ikke hovedattraktionen: faktisk var hensigten, at et klokketårn samt den nærliggende katedral, begge i enestående romerskgotisk stil, skulle være det store trækplaster. Men takket være en konstruktionsfejl er tårnet mere berømt end de to helligdomme. Bygningsfejl var i øvrigt almindelige for 800 år siden. Der er lignende eksemplarer i Tyskland, Irland – og ikke langt fra Toscana findes der både tårne og rektangulære bygninger med en anelse hældning. Men den visuelle effekt af hældningen er overvældende her, hvorfor Det Skæve Tårn i Pisa er blevet en verdensseværdighed på linje med Eiffeltårnet og Colosseum.
Projektet blev holdt tilbage i mere end hundrede år, mens borgerne i Pisa deltog i kampe med Genova og andre italienske bystater. I 1275 blev arbejdet genoptaget, men afbrudt igen i 1284, lige inden klokketårnet blev tilføjet. Endelig i 1360 var bygningen over 51 meter. I dag bliver de besøgende stadig overrasket af synet, både forneden og foroven, trods den høje alder. Fra frøperspektiv et stykke vej derfra kan man se den runde lagkageagtige facade. Grundmuren er rimelig ligetil, men lige ovenover står nogle fantastiske kolonner.
Foruden at tårnet hælder til siden, er det også afrundet, når man ser det skæve tårn fra lang afstand. Når man lægger mærke til skævheden, er det tydeligt, at bygningskonstruktørerne kompenserede ved at lave de modsatte etager højere på den ene side. Resultatet giver tårnet sin karakteristiske bananfigur. Heldigvis er tårnet nu blevet åbent igen efter at 70 tons undergrundsjord er blevet fjernet. Små hold bestående af maksimum 30 besøgende kan nu gå indenfor og nyde en 35 minutter lang guidet tur. Det er afgørende at bestille billetter i god tid, eftersom det er en meget populær seværdighed.
Det Skæve Tårn er en arkitektonisk perle, hvorfra det er muligt for turister at se det omkringliggende område fra fugleperspektiv, ligesom man kan betragte de smukke klokker i klokketårnet. Glem alt om bekymringer om hældningen – moderne ingeniørteknik har igen gjort det helt sikkert for turister at færdes i tårnet.
Piazza del Duomo i Pisa
Det Skæve Tårn i Pisa er umiddelbart det berømte vartegn i den toskanske by. Men der er mange andre interessante seværdigheder at se på Piazza del Duomo, hvor tårnet er placeret. Spredt rundt blandt frodige grønne plæner ligger nogle af verdens fineste arkitektoniske meritter. Der er selvfølgelig den famøse ’campanile’, derudover også Duomo’en – katedralen – som om muligt er mere imponerende end tårnet.
Byggeriet af katedralen blev startet i 1063, over hundrede år før tårnet, og katedralen er nu indbegrebet af en prototype på senromersk arkitektur. Grundplanen er udformet som et standarddesign af et enormt kors, som er 100 meter langt og 35 meter bredt. Ikke desto mindre er katedralen ikke specielt høj, set i forhold til epokens standarder, men med dets 34 meter i højden har det nu nok alligevel haft en storslået effekt på samtidens borgere.
Hvis man entrerer via hovedindgangen, vil man bemærke nogle pragtfulde porte i bronze, som er dekoreret med historiske, religiøse skildringer. Dørene blev udhugget i det tolvte århundrede af Bonnano, som er bedre kendt som Porta di San Ranieri. Man finder også maurisk indflydelse rundt om bygningen, hvilket var præget af hverdagens forretningshandler muslimer og italienere imellem. Faktisk var katedralen den første konstruktion, som inkorporerede horisontale striber i marmor med udspring i den gængse sorttype i maurisk arkitektur.
En brand i 1595 ødelagde desværre mange af de originale kunstværker i interiøret, men selve bygningen bærer næsten ingen præg af den tragiske begivenhed. Blandt de mange overlevende artefakter står den gamle prædikestol fra det fjortende århundrede mellem korintiske kolonner, oven på en løveskulpturstøtte. Den er udsmykket med udhuggede paneler, som skildrer historier fra Det Nye Testamente i den kristne bibel.
Over apsissen ligger en kopi af en bronzegrif (en bevinget løve), som man antager er blevet importeret fra Ægypten allerede i det ellevte århundrede. Den originale bronzegrif er blev flyttet til det nærliggende Museo del Duomo. Tværskibets døre består af romerske paneler, som skildrer Kristius’ liv. En anden ’overlever’ fra ildebranden er gravmælet for Kejser Henry VII, lavet i 1315. På toppen står nogle af Ghirlandaios engle, som man ikke må gå glip af.
Ifølge historikere var det i denne kirke, at Galileo betragtede et pendul i bevægelse frem og tilbage. Det var en af nøglerne til hans beskrivelse af pendulloven, som grundlagde teorien om at den tid, det tager pendulet at svinge frem og tilbage, er den samme, ligegyldig hvilken vinkel udgangspunktet ligger i.
