Escapeaway official logo
Polpette al Pomodoro – kødboller i tomat

Polpette al Pomodoro – kødboller i tomat

Skrevet av Marie

2024-03-18

Polpette al Pomodoro – kødboller i tomat

Jeg byder her på opskrift fra Stefano Catenaccis kogebog: Stefanos Italia – den stora italienska kokboken med fotografier af Joel Wåreus.

Stefano Catenacci er en af Sveriges mere kendte kokke, og har i 2012 udgivet en kogebog i Sverige, som kom til verden under et ophold på Villa Le Ferrette ved Montecatini Terme i Toscana. Har du derfor lyst til selv at kreere et autentisk italiensk måltid, er chancen her. Opskriften er fra afsnittet om Carne e Pollame, altså kød og fjerkræ, og er som Stefans øvrige opskrifter meget nemt tilgængelig.

Fakta:

Tilberedning: ca. 30 min.
Antal personer: 4

Kødboller:

Ingredienser:

  • 500 g hakket kalve- og flæskekød
  • 40 g rasp
  • 1 dl letmælk
  • 2 stk salt
  • 1 æg
  • 1 lille løg, pillet og finthakket
  • 1 fed hvidløg, pillet og finthakket
  • Ca. 2 spsk hakket persille
  • Kværnet hvid peber
  • ½ dl mineralvand
  • Rapsolie til stegning
  • ½ l tomatsovs (se opskrift nedenfor)

Tilberedningen:
Blødgør raspen i letmælken tilsat salt. Tilføj nu æg, løg, hvidløg, kødfarsen, persille, peber og mineralvand, og bland det hele godt sammen. Form kødboller i den ønskede størrelse. Det kan anbefales at tænke på Lady og Vagabonden for reference. Steg dernæst bollerne gyldenbrune i rapsolien. Når tomatsovsen er klar (se nedenfor), vender man kødbollerne i sovsen og lader det hele hvile under låg i ca. 5 minutter.

Tomatsovs

Ingredienser til tomatsovs:

  • 250 g hele flåede tomater
  • ½ dl ekstra jomfruolivenolie
  • 5 fed hvidløg, pillede og skåret i skiver
  • 7-8 peperoncini, som er små tørrede chilier
  • Salt
  • Evt. sukker

Tilberedningen af tomatsovs:

Hæld tomaterne i en rummelig skål og mas dem mellem fingrene. Hæld olien i en gryde og stil den på varmen. Hæld hvidløg i og lad det sautere let. Tilfør dernæst tomaterne, peperoncini og lad det hele simre ved svag varme i ca. 15 minutter. Smag til med salt og evt. en anelse sukker.

TIP: lav eksempelvis en dobbeltportion; sovsen er nem at fryse ned, og så har du til næste gang, der skal laves pizza, pasta eller kødboller.

Retten her serveres eksempelvis med frisk pappardelle-pasta, vendt i smør.

Velkommen til Escapeaway

Hos os kan du skræddersy din rejse præcis som det passer dig, enten med direkte fly eller med mellemlanding. Du kan dertil vælge blandt vores nøje udvalgte hoteller.

Pssst.... gå ikke glip af et kig på vores unikke Hideaways-hoteller.

Vi anbefaler også at du lejer en bil, for at få de bedste muligheder for at opleve området, du rejser til.

Ønsker du at få ferietips, gode tilbud og meget mere spændende rejseinspiration? Klik her og tilmeld dig vores nyhedsbrev.

>>> Læs mere om vores Hideaways-hoteller

>>> Læs mere om Escapeaway

>>> Læs mere om Toscana