Pompeji – byen, der blev væk

Pompeji
Pompeji - byen, der blev væk

Nutidens Pompeji er en tilsyneladende almindelig by med 27.000 indbyggere. Byen ligner så mange andre italienske byer: et syndigt rod af parkerede biler, boligblokke, butikker, cafeer og småindustri. Men midt i Pompeji ligger udgravningsområdet, der har gjort byen verdensberømt. Det er her, du har mulighed for at opleve en af verdens mest interessante fortidsbyer; en by, der næsten har opnået mytisk status efter at man i midten af syttenhundrede-tallet begyndte at grave den fri af de dynder af metertyk aske, der havde dækket den siden Vesuvs apokalyptiske udbrud i året 79 e.Kr.

Oldtidens Pompeji

De ældste spor af bebyggelse i Pompeji går tilbage til 600-tallet f.Kr. Der er såvel græsk som etruskisk indflydelse i denne tidlige fase. Samnitterne erobrede Pompeji i 400-tallet f.Kr., og byen blev befæstet. Samnitterne var en oskisktalende folkestamme, der beboede de sydlige Appenninerbjerge, hvor de fortrinsvis ernærede sig ved kvæg- og fåreavl. De udgjorde et politisk forbund under ledelse af en meddix og havde ry for at være et krigerfolk, der ofte drog på plyndringstogt.

Dengang var det en krig mand mod mand. Våbnene var sværd, spyd og skjolde. Der må have været mange slaver til at komme med forsyninger. Alt skulle slæbes rundt, så der blev brugt okser og kærer. Alt sammen noget vi har svært ved at forestille os i dag. Pompeji deltog i Forbundsfællekrigen 91-89 f.Kr. mod Rom. Romerne havde erobret hele den italienske halvø, og alle provinserne var nu forbundsfæller, de såkaldte socius (flertal siocii) på Den italienske Halvø. Man gjorde oprør mod det romerske lederskab. Målet med krigen var at opnå ligestilling gennem erhvervelse af romersk borgerret. Selvom forbundsfællerne led nederlag i de meget hårde og blodige kampe, endte krigen med, at alle indbyggere på Den italienske Halvø fik fuld romersk borgerret i 89 f.Kr. eller umiddelbart efter.

Latin bliver officielt sprog i Pompeji

Som nævnt led Pompeji nederlag og nu blev latin det officielle sprog i stedet for oskisk, men det lokale selvstyre med valg fungerede stadigvæk. Et kraftigt jordskælv rystede byen i 62 e.Kr., og de fleste offentlige bygninger var endnu ikke sat i stand ved byens ødelæggelse 17 år senere. Pompeji og mange af de omkringliggende byer blev begravet ved Vesuvs udbrud i 79 e.Kr. Vulkansk jord er frugtbar, og derfor lå der mange landsbyer på Vesuvs sider. Pompeji er den mest kendte. Fra 79 e.Kr. blev Pompeji gemt væk under 6 meter aske og pimpsten og dukkede først op ved udgravningerne i 1748. De mere systematiske udgravninger begyndte dog først i 1861 under ledelse af Giuseppe Fiorelli (1823-96), og i dag er omkring 2/3 af byen frilagt.

Antallet af internationale forskningsprojekter er stigende, og man foretager dybdegravninger under niveauet fra ødelæggelsen i et forsøg på at få indblik i byens tilblivelse og udvikling.

Oldtidens Pompeji dækker 63 hektar jord og omgives af en gigantisk bymur med tårne og porte. I sydvest ligger den ældste bykerne med krogede gader og irregulære husblokke. De senere omkringliggende kvarterer er udlagt i rektangulære blokke langs vinkelrette gader. Gaderne er brolagte og har slidspor efter vogn-hjul. De offentlige bygninger samler sig om torvene, Forum og Forum Triangulare. Forum er omgivet af comitium, basilika, curia, macellum og templer for bl.a. kejserkulten, Jupiter og Apollon.

På Forum Triangulare ligger ruinerne af et dorisk tempel, to teatre og en gladiatorkaserne, samt templet for den egyptiske gud Isis. Byen havde desuden tre badeanstalter (termer), et amfiteater og en stor palaestra. Vandforsyningen var oprindelig baseret på opsamling af regnvand i cisterner. I tidlig kejsertid blev der anlagt en akvædukt, og vandet blev nu ledt rundt i blyrør til de offentlige bade, fontæner og rig-mandshuse, som havde privatbade. Tørtoiletter var almindelige.

De pompejanske huse

De pompejanske huse er berømte for deres dekoration og er en af hovedkilderne til vores viden om boligforhold i romersk tid. Husene var ofte opført i to etager og varierer fra luksusvillaer til små rækkehuse eller blot et butikslokale med en hems. De riges huse har som regel en traditionel atrium-peristylplan: et centralrum (atrium) omgivet af mindre soveværelser (cubicula) og et modtagelsesrum (tablinum), der er placeret over for hovedindgangen og flankeret af en spisestue (triclinium). Bag ved dette kompleks Iigger peristylet og haven, udsmykket med springvand og statuer i bronze og marmor. Væggene var dekoreret i stærke farver med mytologiske billeder samt små landskabsmalerier indsat i arkitektoniske elementer. Vigtige rum havde mosaikgulv med dyre- og plantemotiver eller geometriske mønstre; i et enkelt tilfælde ses en historisk figur, Alexandermosaikken i Faunens Hus.

Udgravningerne i Pompeji

Ved udgravningen er der fundet møbler, lamper, service, værktøj, redskaber samt personlige ejendele, såsom smykker og segl. Villaerne er centreret i den nordlige og vestlige bydel. I sydøst er bebyggelsen spredt; her findes mindre huse med store haver, beplantet med vinstokke og frugttræer. Haverne var tit forbundet med gæstgiveri, ligesom der er fundet en “parfumefabrik” med rosenbuske, myrte og oliventræer.

Butikker og værksteder findes overalt, ofte placeret langs de større veje; endvidere lå der beværtninger, bagerier, garverier, farverier samt maler- og pottemagerværksteder. Bordellet ligger derimod i sidegaden. Uden for portene ligger gravene tæt langs vejen; de rige rejste altre og miniaturetempler, mens de fattige blot havde en sten, formet som et hoved i silhuet, hvilket er en særlig pompejansk gravskik. Mange af indbyggerne nåede at flygte inden udbruddet i år 79, men man har fundet rester af mennesker og dyr, der omkom i de giftige gasarter. Nogle gange er kun skelettet bevaret; i andre tilfælde er kroppene forsvundet, men deres form er bevaret, idet asken størknede omkring dem. Ved at fylde gips i disse hulrum skaber man en tro kopi af legemerne. På samme måde har man taget afstøbninger af andet organisk materiale f.eks trækonstruktioner og fødevarer. Løsfund og dekorationer fra de tidlige udgravninger findes i dag på Nationalmuseet i Napoli, mens fund fra 1900-tallet er opmagasineret i Pompeji; dekorationerne forsøges bevaret i husene, men en stor del er flyttet til museet i Napoli.

Tags fra artiklen
,
Mere fra Lars Henriksen

Hvilken verdensdel skal jeg rejse til?

Indrømmet, valget kan være svært med de mange spændende lande og rejsemål...
Læs mere