Escapeaway official logo

Prøv lækre madbrød fra Portugal

Skrevet av Marie

2024-06-18

Prøv lækre madbrød fra Portugal

De små Pasteis de carne er perfekte til madpakken eller til at tage med på en picnic i det grønne. De halvmåneformede madbrød som har gået deres sejrsgang verden over, kan - delvist - spore deres rødder tilbage til Portugal.

Fik kulinarisk inspiration i Indien

Da de portugisiske opdagelsesrejsende vendte tilbage til Portugal var det ikke kun med guld, elfenben, sukker og krydderier i lasten. Søfarerne hjembragte også nye ideer og kulturelle indtryk fra den store verden.

Efter Vasco da Gama i 1498 fandt søvejen til Indien, skete der for eksempel i løbet af de efterfølgende århundreder en udveksling af kulinariske traditioner mellem portugisere og indere i Goa. I kolonien fik portugiserne formentlig smag for de indiske samosaer og gujiyaer, som man siden videreudviklede hjemme i Portugal (og Galicien) til madbrød kaldet “empanadas” eller “pasteis de carne”.

Image

Empanadas kom til Portugal fra Indien og spredte sig derefter til andre dele af verden, ikke mindst Syd- og Mellemamerika. Foto-kredit: <a href=

Navnet empanar, som betyder “at indpakke eller dække i brød”, bruges i dag mange steder om denne type madbrød. Normalt laves de med krydret kødfyld, men findes også i vegetariske eller søde udgaver.

Fra Portugal til hele verden

Empanadas fandt vej fra Portugal og Spanien til blandt andet nye kolonier i Latinamerika. I dag er empanadas for eksempel noget nær en nationalret i Argentina, hvor de findes i mange variationer.

Sprøde brød med lækkert kødfyld er naturligvis en forholdsvis simpel ide, som uden tvivl er opstået ad flere omgange i forskellige kulturer. Et egentlig “stamtræ” over de populære madbrød er derfor ikke nemt at lave, da mange lande i dag har deres egne variationer. Fra østeuropa kendes for eksempel piroggerne, ligesom de italienske calzones måske eller måske ikke er direkte inspireret af empanadas.

Se alle rejser til Portugal med Escapeaway her.

Velkommen til Escapeaway

Hos os kan du skræddersy din rejse præcis som det passer dig, enten med direkte fly eller med mellemlanding. Du kan dertil vælge blandt vores nøje udvalgte hoteller.
Pssst.... gå ikke glip af et kig på vores unikke Hideaways-hoteller.
Vi anbefaler også at du lejer en bil, for at få de bedste muligheder for at opleve området, du rejser til.
Ønsker du at få ferietips, gode tilbud og meget mere spændende rejseinspiration? Klik her og tilmeld dig vores nyhedsbrev.

>>> Læs mere om vores Hideaways-hoteller

>>> Læs mere om Escapeaway

>>> Læs mere om Portugal