Rejs foråret i møde på Algarvekysten

Algarvekysten
Algarvekysten er allerede et lunt sted at tage på ferie om foråret...

Foråret er en ualmindelig smuk årstid at rejse til Algarvekysten i det sydligste Portugal på; floraen blomstrer, temperaturerne er milde, og sommersæsonens travlhed har endnu ikke indfundet sig.

Allerede i april når temperaturen ofte op omkring behagelige 20 grader, hvilket er perfekt til en aktiv ferie. En ekstra bonus ved at rejse i foråret er, at chancen for at finde billige hoteller og flybilletter i foråret er større end i den eftertragtede sommersæson.

Hele Algarve er i forårsmånederne måske nok mere fredelig med hensyn til antallet af turister på strandene og baglandets veje, men det betyder ikke, at der er mindre at lave og opleve. Ud over at beundre landskaberne og nyde det varmere vejr, som indbyder til lange gåture på stranden eller inde i baglandet, har Algarvekysten masser at byde på i for hele familien.

Den gyldne kyst mod syd

Algarvekysten har ikke bare et usædvanligt lækkert, lunt og tørt klima – den er også billedskøn: Bjerge mod nord, havet mod syd og vest og Guadianafloden mod øst omgiver den populære kystregion, hvor befolkningstallet stiger fra 350.000 til op mod en million i turistsæsonen.

Det er ikke så underligt, at turisterne elsker Algarvekysten, og at lokalbefolkningen er stolte af området. De 150 kilometer udsøgt kystlinje byder på alt fra fine sandstrande hyggeligt placeret mellem sandbanker og klipper, over glamourøse og elegante marinaer med fantastiske shopping- og underholdningsmuligheder, til nogle af Europas bedste golfresorter.

Algarve
Der er fantastiske strande på Algarvekysten…

Aktiviteter og oplevelser på Algarvekysten i foråret

Algarve er en af golfspillernes foretrukne rejsedestinationer, hvor såvel nybegyndere som garvede golfspillere kan få uger til at gå med den hæderkronede udendørssport, ofte i kombination med afslapning og solferie.

I foråret, hvor de milde temperaturer indbyder til en ferie med fysiske aktiviteter, er det også oplagt at udforske Algarvekysten på vandre- eller cykelture. Det er der rig mulighed for, hvor du både kan nyde fredelige naturområder og holde pauser i hyggelige byer undervejs.

Charmerende fiskerlandsbyer

De fleste turistresorter på Algarve har tidligere været små fiskerlandsbyer, og dem er der stadigvæk en del tilbage af.

At udforske disse gamle, charmerende fiskerlandsbyer langs kysten er en vidunderlig oplevelse. De er præget af de typisk sydeuropæiske smalle gader, husene er hvidkalkede og skorstenene inspireret af mauernes (arabernes) eksotiske arkitektur.

Den lokale befolkning er venlig og imødekommende, og byerne oser af historie, med deres gamle kirker og forter, og mure under stejle klipper med fabelagtig havudsigt.

Fiskerlandsby på Algarvekysten
Én af de smukke fiskerlandsbyer på Algarvekysten

Eller hvorfor ikke tage en sejltur nedad Guadianafloden, hvor du kan finde vigtige lokale naturreservater og beskyttede områder?

Maden er heller ikke at kimse ad: Friske, grillede fisk og friske veltilberedte skalddyr sender dufte ud fra de mange hyggelige restauranter, hvor man kan spise udendørs året rundt.

Rejser til Algarvekysten

Escapeaway har mange års erfaring med Portugal og i særdeleshed Algarve. Her har vi udvalgt de bedst anmeldte hoteller og ferieboliger til vores program.

Se alle rejser til Algarvekysten med Escapeaway her.

Tags fra artiklen
,
Skrevet af
Mere fra Marie B.

Champing – tilladt at snorke i kirken

Har du også normalt svært ved at holde øjnene åbne under gudstjenester?...
Læs mere