Udforsk de spændende byer vest for Firenze i Toscana

Empoli
Bymidten i Empoli er velbevaret. Foto: Uomodelfaro, CC BY-SA 4.0.

Toscana byder på utallige seværdigheder og byer, der er værd at opleve i løbet af ferien. Her kan du læse om nogle af de byer, der ligger vest for Firenze. Disse byer er ikke nær så kendte, men gemmer alligevel på mange kulturelle og historiske skatte.

Prato

Prato, der ligger nordvest for Firenze, er for nylig blevet ophøjet til provinsstatus, hvilket er meget passende for Toscanas tredjestørste by og Firenzes rival op gennem historien. Byen har et enestående klenodie i domkirken. Her opbevares et relikvie, som menes at være Jomfru Marias skærf. Legenden om klenodiet er skildret af Agnolo Gaddi, hvis fresker dækker Cappella del Sacro Cingolos vægge. Alteret har en skulptur, Madonna col Bambino, af Giovanni Pisano. Uden for Duomo står det Hellige Skærfs Prædiekestol af Donatello og Michelozzo. Her fremvises hvert år til jul det hellige skærf for de troende.

Museo dell’Opera del Duomo på Piazza del Duomo indeholder malerier, skulpturer og relieffer af Donatello.

I dag er Prato berømt for sin tekstilindustri; fabrikkerne sælger fint stof, kashmir og designertøj. Handelen har gjort Prato til en rig by, men Pratos tekstilindustri var vigtig allerede i 1100-tallet og byens fantastiske monumenter er et bevis på dens tidligere storhedstid.

Det lille historiske centrum, omsluttet af byens middelalderlige bymur, rummer foruden domkirken Santa Maria delle Carceri også Castello dell’Imperatore, Kejserborgen. Kirken blev påbegyndt i Brunelleschistil af Giulano da Sangallo i 1485. Castelloen blev bygget af Frederick 11 Hohenstaufen i begyndelsen af 1200-tallet. Den er enestående i Toscana, idet modellen for den er de normanniske slotte i Apulien (Puglia).

På Via Rinaldesca ligger Palazzo Datini bygget i ca. 1350. Det var i sin tid bolig for manden, der opfandt egenvekslen, og som grundlagde byens rigdom med uldhandelen. Lindt længere fremme på Piazza del Comune ligger Palazzo Pretorio, som var sæde for Pratos regering i selvstyrets dage. Nu huser det Gallelria Comunale.

Ponte del Mercatale i Prato
Ponte del Mercatale i Prato. Foto: Sansa55, CC BY-SA 3.0.

Empoli

Vest for Firenze ved Pisa-Firenze motorvejen er Empoli det første vigtige stop. Hovedpladsen i denne større landsby er opkaldt efter Farinata degli Uberti, der takket være sin tale i Ghibellinernes parlament i 1260 formåede at redde byen fra ødelæggelse efter slaget i Montaperti.

Det er lykkedes for Empoli at bevare den indre by omkring Sant’Andrea kirken samt de antikke bygninger, hvoraf nogle stammer helt tilbage til 1100-tallet. Som andre toscanske byer har Empoli et stort antal religiøse malerier. De hænger alle på Museo della Collegiata med billeder fra Masolino til Pontormo.

Fucecchio

Få kilometer vest for Empoli ligger Fucecchio omgivet af moderne forstæder. En række bygninger og det, der er tilbage af Castruccios Tårn, er et besøg værd. Tårnet er muligvis kendt af operafans, da det er ”hovedpersonen” i Puccinis opera Gianni Schicchi.

Padule di Fucecchio nord for byen er det største, indenlandske marskområde i Italien. Området var et fiskeriområde under Medicierne i det 16. århundrede, og Cosimo 1. byggede en bro og dæmninger for at gøre fiskebetingelserne bedre. I dag er området tilholdssted for sjældne fugle og planter.

Vej i Toscana
På din vej rundt mellem Toscanas idylliske landsbyer, kan du nyde et smukt kulturlandskab.

Artimino og Poggio a Caiano

Fra Empoli er det meget nemt at besøge to vigtige Midici-residenser. Nemlig Villa Poggio a Caiano i byen af samme navn, og Villa Artimino, som ligger uden for den højtbeliggende landsby Artimino.

Poggio a Caiano er en af de mest pragtfulde bygninger fra 1400-tallet. Den blev ombygget af Giuliano da Sangallo for Lorenzo de’Medici mellem 1480 og 1485 og dominerer fra sin position oppe i byen hele det flade land under sig. Bygningen er omgivet af en loggia, der går hele vejen rundt, og som understøttet hele piano nobile ovenpå. Lorenzos søn Giovanni, der senere blev pave Leo 10., fortsatte ombygningen og fik også udført en frise på indgangens gulv af familien Della Robbia.

Mange af de indvendige dekorationer vidner om, at man bevidst forsøgte at indrette sig efter antikt mønster. To af de vigtigste værelser indeholder scener fra den romerske historie malet af Andrea del Sarto og Pontormo, hvori man har indflettet scener fra Mediciernes historie.

Villa Medicea di Poggio a Caiano
Villa Medicea di Poggio a Caiano. Foto: Niccolo Rigacci, CC BY-SA 3.0.

I 1800-tallet blev haven lagt om efter den moderne engelske stil og blev prydet med romantiske templer, en voliere, fontæner og en falsk gotisk ruin. I 1900-tallet blev residensen brugt som sommerslot for kong Umberto af Italien, og det tilbageværende interiør stammer fra denne periode.

Slottet var gerningssted for det uhyggelige dobbeltmord på storhertug Francesco og hans kone i 1587. I dag er de store, nøgle værelser tomme og trøstesløse, og villaen er blevet omdannet til et stort, temmelig trist og smagløst museum.

Artimino, der er omkranset af en bymur, ligger ca. 11 km fra Poggio a Caiano. Byens store villa blev bygget af Bernardo Buontalenti som jagtpavillon. Inden for er der et lille etruskisk museum. En arkitektonisk kuriositet ved Villa Artimino er de mange, høje skorstene, det har på taget. Staldene er nu bygget om til et flot hotel, og der er også en restaurant, hvor man har specialiseret sig i retter af Medici-oprindelse.

En kilometer længere nede ad bakken, på den anden side af Artimino, ligger den etruskiske nekropolis, hvorfra der blev hentet sten til at bygge den nærliggende Pian di Rosellos kirke i 600-tallet.

En lille snoet vej fører fra Artimino gennem Carmignano, kendt for sin røde vin, til Vinci ved den sydlige fod af Monte Albano og videre til Anchiano, som menes at være Leonardo da Vincis fødested.

Den middelalderlige borg Conti Guidi huser Museo Vinciano, som udstiller et stort udvalg af mekaniske modeller fremstillet efter Leonardos tegninger. I Biblioteca Leonardiana skildres hans liv og arbejder og i Anchiano ved Leonardos fødested er der endnu et museum, som illustrerer de mere prosaiske øjeblikke i hans liv.

Cafe i Toscana
Udover historiske seværdigheder er en rundtur til de mindre kendte byer i Toscana også en chance for at opleve uforstyrret hverdagsliv væk fra masseturismen.

Valdarno

Øst for Firenze ad landevej SS70 der fører til Consuma er der et smalt pas, hvor en snoet vej slynger sig op til den vestlige side af Pratomagnos bakker og til Vallombrosa klostret. Dette er det første hjemsted for Vallombrosa Ordenen og blev grundlagt af San Giovanni Gualberto i det 11. århundrede. Omkring Gualbertos død i 1073 begyndte ordenen, som var en del af benediktiner-ordenen, at sprede sig over hele Italien. Deres magt blev med tiden så stor, at ordenen ved lov blev opløst i 1866.

I området omkring Vallombrosa er flere romanske kirker et besøg værd, bl.a. S. Pietro i Cascia og S.Agata i Arfoli. Der er også den yndige lille by Saltino, der om vinteren er skisportsby for alpinisterne på det nærliggende Monte Secchietas løjper.

Rejser til Toscana

Vil du finde en god base for dine udflugter til Toscanas mange spændende store og små byer? Så vælg at rejse med Hideaways til Toscana, hvor du bor på håndplukkede hoteller og ferieboliger, der i sig selv vil være er en stor del af rejseoplevelsen.

Læs mere om rejser til Toscana

Tags fra artiklen
, ,
Skrevet af
Mere fra Mikkel H.

De bedste mandler kommer fra Sicilien

Køber du en pose mandler i et dansk supermarked, er det sandsynligvis...
Læs mere