Rift om Hideaways’ rejsemål

De sydeuropæiske lande er utroligt populære som feriesteder, og i år slår de alle rekorder. Det er især Portugal, Spanien og Grækenland, der formår at trække feriegæster til i stor stil. Disse lande har da også lige det, der skal til for at skabe rammerne om en fantastisk ferie.

Selv om vejret har været ualmindeligt godt denne sommer heroppe i den nordlige del af Europa, har landene omkring Middelhavet ikke haft problemer med at lokke os skandinavere til. Det hænger naturligvis sammen med, at disse lande tilbyder utroligt meget andet og mere end sol og sandstrand.

Spanien rykker

Spanien er altid blandt favoritterne, når vi skal vælge et sted at holde ferie. Og faktisk er antallet af feriegæster fra de nordiske lande i år steget med næsten 20 procent i landet i forhold til i fjor, hvor det allerede lå pænt højt.

Det er særligt Catalonien og de Baleariske Øer, der trækker. Og vi har da også hele ti hideaways på Mallorca, som er den største af de Baleariske Øer.

Det er ikke svært at forstå, at Mallorca bliver mere populær i disse år, for det er gået op for mange, at øen er meget mere en grisefester, smukke strande og billig sangria – selvom det bestemt også er muligheder på øen. Mallorca har en utrolig smuk natur og er et perfekt sted at holde aktiv ferie.

Bugt-paa-Mallorca-Spanien-Hideaways

Foto: Mallorca i Spanien byder på mange små hyggelige bugter.

Populære Portugal

Portugal er kommet på danskernes verdenskort de senere år, og vi har hideaways mange steder i det alsidige land. Både på fastlandet og den smukke ø Madeira. Portugal fascinerer os danskere, som det fascinerer så mange andre. Landet har mere end noget andet fortjent den relativt nyvundne status hos os nordboere som velkendt og herligt ferieland.

Portugiserne er dejlige mennesker, og Portugal har en rig kulinarisk tradition – for slet ikke at tale om deres berømte portvin. At landet engang var en stormagt på verdenshavene, fornemmer man også, når man ser nogle af landets monumenter og bygninger; Portugal har er særlig stemning over sig

Hvad enten du ønsker en fredfyldt vandreferie i Nordportugal eller kulturelle oplevelser i Lissabon eller vil slappe helt af i de fashionable badebyer ved Lissabonkysten, så har vi en god base i vores hideaways, hvorfra du kan give dig ud på dine eventyr.

Strand-ved-Sagres-Algarve-Portugal---Hideaways

Foto: Algarve i det sydlige Portugal har nogle af de bedste strande i Europa.

Grækenland er en klassiker

Krisen i Grækenland har ikke gjort landet mindre attraktivt som feriemål. I hvert fald er flere rejst til Grækenland på ferie i år end sidste år på samme tid. Grækerne har gjort sig ekstra umage med at byde feriegæster velkommen – til glæde for alle parter.

I Grækenland har vi hideaways på Kreta, der er lidt af et mekka for alle, der interesserer sig for Europas tidligere kulturhistorie, men måske vigtigere for mange er øen velsignet med et fantastisk klima, nogle forrygende strande og små byer fulde af charme og atmosfære.

Elounda-Kreta-Graekenland-Hideaways

Foto: Elounda er en af mange små hyggelige byer på Kreta i Grækenland

Hvad skal det være? Alle vores rejsemål har hver især noget enestående over sig, så gå endelig ind og kig dig lidt omkring på vores sider og i vores billed-serier. Find det, der tiltaler dig!

Tags fra artiklen
, ,
Skrevet af
Mere fra Lennart Kiil

Nyd sommervejret på Gran Canaria mens vinteren hærger herhjemme

Med temperaturer på over 20 grader i vintermånederne og masser af soltimer...
Læs mere