Rundrejse i Piemonte: Et skatkammer for vin- og madentusiaster
Skrevet av Marie
2024-02-28
Rundrejse i Piemonte: Et skatkammer for vin- og madentusiaster
Piemonte, i det nordvestlige hjørne af Italien ved alpernes fod, er den perfekte destination, hvis du sætter pris på god mad og vin. Med et væld af lokale vingårde og særlige delikatesser som trøfler og svampe, har Piemonte til overflod af godt til smagsløgene. Læg dertil, at landskabet i Piemonte er en fryd for øjet med bølgende bakker, skov og kig til bjergtinder, og at regionen er rig på kultur og historie. Det er næsten umuligt at yde Piemonte retfærdighed på en enkelt ferie, men de mange små byer og den varierede natur gør regionen oplagt til en rundrejse med flere stop undervejs.
Efteråret er et vidunderlig tidspunkt at besøge Piemonte. Læs mere om efterårsferie i Piemonte i bunden af indlægget.
Tips til Piemonte fra vinderne af Hideaways og Teslas konkurrence
Netop sådan en tur rundt i Piemonte var på højkant, da Hideaways i samarbejde med Tesla udloddede en konkurrence i foråret 2019. Den heldige vinder Bent Alling var med sin kone Helle på en uges ferie i Piemonte med ophold på dejlige Hideaways-hoteller i byerne Gavi, Pollenzo, Benevello og Baveno. Han deler i dette blogindlæg ud af sine oplevelser og giver tips og inspiration til en ferie i denne gavmilde og velsmagende del af Italien.
"Yes"-oplevelse på Hotel L’Ostelliere Villa Sparina Resort i Gavi
Bent og Helle Alling fløj til Milano, hvor der som en del af præmien ventede dem en Tesla, der skulle udgøre transportmidlet på deres tur rundt i Piemonte.
[gallery link="none" columns="1" size="full" ids="eyJ1cmwiOiJodHRwczpcL1wvcmVqc2VibG9nLXdwLmVzY2FwZWF3YXkuZGtcL3dwLWNvbnRlbnRcL3VwbG9hZHNcLzIwMjFcLzAxXC92aWxsYXNwaXJpbmEzLTEuanBnIiwidGl0bGUiOiJ2aWxsYXNwaXJpbmEzIiwiY2FwdGlvbiI6IkhvdGVsIEwnT3N0ZWxsaWVyZSBWaWxsYSBTcGFyaW5hIFJlc29ydCBsaWdnZXIgc211a3QgaSBkZSBwaWVtb250ZXNpc2tlIGJha2tlci4iLCJhbHQiOiIiLCJkZXNjcmlwdGlvbiI6IiJ9"]
”Efter at have brugt det meste af en halv time på at komme ud af Milano fik vi endelig brugbar asfalt under hjulene og styrede mod vores første stop på ”Giro di Piemonte” – Gavi. Den sidste strækning hen mod vores bestemmelsessted foregik gennem et pittoresk vinlandskab, der gav visuelle oplevelser, og bragte os forbi steder, hvor man kunne føle sig sat 50-60 år tilbage i tiden, på den gode måde. Selve ankomsten til Hotel L’Ostelliere Villa Sparina Resort gav med det samme den der ”yes”-oplevelse. En følelse, der gennemsyrede opholdet, som var præget af høj service og et smilende og effektivt personale. Vi havde to overnatninger, men hvis man kan trække den og tage af sted, når vinhøsten går i gang, så er man med 3-4 overnatninger sikret ”én på opleveren”."
Her kan du læse om Hotel L’Ostelliere Villa Sparina Resort
Den særlige atmosfære på Albergo dell’Agenzia i Pollenzo
Næste stop for Bent og Helle Alling var på Albergo dell’Agenzia i Pollenzo i udkanten af byen Bra.
[gallery link="none" columns="1" size="full" ids="eyJ1cmwiOiJodHRwczpcL1wvcmVqc2VibG9nLXdwLmVzY2FwZWF3YXkuZGtcL3dwLWNvbnRlbnRcL3VwbG9hZHNcLzIwMjFcLzAxXC9hbGJlcmdvMi0xLmpwZyIsInRpdGxlIjoiYWxiZXJnbzIiLCJjYXB0aW9uIjoiSG90ZWwgQWxiZXJnbyBkZWxsJ0FnZW56aWEgZGVsZXIgaGlzdG9yaXNrZSBieWduaW5nZXIgbWVkIGV0IHVuaXZlcnNpdGV0IGZvciBnYXN0cm9ub21pLiBCZWhcdTAwZjh2ZXIgdmkgc2lnZSwgYXQgbWFkIGVyIGkgaFx1MDBmOGpzXHUwMGU2ZGV0IHBcdTAwZTUgaG90ZWxsZXQ/IiwiYWx0IjoiIiwiZGVzY3JpcHRpb24iOiIifQ=="]
”Vi havde tre overnatninger på Albergo dell’Agenzia. Det er et sted, der tog sig rigtig godt ud på billeder … og som bestemt ikke skuffede. Selve hotellet deler bygninger med en del af universitetets campus, hvilket betyder, at der hersker en speciel ånd i nærområdet. Under opholdet var der arrangeret en ostesmagning om eftermiddagen og en 4-retters lokal menu på en restaurant samme aften. Vi måtte tage alle ressourcer i brug om aftenen, så vi kunne spise op af en i øvrigt god middag! Når ikke vi var ude til arrangementer, gik dagen ved poolen eller i skyggen ved baren. En lille tur eller to rundt i parken blev der også tid til. Den sidste aften tog vi ned (10 min. gang) til den lokale pizzarestaurant, hvilket viste sig at være en rigtig god (og spontan) beslutning.”
Mere information om Albergo dell’Agenzia
Luksus på Relais Villa D’Amelia i Benevello
Tredje stop på ruten var på Relais Villa D’Amelia i Benevello, der ligger ca 12 km syd for byen Alba, der er lidt af en gourmetby og kendt for sine hvide trøfler.
[gallery link="file" columns="1" size="full" ids="eyJ1cmwiOiJodHRwczpcL1wvcmVqc2VibG9nLXdwLmVzY2FwZWF3YXkuZGtcL3dwLWNvbnRlbnRcL3VwbG9hZHNcLzIwMjFcLzAxXC9yZWxhaXMxLWUxNTY1MTY2NjEzNTYyLmpwZyIsInRpdGxlIjoicmVsYWlzMSIsImNhcHRpb24iOiJPcHJpbmRlbGlndCBlbiBib25kZWdcdTAwZTVyZCBmcmEgMTgwMC10YWxsZXQsIG51IGx1a3N1cmlcdTAwZjhzdCBvcGdyYWRlcmV0LCBtZW4gbWVkIHNhbW1lIGJlbGlnZ2VuaGVkIGkgZXQgc211a3QgbGFuZHNrYWIuIFZlbGtvbW1lbiB0aWwgUmVsYWlzIFZpbGxhIEQnQW1lbGlhLiIsImFsdCI6IiIsImRlc2NyaXB0aW9uIjoiIn0="]
”Relais Villa D’Amelia viste sig at være det mest luksuriøse af de fire hoteller, vi besøgte. Luksuriøs på en afdæmpet måde, med ansatte, der havde et øje på hver finger og hele tiden forstod balancen mellem, hvornår man skulle være tilstede, og hvornår man bare ”gik i ét med tapetet”. Vi havde kun én overnatning her, så dagen gik med at slappe af ved poolen, kun afbrudt af frokosten, der bestod af den største og bedste club sandwich, vi nogensinde har fået. Om aftenen spiste vi på stedets restaurant, som har 1 Michelinstjerne (red: august 2019) . Fantastisk mad og vin (igen), dygtigt personale og masser af smil og grin i barens bløde stole efterfølgende.”
Her finder du mere om Relais Villa d’Amelia
Grand Hotel Dino på bredden af Lago Maggiore
Udover bjerge, dale og vinmarker, byder Piemonte faktisk også på vand. I den østlige del af regionen finder man nemlig den lidt hemmelige Lago d'Orta samt Lago Maggiore, hvor grænsen mellem Piemonte og Lombardiet løber ned igennem. Den østlige søbred er lombardisk, mens den vestlige hører til Piemonte. Og det var netop her, Bent og Helle havde deres sidste stop på ”Giro di Piemonte”.
[gallery link="none" columns="1" size="full" ids="eyJ1cmwiOiJodHRwczpcL1wvcmVqc2VibG9nLXdwLmVzY2FwZWF3YXkuZGtcL3dwLWNvbnRlbnRcL3VwbG9hZHNcLzIwMjFcLzAxXC9kaW5vMy5qcGciLCJ0aXRsZSI6ImRpbm8zIiwiY2FwdGlvbiI6IlVkc2lndGVuIG92ZXIgTGFnbyBNYWdnaW9yZSBmZWpsZXIgaWtrZSBub2dldCBwXHUwMGU1IEdyYW5kIEhvdGVsIERpbm8gaSBCYXZlbm8uIiwiYWx0IjoiIiwiZGVzY3JpcHRpb24iOiIifQ=="]
"Sidste stop, inden vi vendte snuden hjemover, var ved bredden af Lago Maggiore: Grand Hotel Dino i Baveno. Her kan man snakke om hotel. Stort og en smule pompøst ift. de andre hoteller i nærheden, men dette hotel vinder klart på beliggenheden lige ned til kanten (i bogstavelig forstand) af Lago Maggiore og på, at hotellet ligger på byens strandpromenade. Hotellet overraskede mest ved fantastisk god mad. Et værelse med udsigt over søen er klart at foretrække."
Læs mere om Grand Hotel Dino ved Lago Maggiore
Efterårsferie i Piemonte: Lune temperaturer, trøfler og vinhøst
Selvom Piemonte er dejlig på alle tider af året, som beretningen ovenfor er et tydeligt bevis på, er det om efteråret, at regionen virkelig kommer til sin ret: Det er høstsæson. På de endeløse vinmarker gør vinbønderne sig klar til at høste årets druer, der skal blive til udsøgt vin. Der er plukkemodne frugter på træerne, hasselbuskene bugner af nødder, og i skovbunden vokser vilde svampe. For ikke at tale om trøflerne, den kostbare og aromatiske spise, der også har sæson i efteråret.
[gallery link="none" columns="1" size="full" ids="eyJ1cmwiOiJodHRwczpcL1wvcmVqc2VibG9nLXdwLmVzY2FwZWF3YXkuZGtcL3dwLWNvbnRlbnRcL3VwbG9hZHNcLzIwMjFcLzAxXC92aW5tYXJrZXJfZWZ0ZXJhYXJfcGllbW9udGVfaXRhbGllbl9zcy0xLmpwZyIsInRpdGxlIjoidmlubWFya2VyX2VmdGVyYWFyX3BpZW1vbnRlX2l0YWxpZW5fc3MiLCJjYXB0aW9uIjoiT20gZWZ0ZXJcdTAwZTVyZXQgdmlzZXIgbmF0dXJlbiBpIFBpZW1vbnRlIHNpZyBmcmEgc2luIHNtdWtrZXN0ZSBzaWRlIGkgZXQgZmxhbW1laGF2IGFmIHZpZHVuZGVybGlnZSBmYXJ2ZXIiLCJhbHQiOiIiLCJkZXNjcmlwdGlvbiI6IiJ9"]
Jo, om efteråret udvikler Piemonte sig til et regulært spisekammer med friske råvarer og delikatesser. Alt dette kan du finde rundt omkring på regionens mange gode spisesteder. Faktisk kan Piemonte prale af flere restauranter med Michelinstjerne, så uanset om du er til internationalt gastronomisk niveau eller en svingende tallerken pasta på det lokale trattoria, har Piemonte noget at byde på. Selvfølgelig ledsaget af de lokale vine fra Barolo, Barbaresco og så videre!
I efteråret er temperaturerne i Piemonte stadig til den lune side, og solen stråler om kap med landskabet, hvor bladene langsomt skifter til gyldent og rødt. Efteråret i Piemonte byder på ægte livsnyderferie i kulinarisk særklasse i et autentisk og smukt område af Italien, rigt på historie, kultur og natur. Behøver vi sige mere?
Læs mere om Piemonte og book din rejse med Hideaways
Få mere inspiration til din ferie i regionen i disse blogindlæg om Piemonte