Sådan rejser du billigt – fem tips til en billigere ferie

Fly letter
Det er ofte billigst at flyve midt på ugen.

Hvis du ønsker at få mest muligt ud af dit rejsebudget, er det i virkeligheden ofte ikke andet end lidt omtanke og en smule ekstra forberedelse, der skal til. Herunder får du fem simple råd, der kan gøre en stor forskel for, hvor meget ferie du får for dine penge.

Det skal dog indledningsvis bemærkes, at der naturligvis også kan være et vist element af held, når det kommer til at finde den billigste pris på din rejse. Desuden er det som regel lettere at udnytte afbudsrejser, hvis man rejser alene eller som par fremfor at skulle afsted som en større gruppe. Men de følgende tips er nogle, som kan bruges af alle, uanset hvor mange man vil afsted sammen på rejsen.

1. Rejs uden for højsæson

Både rejser og ophold er billigere, hvis du vælger at besøge dit rejsemål uden for højsæsonen. Så har du mulighed for at lægge din rejse uden for sæsonen, har du allerede sparet mange penge. Oven i købet får du oftere en bedre oplevelse med bedre plads og mindre overrendte seværdigheder og attraktioner.

Det kræver dog lidt forarbejde og planlægning, for hvis du rejser helt uden for sæsonen er der måske nogle seværdigheder, der er lukkede. Det bør du undersøge på forhånd. Ofte er et godt kompromis at tage afsted enten først eller sidst på sæsonen.

2. Flyv midt på ugen

Når du skal købe flybilletter til din rejse er det også værd at undersøge priserne på de forskellige afrejsedage, for ofte er det billiger at rejse midt i ugen end f.eks i weekenden. De fleste turister flyver således fredag eller søndag, og der er næsten altid penge at spare ved at undgå de populære tidspunkter. Efterspørgslen er lavere midt på ugen, og der er derfor flere flysæder til rådighed. Det giver ganske enkelt bedre priser og tilmed ofte en behageligere rejse – både i en mindre proppet lufthavn og ombord på et fly med bedre plads.

3. Bestil din rejse i god tid

Planlægning er en af hemmelighederne bag gode, billige rejser. Hvis du kender de forskellige muligheder, har du bedre muligheder for at prioritere og lægge dagsplaner for turen. Ofte er der mange penge at spare ved at være ude i god tid – både på billetpriser og overnatninger, men også på andre ting. Specielt på flyrejser er der ofte meget at spare ved at bestille i rigtig god tid, men det gælder også for andre produkter som hoteller og billeje.

Forberedelse kan også spare dig penge ude på rejsemålet, hvis du for eksempel har sat dig lidt ind i den offentlige transport på rejsemålet, slipper du for at bruge penge på taxi og så videre.

4. Spis den lokale mad – men ikke på turiststeder

Den lokale mad benytter sig af de lokale råvarer og er lavet af indbyggerne på rejsemålet. Spiser du den lokale mad, får du ikke bare indblik i den lokale madkultur og dagliglivet, du møder også de lokale, der hvor de lever, og du sparer penge.

For at holde budgettet i ekstra stram snor, er det værd at bevæge sig lidt væk fra centrum og meget turistprægede områder. Kommer du ud i de kvarterer, hvor de lokale færdes og selv spiser ude, får du oftere både en højere kvalitet på mad, mere autentisk lokal mad og en langt bedre pris på maden.

Ofte er morgenmad på hotellet inkluderet i rejsens pris, men kan ellers tilkøbes for ganske få penge. I alle tilfælde er dette som regel billigere end at gå ud at spise. Her er især noget at spare, hvis I er mange afsted. Så spis jer godt mætte ved morgenmaden, det er en god start på dagen og giver energi til mange timers oplevelser.

5. Bevæg dig rundt til fods

Mange undervurderer fordelene ved at udforske feriemålet til fods. Uanset om du besøger en storby eller er på naturrejse, får du således ofte en bedre fornemmelse af dit rejsemål til fods end ved nogen anden form for transport. Man har simpelthen tid til at tage omgivelserne ind, når man går rundt. Og så er det naturligvis billigt. Ulempen er, at man ikke kan nå så langt omkring – og har man kort tid til rådighed, er der naturligvis situationer, hvor vandring ikke er løsningen.

Når du går rundt på for eksempel Manhattan, får du meget hurtiger en fornemmelse for denne centrale del af New York City, end hvis du kører i Subway eller med taxi. Og så sover man så godt om natten, hvis man har bevæget sig rundt til fods det meste af dagen!

Vil du ikke nøjes med at bevæge dig rundt til fods, er der heldigvis også andre muligheder. Selvom taxier er billigere i udlandet end i Danmark, kan det dog godt løbe op, hvis man hele tiden kører taxi. Skal du være på rejsemålet mere end et par dage, kan det derfor godt betale sig lige at bruge ti minutter på at sætte sig ind i den offentlige transport. Særligt i storbyer er der ofte gode muligheder med metro og bus til lave priser, hvis du køber et ti-turs-kort eller lignende.

Sammensæt din egen rejse

Nu er du bedre rustet til at finde den billigste rejse. Brug den viden til at sammensætte din egen rejse hos Escapeaway, hvor du kan bestille alt online og altid har valgfri afrejsedato og rejselængde. Dertil kommer, at du hos kun finder de bedste hoteller, som er nøje udvalgte af teamet bag Escapeaway. Til gengæld er der ingen udgifter til alt det, du alligevel ikke har brug for.

Mere fra Louise Laurenius

De bedste mandler kommer fra Sicilien

Køber du en pose mandler i et dansk supermarked, er det sandsynligvis...
Læs mere