Nordlyset i Finland – en uforglemmelig naturoplevelse

Aurora borealis
Nordlyset danser på himlen over Finland. Foto: WhatiMom, CC BY-SA 2.0.

En samisk legende siger, at ræven løber over det arktiske fjeld og lyser himlen op med gnister fra dens hale. En videnskabsmand ville derimod sige, at solvinden sender ladede partikler mod jorden, og at disse partikler producerer en energi, der afgives som lys, når de støder sammen med jordens atmosfære. Hvordan det end forholder sig, så er nordlyset et magisk fænomen, der bør opleves mindst én gang i livet – og Finland er et godt sted at opleve det.

Størst chancer langt mod nord

Nordlyset er undertiden synligt i Danmark, men som regel meget svagt og i korte tidsrum. I Finland er det derimod synligt helt op til over halvdelen af året i visse dale af landet. For eksempel er nordlyset synligt 200 nætter om året i den finske del af Lapland.

Men som navnet på fænomenet siger, så er chancerne for at opleve det større, jo længere mod nord du kommer. Steder som Saariselkä, Kilpisjärvi og Inari – sammen med resten af det nordlige Lapland – er højst anbefalelsesværdige steder i Finland, hvis du er på jagt efter nordlyset. I den sydlige del af Finland, herunder hovedstaden Helsinki, kan du også være heldig at kunne se nordlyset, men forskellen er, at det i den sydlige del af landet kun er synligt omkring 20 nætter om året mod de omkring 200 nætter, det er synligt i den nordlige del af landet.

Hvilke forhold er bedst, når du gerne vil se nordlyset?

For at kunne få øje på nordlyset kræves der naturligvis både tilstrækkelig mørke og en himmel, som er nogenlunde klar. Disse forhold opfyldes normalt bedst i det sene efterår, om vinteren eller i det tidlige forår. Det bedste tidspunkt på dagen at kigge efter nordlyset er et par timer før og efter midnat.

Hvis du er så heldig at kunne overvære den himmelske forestilling, bør du berede dig på, at oplevelsen er af ubestemmelig varighed: Nordlyset optræder undertiden kun i hele eller halve minutter, men det kan også stå på i timevis. Selv meteorologerne har svært ved at forudsige fænomenet.

Du kan læse mere om, hvor det aktuelt er muligt at se nordlyset i Finland på følgende side fra det finske meteorologiske institut, der også indeholder et alarm-system for de magnetiske felter i Nord- og Sydfinland.

 

Velkommen til Escapeaway 

Hos os kan du skræddersy din rejse præcis som det passer dig, enten med direkte fly eller med mellemlanding. Du kan dertil vælge blandt vores nøje udvalgte hoteller.

Pssst…. gå ikke glip af et kig på vores unikke Hideaways-hoteller

Vi anbefaler også at du lejer en bil, for at få de bedste muligheder for at opleve området, du rejser til.

 

Ønsker du at få ferietips, gode tilbud og meget mere spændende rejseinspiration?  Klik her og tilmeld dig vores nyhedsbrev.

>>> Læs mere om vores Hideaways-hoteller

>>> Læs mere om Escapeaway

>>> Læs mere om Finland

Tags fra artiklen
Skrevet af
Mere fra Marie B.

Champing – tilladt at snorke i kirken

Har du også normalt svært ved at holde øjnene åbne under gudstjenester?...
Læs mere