Escapeaway official logo

Seværdigheder i det nordlige Portugal

Skrevet av Marie

2024-03-17

Seværdigheder i det nordlige Portugal

Med en stor produktion af både vin og portvin er Douro-dalen langs Douro-floden en af de mest naturrige seværdigheder i det nordlige Portugal. I dette område kan man køre ad de snoede bjergveje, og der er mulighed for at overnatte på en vingård, hvor man kan komme helt tæt på produktionen af noget af Portugals bedste vin. Man kan også nyde en sejltur på floden, hvor man i ro og mag kan nyde den frodige natur. Nær Douro-dalen ligger barokbyen Lamego, som anses for at være den kulturelle hovedstad i Douro-regionen. Her er der mange spændende monumenter, hvoraf de mest imponerende er katedralen og kirken.

Casa de Mateus

Dette slot er mest kendt fra etiketten på Mateus Rosévin – den mest solgte vin nogensinde. Slottet er fra det 18. århundrede og ganske velbevaret. Det smukke barokslot er et af de bedste eksempler på arkitekturen indenfor barokken i Portugal, og det er derfor et besøg værd. Inde på slottet ses der blandt andet møbler fra forskellige tidsperioder, og derudover ses der også sølvtøj og keramik.

Image

Casa de Mateus. Foto: <a class=

Bag slottet ligger også en fantastisk have fra gammel tid. Slottet ligger ca. tre kilometer nord for byen Vila Real. Der bliver jævnligt afholdt forskellige kulturelle aktiviteter her.

Côa-dalen

En anden seværdighed i det nordlige Portugal er Côa-dalen. I slutningen af 1980’erne fandt man tusindvis af graveringer i klipperne i denne dal. Graveringerne stammer fra år 25.000 før Kristus og forestiller dyr, mennesker og tegn. Det er i dag en arkæologisk park, og det er det største udendørs stenalderfund i verden. Fordi det rummer verdens største antal helleristninger fra stenalderen, er stedet også på UNESCOs verdenskulturarvsliste.

Byen Braga

Denne by er kendt som Portugals religiøse hovedstad, fordi den fungerer som et samlingspunkt for katolske pilgrimsrejsende. Portugals ældste domkirke ligger i denne by, og i og omkring Braga ligger der i alt 37 kirker.

Image

Byen Braga. Foto: <a class=

I Braga finder man også imponerende bygningsværker i barokstil. Grundet de mange pilgrimme i og omkring byen kan man gå eller køre langs forskellige pilgrimsruter i det nordlige Portugal.

Nationalparken Peneda-Gerêz

Dette er den eneste nationalpark i Portugal, men til gengæld er det også en af Europas største naturattraktioner. I denne park er der et helt unikt landskab, hvor der blandt andet ses en bjergkæde på fire bjerge bestående af granitblokke, hvoraf det højeste bjerg ligger lige ved den spanske grænse. Det er et område, som er meget rigt på mineraler, floder og dæmninger. Af dyr i området findes der både vilde heste, hjorte og ulve.

Unikke hideaways i Nordportugal

Hvis du har lyst til at opleve nogle af Nordportugals seværdigheder på en ferie, så har du mulighed for at bo på unikke hideaways-hoteller og ferieboliger, som vi i Hideaways personligt har håndplukket.

Alle vores unikke hideaways i Nordportugal kan bookes online til konkurrencedygtige priser.

Du kan her læse om alle vores hideaways i Nordportugal.