Escapeaway official logo
Kretas bedste seværdigheder: Antikke ruiner og spektakulær natur

Kretas bedste seværdigheder: Antikke ruiner og spektakulær natur

Skrevet av Marie

2024-05-31

Kretas bedste seværdigheder: Antikke ruiner og spektakulær natur

Kreta, Grækenlands største ø, er en destination, der har det hele - sol, strande, historie og kultur. De skønne badestrande er rejsen værd i sig selv. Men Kreta er også en ø, hvor du kan vandre gennem spektakulære kløfter, udforske antikke ruiner og fordybe dig i det lokale køkkens mange delikatesser på charmerende tavernaer med udsigt til havet.

På Kreta venter dig en enestående kombination af storslået natur og rig historie. Det er derfor ikke underligt, at den store middelhavsø år efter år er et af de mest populære græske rejsemål i programmet her hos Escapeaway. Det er en destination, du kan besøge igen og igen uden at løbe tør for nye oplevelser. Læs med her og få mit bud på, hvad du skal se på din rejse til Kreta - når du ikke daser på stranden.

Chania - en tidsrejse i Kretas mest maleriske havneby

I Chanias gamle bydel kan du nemt bruge et par timer i labyrinten af smalle gader og stræder blandt de farverige huse og imponerende venetiansk arkitektur. Her er mange små butikker, caféer og restauranter.

Nede ved den gamle havn i Chania er der også næsten altid liv og leben. Her kan du slentre en tur langs havnefronten, hvor der ligger en hel stribe af fiskerestauranter, hyggelige caféer og barer. Eller måske du vil gå på jagt efter et souvenir blandt de boder, der som regel også findes her.

Det er også ved havnen i Chania, at du kan se Kretas ældste fyrtårn, det venetianske fyrtårn, der blev opført i det 16. århundrede. Det står stadig stolt ude yderst på molen. Det er også værd at lægge vejen forbi den venetianske fæstning fra samme århundrede, der ligeledes ligger ved havnefronten og nu fungerer som et maritimt museum.

Image

Spinalonga.

op23 - Unsplash

Spinalonga - lille ø med dramatisk historie

Den lille ø Spinalonga, som ligger i Mirabello-bugten på det nordøstlige Kreta nær Plaka, ser ikke ud af så meget på et kort. Men øens spændende fortid gør den alligevel et besøg værd. Øen har nemlig været både et vigtigt fæstningsværk og indtil fornylig en koloni for spedalske.

Tilbage i 1579 opførte venezianerne som et led i en række fæstningsværker fæstningen på Spinalonga. Den byggede de på ruinerne af en tidligere borg fra 800-tallet. Alle disse fæstninger var et forsvar mod angreb fra osmannerne. Fæstningen på Spinalonga blev til det formål udstyret med hele 35 kanoner, men i 1715 måtte man alligevel overgive øen til tyrkerne. Senere hen blev øen brugt som flugtsted for tyrkiske familier, som bosatte sig på Spinalonga under stridighederne mellem kristne og muslimer.

Den lille ø er dog især kendt for den en helt særlig funktion. I 1904, efter at kretenserne havde fordrevet tyrkerne fra Spinalonga, blev øen omdannet til en koloni for spedalske. Efter Kreta i 1913 var blevet en del af Grækenland, blev folk fra hele landet, der var ramt af sygdommen, sendt hertil. Da kolonien var på sit højeste, havde den efter sigende op mod 1000 indbyggere.

Spedalskheden kunne man ikke kurerer, så formålet var først og fremmest at få de spedalske væk fra den øvrige befolkning. De spedalske fik leveret deres post og madvarer med en båd, som var den eneste kontakt med omverdenen. Indbyggerne fik de første mange år ikke egentlig behandling for deres sygdom. Den eneste læge, der var tilknyttet øen, tog kun turen hertil fra Plaka, hvis der var anden sygdom, som krævede behandling.

Image

Nu til dags er der idyllisk på Spinalonga.

Egor Myznik - Unsplash

Udstødt fra samfundet

Blev man på den tid ramt af spedalskhed, som skyldes en sjælden bakterieinfektion, var det ensbetydende en total livsomvæltning. De spedalske fik beslaglagt deres ejendom og finansielle aktiver og indraget deres statsborgerskabsrettigheder. I de første år var forholdene på øen meget barske. Det var et sted uden infrastruktur, hvor folk blot var blevet sendt til for at vente på deres død under umenneskelige forhold. Her var ikke engang rindende vand til rådighed. Desuden menes det, at mange mennesker på grund af lægernes manglende viden på den tid fik en forkert diagnose og blev sendt på Spinalonga med mindre alvorlige sygdomme som psoriasis.

Besøger du Spinalonga i dag, kan du dog se, at de udstødte spedalske med tiden formåede at opbygge et lille samfund. De etablerede både caféer, forretninger og en skole. Faktisk blev øen brugt til at isolere spedalske fra omverdenen helt frem til 1957. Først da blev øens sidste indbyggere sendt til hospitaler på fastlandet – selvom man på dette tidspunkt havde kendt til muligheden for at behandle spedalskhed i mange år.

I årtier efter lukningen af spedalskhedskolonien på Spinalonga var det næsten som om, at den aldrig havde eksisteret. Regeringen, der var ivrig efter at slette ethvert spor af koloniens eksistens, havde brændt alle dens arkiver. Og de overlevende spedalske personer nægtede ofte at tale om deres oplevelser på øen. I dag er øen et populært udflugtsmål. Hvis du din rejse til Kreta går til den østlige del af øen, er Spinalonga da også en oplevelse du ikke må gå glip af.

Hvis du vil besøge Spinalonga, kan du kommer dertil med båd fra Agios Nikolaus, Elounda eller Plaka.

Image

Knossos er en af de mest kendte historiske seværdigheder på Kreta.

Yolanda, Creative Commons.

Knossos - hjertet af Kretas fortid

Er du historisk interesseret? Så kan du næsten heller ikke rejse til Kreta uden at besøge Knossos få kilometer sydøst for Heraklion. Der findes fire minoiske paladser på Kreta, hvoraf Knossos er det største og mest kendte. I bronzealderen var dette bygningsværk det mest ekstravagante i Europa. Paladset stod således færdigbygget helt tilbage i ca. 2000 f.Kr. Dog måtte man genopbygge det igen efter nogle hundrede år, da et jordskælv ødelagde meget af bygningsværket. Det er ruinerne af denne genopbygning, som man i dag kan besøge.

Især størrelsen af paladset imponerer – omkring 1400 værelser taler næsten for sig selv. Der findes en slotsgård og to hovedbygninger. Den ene hovedbygning havde mest en officielle og administrative funktioner mens den anden var privat og blev brugt til f.eks. beboelse. I den officielle hovedbygninger kan man i dag se op til to meter høje krukker, som man brugte til forråd af blandt andet olie og bønner. Desuden var det i den officielle hovedbygninger, at paladsets skatkammer var at finde. I den private hovedbygning havde kongen og dronningen til huse. Her kan du i dag se, hvordan væggene var prydet med fresko. Desuden mener man, at dronnings badeværelse indeholdt verdens første toilet med vandskyl!

Det var først med arabernes erobring af Kreta omkring år 825, at Knossos' lange historie fik sin afslutning.