Kroatien er for mange en fantastisk, positiv overraskelse, første gang, de rejser på ferie i landet. Ikke alene er kysterne smukkere, end du kan forestille dig; maden og vinen overgår også de forventninger, du sikkert kommer med. I hvert fald blev Marie taget med storm, da hun udforskede den lækre gastronomi i Kroatien.
Men Kroatien er ikke blot afslapning og livsnyderi med havudsigt og et godt glas hvidvin på balkonen, vajende palmer eller springende delfiner. Landet er også sprængfyldt med historiske seværdigheder, og du kan få mange gode timer til at gå med sightseeing i de gamle byer. Er du historisk interesseret, er Kroatien med andre ord også et utroligt spændende rejsemål. Nedenfor kan du få lidt facts om den brogede fortid, der har skabt det land, vi i dag kender som Kroatien.
Begyndelsen
Vi befinder os på Balkan, så du kan nok regne ud, at det er kompliceret. Den dag i dag er mange facetter af Kroatiens historie og fødsel som selvstændig nation indhyldet i mystikkens tåger. Noget af det, historikere er uenige om, er, om de tidligste kroatiske stammer var af slavisk oprindelse, og hvordan det gik for sig, at de bosatte sig i landet.
Folkevandringer skabte Kroatien
Hvad der ikke er megen uenighed om er derimod, at de første kroater formentlig vandrede ind i det nuværende Dalmatien (ja, her taler vi om det eksotiske kystområde med strande, hvorfra du har udsigt til myriader af frodige småøer – og som i øvrigt har lagt navn til en hunderace) og det daværende Pannonien i tiden omkring det 7. århundrede. Dengang herskede romerne over hele Middelhavsområdet, og de fleste slaviske stammer levede tilbagetrukket i marsklandet i det, der i dag hedder Ukraine. Her gik tiden med stammekrige og folkevandringer mod det man håbede var et bedre liv.
Hvorfra de første stammer, der vandrede ind i Kroatien, kom, ved man ikke nøjagtigt. Men det er ikke usandsynligt, at det var nogle af de slaviske stammer fra det ukrainske marskland, der bosatte sig i de frodige landområder ved kysten. Her udviklede de sig til stærke stammer med markante høvdinge, der overtog magten efter Romerrigets fald og herskede over området i århundreder.
Kristendommen blev grundlaget for Kongeriget Kroatien
Dalmatien kom med tiden under byzantinsk overherredømme, og Pannonien under frankisk. Efterhånden blev de fleste kroater konverteret til Kristendommen, og den fælles religiøse identitet var med til at forme et bånd mellem de forskellige kroatiske stammer, slægter og klaner, der dannede fundamentet for fødslen af den samlede nation. De kulturelle bånd til Rom blev stærkere, på grund af det religiøse fællesskab. Den dag i dag er cirka 90 procent af kroaterne katolikker.
Nationens oprindelse kan dateres til år 925, da Kroatien opstod som samlet kongerige med kroningen af Kong Tomislav.
I Zagreb kan du se en berømt rytterstatue af Tomislav.
Tito – en broget diktator over en broget nation
Vi spoler frem til 1400-tallet, hvor Kroatien bliver en del af det østrig-ungarske kejserdømme. Det forblev det helt indtil kejserrigets fald i 1918. En tumult-præget periode med den fejlslagne nation “Kongeriget for serbere, kroater og slovenere”, der var martret af borgerkrigshandlinger og voldelige revolutioner, fulgte. Her markerede især én revolutionær leder sig: Josep Broz Tito, som var kommunist og blev præsident over den socialistiske føderation Jugoslavien i 1953. Han sad, som diktatorer ofte gør, ganske længe på posten, som han bestred helt til sin død i 1980.
Tito havde ikke blot en bemærkelsesværdig militær og politisk karriere, men også et broget privatliv, med et utal af affærer og ægteskaber. Hans første hustru var den kun 14-årige russiske pige Pelagija, som han mødte i løbet af sin tid som krigsfange i Rusland. Hun fødte fem børn i ægteskabet, hvoraf et overlevede. Efter flere andre ægteskaber giftede han sig i 1952 med den 27-årige Jovenka Broz, der blev kendt som Jugoslaviens førstedame. De havde et ulykkeligt ægteskab med mange nedture, der ofte ikke var skjult for offentligheden.
Ligesom forviklingerne i Titos privatliv ikke var nogen hemmelighed, var hans had til kirken en kendt sag. Som barn var han blevet slået af en præst, og nægtede derefter at træde ind ad døren til en kirke igen. Hadet til kirken gik godt i spænd med den kommunistiske ideologi, hvor religion betragtes som skadelig folkeforførelse. Hvad der måske var noget mere modstridende i forhold til ideologien var Titos ekstravagante livsførelse, som blandt andet indebar, at han rådede over 32 forskellige residenser og adskillige privatfly.
Krigen i 1990’erne
De etniske spændinger, der forinden havde præget Jugoslavien, blev holdt nede under Titos diktatur, men efter hans død begyndte de revner i systemet, som længe havde været undervejs, at blive dybere. Den serbiske Slobodan Milosevic pustede til serbisk nationalisme, og til sidst erklærede Kroatien sig som en uafhængig stat d. 25. juni 1991 – en dag, der fejres som “Statsdagen”. Samtidig erklærede de serbere, der levede i det kroatiske område Krajina sig som uafhængige af Kroatien. Borgerkrigen var på trapperne.
Krigen i det tidligere Jugoslavien mellem 1991 og 1995 er den blodigste begivenhed i Europa siden 2. Verdenskrig. Omkring 100.000 mennesker mistede livet i forbindelse med etniske udrensninger og kamphandlinger. Fredsaftalen i 1995 endte officielt krigen, og i dag, tyve år senere, er Kroatien et fredeligt, rejse-venligt og velfungerende land. Et land, du ikke bør tøve med at unde dig selv at opleve.
