Skal du vælge lejlighed eller hotel når du rejser til Madeira?

Royal Savoy Hotel
Udsigt ved Royal Savoy Hotel. Foto: Sergey Ashmarin, CC BY-SA 3.0.

Det er et godt spørgsmål og kommer naturligvis an på dine behov og formål med ferien. Hos Escapeaway er vi specialister i rejser til Madeira og vi har besøgt alle dele af øen og de fleste hoteller og lejligheder.

Du kan læse en personligbeskrivelse af alle hoteller vi tilbyder i vores program på Madeira og i søgemaskinen kan du sammenligne priser og ledige hoteller. Har du brug for inspiration til ferien så kan du her på bloggen finde utallige indlæge om oplevelser, maden, seværdigheder og meget mere fra vores egne rejser til øen.

I dette indlæg har jeg samlet et par udvalgte hoteller på Madeira, men du finder mange flere billige hoteller og pakkerejser inkl. fly til Madeira her.

Hotel da Vila

Ca 25 km vest for Funchal finder man den lille mere end 500 år gamle landsby Ponta do Sol med hotellet Estalagem Ponta do Sol og dets ”lillesøster” Hotel da Vila, der ligger blot 3 minutters gang derfra – faciliteterne på de 2 hotellet kan benyttes af alle gæster. I den charmerende landsby er du væk fra masseturismen og kan i fred og ro nyde den charmerende atmosfære, det dramatiske sceneri med den klippefyldte kyst, terrasserne med banan- og sukkerrørsplantager op ad bakkeskråningerne og den subtropiske beplantning på bjerge længere borte. Her er endvidere fine muligheder for levada-vandringer – hoteller tilbyder gratis transport til startstederne for mange af dem.

Mens Estalagem Ponta do Sol ligger lidt oppe på et klippefremspring ligger Hotel da Vila i bogstaveligste forstand med ”fødderne” i strandkanten. Stranden består her, som alle steder på Madeira, af fine småsten, men iført badesko er det er vidunderlig badestrand, og der er ikke langt til nogle af verdens bedste surfstrande. Blot 10 minutters kørsel fra hotellet kan du tage på delfinudflugt med god mulighed for at kunne beundre de graciøse dyr i deres rette element. Byens beliggenhed gør endvidere, at du her kan nyde synet af både de farvestrålende solopgange og flammende solnedgange.

Hotel da Vila har 15 meget smagfuldt indrettede værelser holdt i helt lyse toner, der spiller godt med havets blå nuancer, som kan ses fra alle værelserne. Her er balkon med havudsigt, aircondition, safetybox, mini køleskab, kabel-TV og internetadgang. Hotellet har desuden en dejlig restaurant med en indbydende terrasse, der er perfekt til en drink i solnedgangens skær.

Estalagem Ponta do Sol
Estalagem Ponta do Sol ligger helt yderst på klippen. Foto: Marco Verch, CC BY 2.0.

Oppe på Estalagem Ponta do Sol kan I tage en dukkert i den store infinity-pool og gøre brug af de mange faciliteter i spa og wellness-afdelingen. Her er opvarmet indendørs pool, jacuzzi, dampbad, sauna, fitness og mange former for massage og forskellige helsebringende behandlinger.

Skulle det hele blive lidt for stille kan du benytte hotellets gratis shuttle til/fra Funchal, så der kan blive lejlighed til at gå på opdagelse i den gamle bys hyggelige gader.

Hotel da Vila ****
Rua Dr João Augusto Teixeira
9360 – 215 Ponta do Sol, Madeira, Portugal

Atlântida i Funchal

Her er du kommet til et virkelig dejligt lejlighedshotel med super beliggenhed nabo til byens smukke park fyldt med eksotiske planter og træer. Der er blot 500 m = ca. 5 minutters gang til Funchals gamle, fine katedral og den gamle bydel, og den samme afstand er der til havet med marinaen og krydstogthavnen. En spadseretur ad promenaden langs vandet er altid et dejligt, afslappende tidsfordriv.

Atlântida Apartamentos har værelser/studios/lejligheder i flere størrelser, som kan passe på antallet af gæster, der rejser sammen. Fælles for alle er, at de har balkon, er smukt indrettet, holdt i flotte farver og udstyret med tekøkken med køleskab, mikroovn, opvaskemaskine, service, gryder og pander – kort sagt alt, hvad der behøves for at kunne kokkerere på egen hånd. Der er opholdsafdeling med lænestol, kabel-TV, skrivebord, gratis trådløs internetadgang samt godt badeværelse. Hotellet har desuden en terrasse på taget.

Der er et nyt fint indkøbscenter lige rundt om hjørnet og uendelige muligheder for hyggelige oplevelser i det gamle Funchal, hvor du også kan finde mange butikker. Restauranter, caféer og barer er absolut ingen mangelvare omkring hotellet, så der vil være rig lejlighed til at teste det gode lokale køkken. Gå en tur i det farvestrålende lokale marked, Mercado dos Lavradores, i Rua Boa Viagem – her er der frugt, grøntsager og blomster i alle regnbuens farver og tag eventuelt kabelbanen op til byen Monte, der er kendt for sin fantastiske botaniske have med pragtfulde gamle træer, kunstfærdige stier, springvand og eksotiske blomster. En anden udflugt kan gå til den overdådige botaniske have, Jardim Botanico, hvor man ikke blot kan frydes over de mange eksotiske træ- og blomsterarter, men i tilgift får en fabelagtig udsigt over Funchal by og havet. Levada-vandringer, delfin- og hvaludflugter, snorkling og meget mere venter jer her på Madeira.

Atlântida Apartamentos **** lejlighedshotel
Rua Ivens 24,
9000-046 Funchal, Madeira, Portugal

Quinta Mirabela
Panoramaterrasse på Quinta Mirabela.

Quinta Mirabela

Selve byen Monte, hvor det charmerende 5-stjernede Quinta Mirabela har hjemme, ligger knap 4 km oppe i bjergene, som omgiver Funchal. Monte er kendt for sin fantastiske botaniske have, der har bevaret sin oprindelige form og er fyldt med pragtfulde gamle træer, kunstfærdige stier, springvand og eksotiske blomster. Gør som de velhavende, aristokratisk turister gjorde i begyndelsen af 1900-tallet – tag en spadseretur rundt i haven og føl dig hensat til en tid, før verden gik a lave.

Quinta Mirabela blev opført tilbage i 1888 i en stil, der var typisk for både tiden og for den måde, man på Madeira opførte quintaer. I dag fremstår ejendom gennemgribende renoveret uden at have mistet den historiske atmosfære. Her kan gæsterne nyde den charmerende have og den uforglemmelige udsigt ud over Funchal – det er en lise for sjæl og øjne at slå sig ned på terrassen og bare lade alle indtryk fæstne sig på nethinden.

Alle værelserne er smukt møbleret og er udstyret med aircondition/opvarmning, kabel-TV, minibar, safetybox, telefon, internetadgang samt marmorbadeværelse med bad/brus, hårtørrer og badekåbe. Superiorv ærelserne har derudover balkon med udsigt over Funchal eller direkte adgang til hotellets panoramaterrasse.

På restauranten, O Refugio do Monte serveres a la carte retter både fra det spændende, lokale Madeira-køkken og mere traditionelle internationale retter. Om sommeren kan man nyde sin mad på terrassen. Stephen’s Bar er stedet for til en cocktail, et glas vin eller en kop kaffe og måske en hyggestund ved billardbordet.

Hotel Quinta Mirabela er øvrige faciliteter som swimmingpool omgivet af terrasse med solsenge og parasoller, poolbar, fitnesscenter, jacuzzi, massage, sauna og dampbad. Gratis parkering.

Ønsker du under dit ophold på Quinta Mirabela at besøge Funchal kan det gøres på flere måder. Naturligvis den traditionelle med bil, eller man kan benytte kabelbanen, der svæver hen over bjergskråningen og hustagene – sådan en tur tager omkring 15 minutter. Lidt mere specielt er det at benytte de karakteristiske slæder, der med meder af træ og kurveflettede sæder styres ned gennem gaderne af en erfaren slædeføre iført hvidt tøj og stråhat – denne tur tager blot 10 minutter og ind imellem går det stærkt!

Quinta Mirabela *****
Caminho do Monte,
Funchal, Madeira, Portugal

Hotel Quinta do Sol

Alle værelser har air-condition og en enkel hvid indretning med mønstrede sengetæpper og gardiner og med udgang til balkon med hav- eller haveudsigt. Moderne bekvemmeligheder inkluderer satellit TV, køleskab, sikkerhedsboks, telefon med direkte opkald og internetforbindelse.

Marmorbadeværelserne er udstyret med badekar, bruser, hårtørrer og toiletartikler.

Gæsterne kan dyppe sig i den store, opvarmede udendørs pool, eller slappe af på en solseng på kanten af poolen, mens børnene har det sjovt i soppebassinet.

Ønsker man at holde sig i god form, kan man træne i motionsrummet, og derefter slappe af i saunaen eller den varme spa. Magnolia Restauranten serverer internationale retter og buffet, og pool-baren Palm Bistro tilbyder en let frokost, snacks og drinks og er åben hele dagen. Om aftenen kan gæsterne snakke over en drink i pianobaren, eller spille en omgang pool eller kort i bridgerummet. Der er fri parkering, og de, der måtte være interesseret i sightseeing, kan bruge internettet til at planlægge en tur.

Turister kan besøge Lidoen og turistkontoret, 2 km væk, udforske Madeiras østkyst, 3 km væk, og handle i øens største indkøbscenter, 5 km fra Hotel Quinta do Sol. Madeira Funchal International Airport ligger 20 km fra hotellet, med en køretid på ca. 30 minutter.

Hotel Alto Lido

Hotel Alto Lido ligger i den meget populære del af Funchal nær Lidoen-området med de mange spisesteder, caféer og barer samt de velbesøgte havbade. Her er omkring 3 km til Funchals gamle bydel – en tur man kan gøre til fods langs kysten med udsigt til skibene og lystbådene eller med den shuttlebus, som hotellet stiller til rådighed.

Ud over en helt fantastisk beliggenhed, har Funchal meget at byde på. Her er et attraktivt klima, som ikke findes bedre på Madeira, og på de mange gode spisesteder kan man nyde den gode Madeira-vin og specialiteterne fra det lokale køkken. Funchal rummer tillige en overdådighed af frodige haver, et hyggeligt havneområde, elegante forretninger og et væld af historiske seværdigheder som for eksempel den næsten 500 år gamle katedral, Sé. Undlad ikke at besøge det farverige og levende marked ”Mercado dos Lavradores” i Rua Boa Viagem – hertil kommer bønderne fra hele Madeira for at sælge deres produkter. Et andet ”must” er den overdådige botaniske have, Jardim Botanico, der ikke bare samler de mest eksotiske træ- og blomsterarter på Madeira (og fra andre dele af verden), med tillige har en storslået udsigt over Funchal by, bjergene og havet.

På Hotel Alto Lido findes 311 værelser i flere bygninger. Alle værelser er møbleret og holdt i afstemte farveskalaer. De har alle aircondition, kabel-TV, minikøleskab, safetybox og veludstyret badeværelse med hårtørrer samt møbleret balkon med udsigt over haven, poolen eller havet. Lejligheder med separat soveværelse / opholdsrum har desuden tekøkken.

Hotellet har en lille have med et pænt poolområde med terrasse og solsenge samt en stor opvarmet indendørspool med et glastag, der åbnes, når vejret tillader det. Af yderligere faciliteter findes fitnesscenter med spa og sauna samt mulighed for at spille squash, bordtennis og billard. Hotellet har en restaurant, en café samt en bar/lounge, hvor der de fleste aftener er levende musik. Der er internetfaciliteter i de fælles arealer på hotellet.

Hotel Alto Lido ****
Estrada Monumental, 316
Funchal, Madeira, Portugal

Quinta da Penha de França

Med en super beliggenhed med let adgang til havet, få minutters gang til Funchals spændende, gamle bydel, næsten-nabo til marinaen og krydstogthavnen og med den berømte Lido ”lige rundt om hjørnet” – så fås det næsten ikke bedre. Læg dertil det historiske vingesus, som man tydeligt fornemmer på denne gamle quinta. I det 19. århundrede blev den gamle bondegård renoveret til et smukt manor house, der siden blev forvandlet til hotel Quinta da Penha Franca. Quintaens vinmarker og øvrige landbrugsjord blev omdannet til en fantastisk have i 3 plan fyldt med en mængde forskellige eksotiske træer og planter, store græsplæner, en swimmingpool og en lille dam. De nyere bygninger, der er kommet til siden, er opført, så de passer fint med stedets oprindelige charme.

Penha de França Mar
Nyd udsigten over havet ved Penha de França Mar.

Hotellets smukke, lyse opholdsstue indbyder til et pusterum med en god bog, hvis du da ikke hellere vil finde en udendørs hyggekrog i den dejlige have eller tage en dukkert i poolen. Nyd et måltid mad i afslappede omgivelser i Casa de Jantar-restauranten med udsigt ud over haven akkompagneret af let musik fra baren.  En nyere tilføjelse til stedet er Hotel Quinta da Penha de França Mar, som ligger helt nede i vandkanten med direkte adgang til havet via en svømmeplatform. På Penha de Franco Mar findes også en skøn restaurant med flot havudsigt. En lille gangbro og en elevator forbinder de to hoteller, og gæster kan frit benytte alle faciliteter.

Quinta da Penha de França tilbyder forskellige værelsestyper med forskellig udsigt: der er værelser med udsigt over haven, værelser med havudsigt og værelser med skrå eller fuld havudsigt.

Værelser med udsigt over haven er udstyret med kabel-tv, telefon, minibar og safetybox – mulighed for aircondition. Badeværelse med hårtørrer og badekar.
De mere enkle værelser på hotellets tredje sal har telefon og pengeskab og badeværelset med brus.

Værelser med skrå havudsigt har alle balkon med udsigt over både have og hav. Det er ekstra komfortable superior værelser udstyret med ekstra aircondition, kabel-TV, telefon, minibar og safetybox samt badeværelse med badekar og hårtørrer.

Værelser med den fantastiske havudsigt har naturligvis balkon. Også disse er smukt møbleret superior værelser alle med kabel-TV, telefon, minibar og safetybox og nogle med aircondition. De veludstyrede badeværelser har badekar og hårtørrer.

Quinta Penha da Franca ****
Rua Imperatriz D ª Amélia No. 87, Madeira
9000-014 Funchal, Madeira, Portugal.

Royal Savoy Hotel – et af verdens mest spændende hoteller

Et af verdens mest spændende og smukke hoteller er uden tvivl Royal Savoy Hotel på Madeira, beliggende imellem den idylliske hovedby Funchals skrånende landskaber, med Atlanterhavet for sin fod. På Royal Savoy Hotel på Madeira bor man side om side med kunst på en eksklusiv, men også hyggelig måde. Hotellet, der er indviet i 2002, opfylder de to nye ejere Horácio Roque og Joe Berardos ønske om at give hotellets gæster en unik oplevelse af kunst fra Portugal og alle verdensdele, herunder etnisk afrikansk kunst og kendt dansk design.

Poul Henningsen på Madeira

Blandt de enestående kunstværker på hotellet finder man smukke afrikanske skulpturer og stoffer i geometriske mønster, portugisiske møbler fra kolonitiden, adskillige eksemplarer af Poul Henningsens koglelamper (købt dengang hotellets direktør var en dansker), og smukke vaser. Royal Savoy Hotels kunst er fordelt på diverse etager og integreret i selve indretningen, hvilket gør det til et besøg værd i sig selv.

Én af Portugals rigeste mænd

Joe Berardo, der er født i Funchal, levede mange år i Sydafrika, hvor han grundlagde selskaber, der beskæftigede sig med guld og senere diamanter, og er en kendt og respekteret entreprenør og forretningsmand i Portugal. Ifølge nogle medier er han Portugals 9. rigeste mand. Han er også en flersidet investor, der kaster sig ud i forskellige projekter såsom Sintras Moderne Kunst Museum, Berardos Samling for Moderne Kunst Museum i Beléms Kulturhus, vinfirmaet Vinhos da Bacalho – og så er han storaktionær i nogle af Portugals største banker.

Ambitiøs mæcen

Joe Berardo har i mange år samlet på kunst og takket være hans mange år i Sydafrika ejer han også fantastisk afrikansk kunst. Hans samling har været udstillet i udlandet på Moma – Museum of Modern Art og Guggenheim Museum i New York, Georges Pompidou Centret i Paris, Tate Gallery i London og Rainha Sofia Museum i Madrid og hans kunstsamling betragtes som en af Europas bedste.

Hotel Madeira Regency Club

Madeira Regency Club nyder den luksus, at hotellet har privat adgang til stranden fra pool-dækket. Du kan således vælge mellem en afslappende tur i den opvarmede havvands-pool eller en mere energisk dukkert i Madeiras krystalklare vande.

Hovedparten af lejlighederne på Madeira Regency Club, beliggende 10 minutter fra Funchal centrum, har en fantastisk udsigt over Atlanterhavet. 96 værelser med to enkeltsenge, havudsigt. Der er 4 enkeltsenge i superiorlejlighederne. Indretningsstilen og møbleringen er forskellig fra værelse til værelse.

Etværelseslejlighed med to enkeltsenge og balkon. Minibar. Panorama soldæk. Toiletbord. Sikkerhedsboks. Farve TV. Badeværelse og rummelige møblerede balkoner. Siddeområde med behagelige møbler. Morgenmadsbar med stole og tekøkken. Imponerende udsigt over havet og krydstogtshavn. Standard etværelseslejlighed. Indretning og møblering varierer.

Etværelseslejlighed med 2 enkeltsenge. Minibar. Panorama soldæk. Tekøkken. Rummelige møblerede balkoner. Siddeområde med komfortable møbler. Morgenmadsbar med stole og tekøkken. Imponerende udsigt over havet og krydstogtshavn. Toiletbord. Film på værelset. Farve TV. Sikkerhedsboks og vækkeur.

Fra lufthavnen følges hovedvejen – via Rapida – vestpå i retning mod Funchal. Når du kommer ind i Funchal, fortsæt indtil du når havnen, hvor du drejer til højre. Fortsæt langs havnefronten, idet du passerer både marinaen og krydstogtshavnen på venstre side. Forbi havnen drejer vejen til højre, og det begynder at gå opad. Du finder Madeira Regency Club på tredje vej på højre hånd.

Quinta do Estreito

Det charmerende hotel Quinta do Estreito ligger i Camara de Lobos, Madeira, Portugal, 10 minutters kørsel fra Funchal, og Funchal Madeira Lufthavn ligger 25 km væk. Det maleriske hotel Quinta do Estreito tilbyder en skøn udsigt ud over vinmarkerne – det ligger i de smukkeste anlagte haver og har en udendørs pool. Der er også spillerum og et bibliotek. Gæsterne kan slappe af med en drink i Vintagebaren. En fin middag kan fås i Bacchus Gourmet Restauranten, der serverer opfindsomme retter, hvori indgår lokale produkter. Gratis morgenmad tilbydes også sammen med værelset. Quinta do Estreitos 48 værelser har kabel TV, air-condition, badekåber og sikkerhedsbokse.

Bestil dit hotel online og spar penge

Vær opmærksom på at vi altid henviser til hotelbeskrivelsen du finder i søgemaskinen, da du her finder opdateret informationer om hotelfaciliteter og hotelfakta. Ovenstående beskrivelser af lejligheder og hoteller derfor kun er til inspiration og vi tager forbehold for fejl.

Bestil et billigt hotel til din ferie – se alle hoteller på Madeira her

Tags fra artiklen
,
Skrevet af
Mere fra Marie B.

Champing – tilladt at snorke i kirken

Har du også normalt svært ved at holde øjnene åbne under gudstjenester?...
Læs mere