Escapeaway official logo
Slap af i vulkanske klippebassiner på Madeira

Slap af i vulkanske klippebassiner på Madeira

Skrevet av Louise

2024-03-01

Slap af i vulkanske klippebassiner på Madeira

Mange solskinstimer og generelt milde temperaturer har gjort Madeira til et elsket rejsemål for os danskere. Det er især populært at rejse til Madeira i den kolde periode fra oktober til marts, men Madeira er lige så interessant - endda endnu bedre - at rejse til om sommeren. Madeira er øen for naturelskere og for outdoor-folket, og sammen med de grønne dale og dramatiske bjergtoppe venter en unik oplevelse: Madeiras naturlige swimmingpools. Det er faktisk lige meget, om du rejser til Madeira om vinteren eller om sommeren, dette kan opleves hele året. Tag dit badetøj med og oplev noget helt unikt - en badeoplevelse hvor du kan nyde, hvad naturen har skabt. Tag med på en virtuel rejse gennem nogle af de mest vilde og fantastiske naturlige swimmingpools på Madeira, og få også tips til nogle af øens mest fantastiske strande.

Porto Moniz - skabt af naturen, men gjort til noget helt fantastisk af mennesket

Porto Moniz er uden sammanligning et af de mest fascinerende steder på Madeira. Denne lille kystby på øens nordvestlige kyst har fra naturen fået skænket en af øens mest imponerende naturlige swimmingpools. Her får du det bedste fra to verdener: naturens kreativitet og menneskets vilje, til at udvikle ting til det bedre. De vulkanske klippeformationer, som indrammer bassinerne, ligner noget fra en film om urtiden. Klipperne er formet gennem tusinder af år af bølger og havets kræfter, og de er et perfekt eksempel på naturens måde, at fome landskabet. Vandet i poolerne er krystalklart og i en flot, blå nuance. Her vil man gerne hoppe i!

Men der, der gør Porto Moniz endnu mere indbydende, er hvad der er gjort for at gøre det hele til en endnu bedre oplevelse. Her er nemlig faciliteter som liggestole, omklædningsrum og hyggelige restauranter. Alt i alt alle muligheder for en skøn dag ved kysten - efter en forfriskende svømmetur i poolerne kan du slappe af i en liggestol, mens du nyder den dramatiske udsigt over havet og klipperne - måske med noget koldt at drikke i hånden.

Image

De naturlige bassiner i Porto Moniz er en spektakulær oplevelse både sommer og vinter. Foto: Torben Höhn via Unsplash

Porto Moniz har også en spaafdeling, som tilbyder behandlinger med udsigt over havet. Beliggenheden er unik, og det er svært at finde et mere afslappende sted at forkæle sig selv. Du har ikke oplevet noget lignende! Bare nyd. For eventyrlystne besøgende er der også mulighed for at udforske de omkringliggende klipper og grotter, i og under havet, enten ved at deltage i en guidet tur eller på egen hånd. Men en lille advarsel: hvis du gør dette på egen hånd, skal du være en erfaren og god svømmer. Området er også en populær destination for snorklere, hvor man kan udforske de ting, der gemmer sig under overfladen.

Seixal - en naturskøn hemmelighed

Hvis du gerne vil have en 100% autenisk oplevelse af Madeiras naturlige skønhed, så er Seixal stedet for dig. Denne hyggelige landsby på den nordlige del af øen tilbyder en anderledes, lidt mere privat oplevelse end det du kan opleve ved de mere velbesøgte turistområder. Seixal er berømt for sin sorte strand, lavet af lava, og de dramatiske klipper, der omgiver stranden. Denne vulkanske sorte sandstrand er ikke kun smuk at se på, men giver også en skarp næsten magisk kontrast til det azurblå vand. Når bølgerne fra Atlanterhavet ruller ind for fuld skrue og rammer klipperne, dannes brusende kaskader af vand, og lyden og atmosfæren ligner ingenting, du har oplevet før. Det mest spændende ved Seixal er dog den naturlige swimmingpool, som naturen har skabt i en beskyttet bugt. Her møder nemlig det kolde havvand de varme strømme fra Ribeira Funda-floden og skaber et sted, med perfekte temperaturforhold til at tage en svømmetur. Poolen er naturligt beskyttet af de omkringliggende klipper, og vandet er roligt nok til, at du kan nyde en sikker svømmetur, dog skal børn holdes under opsigt.

Image

Ved Seixal kan du opdage naturlige vandfald og smukke klipper. Foto: Ashwien Jurawan via Unsplash

Det, der virkelig gør Seixal til noget særligt, er stedets oprindelige charme. Her er ingen luksushoteller eller store mængder af turister. I stedet finder du små fiskerlandsbyer, rustikke restauranter, der serverer lækker frisk fisk og skaldyr, og en venlig lokalbefolkning, som gerne vil fortælle deres historier. At besøge Seixal er som at tage et lille skridt tilbage i tiden og for at opleve Madeira, som det var, før turismen kom til. Det er et sted, hvor du nyder naturen og kan fornemme Madeiras sjæl.

Prainha - en gave fra Atlanterhavet

Prainha ligger på Madeiras østkyst og er et af de mest rolige steder på øen. Dette lille hemmelige paradis er som en skjult have, der åbner sig mod det glitrende Atlanterhav. Når du nærmer dig Prainha, er der en fred og ro du fornemmer. Det første, der møder dig i byen, er den lange, gyldne sandstrand. Her kan man nemt bruge en dag eller to på at gøre ingenting, bare brug tiden til at slikke sol, svømme og slappe af. Sandet er blødt og varmt, og havet byder på de perfekte bølger til surfere, hvis du er til den slags. Men det, der gør Prainha til et helt særligt sted, er den naturlige pool, du finder på stranden. Den er omgivet af klipper, der danner en næsten magisk baggrund for det azurblå vand. Her kan du svømme i det salte havvand, mens du er beskyttet mod Atlanterhavets større bølger og strømme. Det er som at være i sin egen lille lagune, hvor vandet er krystalklart, og temperaturen er næsten altid perfekt til at køle af på en varm dag.

Image

Nyd de smukke landskaber på din rejse til Madeira. Foto: Tim Roosjen via Unsplash

Prainha har bevaret sin naturlige skønhed og er kendt som et af de mest uspolerede steder på øen. Her er ikke de store hoteller og store turistmængder, som præger andre dele af Madeira. Prainha er et sted, hvor man kan slappe af, se surfere kaste sig ud i bølgerne og indånde den friske havbrise. Når du besøger Prainha, er det også værd at bruge lidt tid til at udforske de omkringliggende områder. De omkringliggende klipper er perfekte til vandreture og den perfekte selfie - her har du en fantastisk udsigt over Atlanterhavet og den dramatiske kystlinje. I området er der også et par enkle restauranter, der serverer frisk fisk og skaldyr, så du kan nyde et lækkert måltid. Forvent ikke luksus, men forvent en god oplevelse.

Praia da Calheta - en gylden strand på Atlanterhavskysten

Praia da Calheta, beliggende ved Calheta langs Madeiras solrige sydvestkyst, er i vores øjne et sted, du ikke må gå glip af. Denne gyldne sandstrand er en af de mest populære strande på Madeira, og det er let at se hvorfor. Praia da Calheta giver dig en herlig strandoplevelse med gyldent sand, der strækker sig ud i det turkisblå vand. Stranden er faktisk kunstig og skabt med importeret sand! De rolige bølger gør dette til et perfekt sted at have en fin dag sammen med børnene, her er intet at være nervøs over med hensyn til vandforholdene. Her er også flere strandklubber og restauranter, som tilbyder liggestole sammen med lækker mad og drikke. Slap af, nip til en forfriskende cocktail, mens du kigger ud over det glitrende hav. Du kan også nyde traditionelle madeiranske retter med frisk fisk og skaldyr på en af de lokale restauranter i nærheden.

Image

Praia da Calheta lokker med med en dejlig strand på Madeira. Foto: Photo by Reiseuhu on Unsplash

Praia da Calheta er også stedet, hvor Calheta Beach Marina ligger. Her kan man du dyrke forskellige former for vandsport som sejlads og paddleboarding. Hvis du er interesseret i sejlads, kan du også leje både til at udforske den nærliggende kystlinje og måske endda se delfiner lege i vandet. Magisk!

Madeira er meget mere end bare en smuk ø. Den er et udtryk for naturens kraft og vildskap. De naturlige swimmingpools på øen er et bevis på dette og giver dig en mulighed for at opleve noget helt unikt. Uanset om du vælger at udforske Porto Moniz' vulkanske swimmingpools, opleve Seixals rå skønhed eller slappe af på Prainhas paradisstrand, vil Madeira overraske dig med sine unikke naturskatte. Så pak dit badetøj og din eventyrlyst ned i din kuffert og tag til Madeira for at få en uforglemmelig oplevelse.

Læs mere om rejser til Madeira med Escapeaway her.

 

Velkommen til Escapeaway

Hos os kan du skræddersy din rejse præcis som det passer dig, enten med direkte fly eller med mellemlanding. Du kan dertil vælge blandt vores nøje udvalgte hoteller.

Pssst.... gå ikke glip af et kig på vores unikke Hideaways-hoteller.

Vi anbefaler også at du lejer en bil, for at få de bedste muligheder for at opleve området, du rejser til.

 

Ønsker du at få ferietips, gode tilbud og meget mere spændende rejseinspiration?Klik her og tilmeld dig vores nyhedsbrev.

>>> Læs mere om vores Hideaways-hoteller

>>> Læs mere om Escapeaway

>>> Læs mere om Portugal