Smag på Cataloniens vine
Skrevet av Marie
2024-07-30
Smag på Cataloniens vine
Cataloniens varme, solrige somre og milde vintre giver sammen med en begrænset, men passende mængde nedbør i foråret de perfekte betingelser for dyrkning af vin. Området omkring Barcelona er centrum for vinproduktionen i Catalonien – både direkte som producent, men også som udskibningshavn for den kæmpeeksport af vin Catalonien står bag.
Barcelona er et af de førende vindistrikter i hele Spanien, og det var i Barcelona, at det spanske vineksporteventyr startede for alvor i det 20. århundrede. Man var her de første til at bruge større tanke af rustfrit stål; noget, der gjorde det muligt at producere kvalitetsvin i større mængder og til en lavere pris, end det tidligere havde været muligt.
10 vinregioner
De fleste større vinmarker ligger syd for Barcelona – for eksempel det store område Penedès, hvor 95 procent af Spaniens produktion af cava foregår. Nord for Barcelona ligger mindre plantager. Der ligger også vinmarker ved grænsen til Frankrig. Catalonien producerer et bredt udvalg af vine. Mest kendt er nok cava’en, men regionen er også kendt for sine tørre hvidvine og nogle meget kraftige, mørke rødvine kaldet vi negre, altså sort vin. Cava er den vigtigste vin økonomisk, og derefter kommer hvidvin.
Catalonien har 10 vinregioner; Penedès er klart den vigtigste og den med den største produktion og eksport. Den fineste region er nok Priorat – kun den og Rioja har den højeste klassifikation i Spanien: DOCa.
Stolt tradition
Vinen har en stolt tradition i Barcelona og produktion af vin i Catalonien går mange tusinder af år tilbage. Fønikerne producerede vin i området allerede inden, romerne dukkede op. Romerne videreudviklede vinproduktionen, særligt i området omkring deres provinshovedstad for Spanien, Tarragona. En rejse til Catalonien er ikke komplet uden et besøg på en cava-gård og et indblik i vinens interessante historie i Barcelona og Catalonien.
Velkommen tilEscapeaway
Hos os kan du skræddersy din rejse præcis som det passer dig, enten med direkte fly eller med mellemlanding. Du kan dertil vælge blandt vores nøje udvalgte hoteller.
Pssst…. gå ikke glip af et kig på vores unikke Hideaways-hoteller.
Vi anbefaler også at du lejer en bil, for at få de bedste muligheder for at opleve området, du rejser til.
Ønsker du at få ferietips, gode tilbud og meget mere spændende rejseinspiration? Klik her og tilmeld dig vores nyhedsbrev.
>>> Læs mere om voresHideaways-hoteller
>>> Læs mere omEscapeaway
>>> Læs mere om Catalonien og Spanien