Escapeaway official logo
Spansk Spa i verdensklasse på de Kanariske øer

Spansk Spa i verdensklasse på de Kanariske øer

Skrevet av Marie

2024-05-18

Spansk Spa i verdensklasse på de Kanariske øer

De Kanariske Øer er meget mere end sol- og badeferie. De syv øer byder på en af Europas højeste koncentrationer af sparesorts af international standard - omkring 100 i alt - og de byder på alt fra vulkanske sten til varme vandfald.

Kan du forestille dig noget mere afslappende end et ophold på et eksklusivt spa-hotel? Og hvis det så endda befinder sig på de smukke Kanariske Øer, bliver det ikke bedre. De syv øer rummer omkring 100 spa-faciliteter, eller 35% af Spaniens samlede antal. Øerne udmærker sig bl.a. ved den naturlige skønhed, det rene saltvand og luften, solen og de mineralske vulkan-jorde, der også bruges i behandlingerne. Det gunstige klima, hvor der faktisk er varmt hele året rundt, gør at frugt og planter gror lystigt, og dette udnyttes til både hudbehandlinger og sunde menuer. Lyset og varmen har desuden indvirkning på den mentale tilstand - det er næsten umuligt at være stresset eller i dårligt humør her.

AKUPUNKTUR OG AROMATERAPI

Der er mange forskellige typer spa-resorts på øerne - små og store, klassiske og moderne. Og udvalget af behandlingsformer er meget stort og varieret, og det opdateres konstant for at kunne tilbyde de nyeste former for terapi og behandling. Af unikke behandlinger på De Kanariske Øer finder du bl.a. aloe vera-kure, da den helende og nærende plante har optimale vækstbetingelser på øerne. Også behandlinger med vulkansk aske, mudder og mineralholdigt vand er nogle af specialerne. Derudover finder man velkendte former som akupunktur, tyrisk bad, Jacuzzi, Thalassoterapi og et væld af massageformer, samt nye og eksotiske behandlinger som f.eks. Cleopatrabade, chokolade- og frugt-wrappings samt aromaterapi. Desuden tilbyder de fleste centre også sunde menuer, og det lokale udbud af frugt, grønt og alt godt fra havet gør det nemt og lækkert at spise sundt. Endelig kan man kombinere med sportsaktiviteter som golf, hiking, klatring, yoga, powerwalking, cykling eller tennis.

LUKSUS-SPA PÅ GRAN CANARIA

Skal man pille et par centre ud, kan man bl.a. nævne Talasoterapia Canarias i San AgustínGran Canaria. Her udnyttes havvandet, algerne og lokale planter som f.eks. aloe vera i behandlingerne samtidig med at der tilbydes kombinerede golf og wellness-pakker. På sydkysten af Gran Canaria finder du også Spa Corallium Costa Meloneras, der er et 3500 m2 stort og moderne center inspireret af - og bygget direkte ind i - vulkanøens miljø. Kommer du på din fødselsdag, får du halv pris på en Spa Experience, hvor du bl.a. kan nyde varme vandfald og floder, iskolde bade eller besøge et tyrkisk hamam. i byen Maspalomas, også på Gran Canaria, finder du Spa & Wellness Seaside Hotel Palm Beach, der er et moderne designhotel, hvor spa-centeret ligger midt i palmehaven og tilbyder en række forskellige massager, terapier og mulighed for særlige behandlingsformer.

 

Velkommen til Escapeaway

Hos os kan du skræddersy din rejse præcis som det passer dig, enten med direkte fly eller med mellemlanding. Du kan dertil vælge blandt vores nøje udvalgte hoteller.

Pssst.... gå ikke glip af et kig på vores unikke Hideaways-hoteller.

Vi anbefaler også at du lejer en bil, for at få de bedste muligheder for at opleve området, du rejser til.

 

Ønsker du at få ferietips, gode tilbud og meget mere spændende rejseinspiration?Klik her og tilmeld dig vores nyhedsbrev.

>>> Læs mere om vores Hideaways-hoteller

>>> Læs mere om Escapeaway

>>> Læs mere om Spanien