Escapeaway official logo
Storbyferie i Texas - mere amerikansk bliver det ikke

Storbyferie i Texas - mere amerikansk bliver det ikke

Skrevet af Marie

2024-05-11

Storbyferie i Texas - mere amerikansk bliver det ikke

Jakkesæt, cowboy-støwler og bred hat - midt i driftige storbyer. Det er vist kun i Texas, man kan opleve det syn. Og Texas er på grund af sit klima et glimrende rejsemål i vinter og foråret.

Texas har faktisk en række af USA's mest dynamiske og interessante storbyer. Og de opleves bedst om vinteren – eller i foråret inden temperaturerne bliver for høje.

Texas er den næststørste stat i USA, kun Alaska er større. De store metropoler i Texas' mægtige landskaber står som monumenter over menneskets formåen midt i en ellers barsk natur.

San Antonio - den smukke by i Texas

Med 1,5 millioner indbyggere i selve byen er San Antonio Texas' andenstørste by. Og mange mener, den er Texas' smukkeste. Det er svært at benægte, når man ser på The San Antonio River Walk.

Her løber naturen i Texas lige ind midt gennem byens centrum, og her færdes feriegæster og lokale i skøn forening. De mange fortove og restauranter langs floden giver en helt særlig stemning - også fordi biltrafikken her er forment adgang. Lidt et særsyn i en amerikansk storby. Der er også museer langs floden, og om foråret spiller den en hovedrolle i byens store festival.

Historisk interesserede må ikke gå glip af The Alamo Mission. "Remember The Alamo," som man siger i Texas. Her nedslagtede mexicanere texanske styrker i 1836, men som bekendt endte det med, at Texas kom under USA.

Dallas - olie og dollars

Byen Dallas blev verdenskendt i 1980'erne, efter at TV-serien af samme navn blev en kæmpesucces. Hvis du husker serien, vil du kunne genkende meget i Dallas, og det er muligt at se den ranch, som en stor del af serien blev optaget på. Den ligger et stykke uden for byen.

Det var også i Dallas, at John F. Kennedy blev myrdet i 1963. Det ændrede verdenshistorien for evigt, og selvfølgelig har Dallas et museum til ære for manden. Det er også muligt at besøge den bygning, hvorfra skuddene faldt den skæbnesvangre dag.

Dallas er et godt sted at prøve Texas' køkken, som er berømte for store portioner, BBQ og steaks.

Houston - USA's 3. største metropol

Med over seks millioner indbyggere overgås Houston i USA kun af NYC, LA og Chicago. Og i Houston kan du finde alt det, en moderne storby kan tilbyde. Byen har masser af museer, parker og forlystelser. Museums-distriktet alene tiltrækker årligt syv millioner besøgende.

Mulighederne for at få noget godt at spise er nærmest endeløse, og byen har et godt aften- og natteliv. I Houston arbejder man hårdt om dagen, men slapper af om aftenen og slår sig løs i weekenden.

Intet besøg i Houston er fuldendt uden et besøg på NASA's Johnson Space Center, som ligger et stykke fra byens centrum.

 

Velkommen til Escapeaway

Hos os kan du skræddersy din rejse præcis som det passer dig, enten med direkte fly eller med mellemlanding. Du kan dertil vælge blandt vores nøje udvalgte hoteller.

Pssst.... gå ikke glip af et kig på vores unikke Hideaways-hoteller.

Vi anbefaler også at du lejer en bil, for at få de bedste muligheder for at opleve området, du rejser til.

 

Ønsker du at få ferietips, gode tilbud og meget mere spændende rejseinspiration?Klik her og tilmeld dig vores nyhedsbrev.

>>> Læs mere om vores Hideaways-hoteller

>>> Læs mere om Escapeaway

>>> Læs mere om USA