Escapeaway official logo

Surfere vil redde Algarves bølger

Skrevet av Louise

2024-06-17

Surfere vil redde Algarves bølger

Portugal er ubetinget et af de bedste lande i Europa, hvis ferien skal indeholde et element af surfing. Algarvekysten med de flotte bløger og næsten konstante solskin er et særdeles populært rejsemål for surfere. Der er dog risiko for, at det bliver lidt for populært, lyder det fra en sammenslutning af surfing-skoler.

For mange surfere på for lidt plads

Costa Vicentina Surf School Association (AESCV), som er en sammenslutning af surfing-skoler på Algarvekysten, vil nu rette fokus på de problemer, de mener er opstået i forbindelse med stedets øgede popularitet som rejsemål for surfende feriegæster.

“Surfingen på Algarve er i fare, fordi kvaliteten er faldet. De surfere, der nyder området om sommeren, har ikke længere den samme gode oplevelse ud af det. Det skyldes hovedsageligt det ubalancerede forhold imellem det overdrevent store antal surfing-skoler og den plads, der er til rådighed,” lyder det fra AESCV ifølge The Portugal News.

Sammenslutningen, som inkluderer nogle af Algarvekystens ældste surfing-skoler, tilføjede dog:

“Vi ønsker langt fra at boycotte et rejsefænomen, der bringer så mange fordele til vores lokalsamfund. Vores mål er at garantere, at surfingen kan fremtidssikres som aktivitet, med respekt for forhold som plads, sikkerhed og naturen,” skriver The Portugal News.

Image

Trods Portugals popularitet er der stadig god plads til surfere langs den mere end 1800 km lange kystlinje. Foto: <a href=

Vil forebygge faldgruberne ved masse-surfing

AESCV er altså grundlæggende glade for, at så mange surfere vælger Algarve som deres feriemål – men ser samtidig en tendens til, at det er ved at tage overhånd. Hvis der kommer alt for mange surfere, er der risiko for, at der ikke længere kan garanteres et højt nok sikkerhedsniveau, og at respekten for natur- og pladsforholdene ryger i glemmebogen. Det er sket andre steder, advarer AESCV.

Sammenslutningen ser dog optimistisk på sandsynligheden for, at man vil kunne undgå, at Algarves ry og rygte som fantastisk surfer-rejsemål vil blive ødelagt. De søsætter nu event’et “The Algarve Surf” for at bringe opmærksomhed på problemerne. Det vil inkludere gratis surfing-timer, fælles rengøring af strande og en fest i Lagos, der skal hylde den særlige livsstil, der er forbundet med surfing.

Vil du surfe i din ferie? Så læs her hvorfor Portugal har Europas bedste surfing.

Velkommen til Escapeaway

Hos os kan du skræddersy din rejse præcis som det passer dig, enten med direkte fly eller med mellemlanding. Du kan dertil vælge blandt vores nøje udvalgte hoteller.
Pssst.... gå ikke glip af et kig på vores unikke Hideaways-hoteller.
Vi anbefaler også at du lejer en bil, for at få de bedste muligheder for at opleve området, du rejser til.
Ønsker du at få ferietips, gode tilbud og meget mere spændende rejseinspiration? Klik her og tilmeld dig vores nyhedsbrev.

>>> Læs mere om vores Hideaways-hoteller

>>> Læs mere om Escapeaway

>>> Læs mere om Portugal