
Nyd fantastiske udsigter fra svævebanen i Porto
Skrevet af Louise
2024-05-16
Nyd fantastiske udsigter fra svævebanen i Porto
Du vil sent glemme en tur med Gaia-svævebanen, der højt over de røde tage giver en fantastik udsigt over Douro-floden og Portos gamle bydel.
Fem minutter i himlen over Vila Nova de Gaia
Du finder svævebanen, Teleférico de Gaia, på den sydlige side af Dourofloden, hvor den forbinder promenaden nede ved Cais de Gaia med øverste niveau af den smukke Dom Luís-bro tæt ved Jardim do Morro stationen.
Teleférico de Gaia åbnede i 2011 og blev hurtigt en af byens mest populære attraktioner. Svævebanen er ganske vist på kun på 562 meter, men den ca. 5 minutter lange tur hen over de gamle portvinshuses karakteristiske røde tage foregår i roligt tempo, så du har tid til at nyde hele udsigten og spotte seværdigheder i Porto.
Der er plads til 8 passagerer i hver af de 12 kabiner, så svævebanen er et oplagt udflugtsmål for hele familien. Det tager blot 15 minutter at gå hertil fra Portos centrum. Se priser og åbningstider for svævebanen på den officielle hjemmesiden.

Du har en af byens bedste udsigter fra kabelbanen Teleférico de Gaia. Foto: Gerry Labrijn, CC BY-SA 2.0.

En smuk smutvej mellem Dom Luís-broen og Cais de Gaia. Husk at have kameraet klar! Foto: Matt Kieffer, CC BY-SA 2.0.
Rabelo-både og vinlagre
Både omkring svævebanens nedre og øvre station venter der dig mange spændende oplevelser. Gå for eksempel en tur rundt mellem Vila Nova de Gaias portvinshuse og nyd stemningen langs floden, hvor de berømte Rabelo-både ligger. De fladbundede sejlbåde er ikke længere nødvendige for at fragte den unge vin fra gårdene i Douro-dalen ned til lagerbygninger i Gaia. Til gengæld bruges nogle af bådende i dag til udflugter på floden, der ofte efterfølgende kombineres med vinsmagning.
Efter en dag blandt portvinshuse i Gaia, er svævbaneturen for mange en kærkommen chance for at slippe for den stejle gåtur tilbage op til broen.
Fra den øvre svævebanestation er der ikke langt til stationen, hvor der kører sporvogn hen over broen til de mange seværdigheder i selve Porto. Kryds eventuelt broen til fods og tag dig tid til at nyde udsigten.
Velkommen til Escapeaway
Hos os kan du skræddersy din rejse præcis som det passer dig, enten med direkte fly eller med mellemlanding. Du kan dertil vælge blandt vores nøje udvalgte hoteller.
Pssst.... gå ikke glip af et kig på vores unikke Hideaways-hoteller.
Vi anbefaler også at du lejer en bil, for at få de bedste muligheder for at opleve området, du rejser til.
Ønsker du at få ferietips, gode tilbud og meget mere spændende rejseinspiration? Klik her og tilmeld dig vores nyhedsbrev.
>>> Læs mere om vores Hideaways-hoteller
>>> Læs mere om Escapeaway
>>> Læs mere om Portugal