Escapeaway official logo

Tag med Orient-Expressen fra Venedig

Skrevet av Marie

2024-05-28

Tag med Orient-Expressen fra Venedig

Orient-Expressen bliver ofte kaldt for "kongernes tog, togenes konge", og hvem kunne ikke tænke sig en rejse med dette berømte tog. Du kan vælge at tage med hele vejen fra Venedig til London og retur, eller udvælge en af de mange mindre ruter til bl.a. Firenze og Rom i Italien.

Et luksushotel på hjul

Den første Orient-Express forlod Paris i 1883 med kurs mod Istanbul på sin 2750 km lange rejse tværs over Europa. Den blev nedlagt i 1977, men er nu opstået igen som Venedig-Simplon-Orient-Express (VSOE) og er stadig en enestående togrejse.

De legendariske originale salonvogne med indgraveringer og poleret messing har fået deres oprindelige storhed fra 1800-tallet minutiøst restaureret og kan atter byde på en af de mest avancerede og luksuriøse togrejse, dog minus fortidens spioner, stumfilmsstjerner og de kongelige. Meget af den glamour og mystik fra 1920'erne, som krimiforfatteren Agatha Christie beskrev, er her dog stadig, og middagene og betjeningen er så fuldendt, som man kunne forvente på verdens mest berømte togrejse, en slags luksushotel på hjul.

Mange rutemuligheder

Selskabet bag tilbyder i dag togrejser ad et netværk af ruter over det meste af Europa (og forbinder således Rom og Prag med Istanbul), men den traditionelle 32-timers tur fra Venedig til London er stadig den hyppigst benyttede. Og selv om der er en række ophold og evigt skiftende landskaber undervejs, handler Orient-Expressen om toget selv. I takt med at togrejser i stigende grad drejer sig om hastighedsrekorder og en betjening, der i bedste fald ydes for et syns skyld, har man på Orient-Expressen virkelig chancen for at rejse tilbage i tiden til jernbanens guldalder.

Du kan læse mere om kulturrejser med Orient Expressen på www.orient-expresstrains.com.

 

Velkommen til Escapeaway

Hos os kan du skræddersy din rejse præcis som det passer dig, enten med direkte fly eller med mellemlanding. Du kan dertil vælge blandt vores nøje udvalgte hoteller.

Pssst.... gå ikke glip af et kig på vores unikke Hideaways-hoteller.

Vi anbefaler også at du lejer en bil, for at få de bedste muligheder for at opleve området, du rejser til.

 

Ønsker du at få ferietips, gode tilbud og meget mere spændende rejseinspiration?Klik her og tilmeld dig vores nyhedsbrev.

>>> Læs mere om vores Hideaways-hoteller

>>> Læs mere om Escapeaway