Cantabrien i det nordlige Spanien er hullet som en stor ost med grotter, der rummer mange spor af vores forfædres liv for tusinder af år siden. Læs her om grotterne, som du bør unde dig selv at opleve på en rejse til denne del af Spanien.
En rejse tilbage i tiden
Der er tusinder af grotter i Cantabrien, hvoraf mange endnu mangler at blive udforsket – og mange andre er sandsynligvis ikke er fundet endnu. Men nogle af de fundne er af forskellige grunde blevet verdensberømte.
Et grottebesøg er nærmest som at hoppe ind i en tidsmaskine og rejse mange tusinde år tilbage i tiden – en chance for at besøge et stenalderfolk i deres dagligdag. Faktisk har man nogle steder ved hjælp af smart teknik lavet en form for let gennemsigtige “spøgelser”, der bevægede sig rundt i grotten, og arbejder med deres våben og værktøj, lavede mad over et bål og lignende.
Et grottebesøg kan være en kærkommen afveksling fra mere normale turistattraktioner. Selvom de er populære udflugtsmål, fremstår grotterne således næsten helt, som da de blev opdaget. Ofte arbejder forskere stadig bag snore med at kortlægge hulemalerier af bisonokser, mammut-lignende elefanter, bjørne med mere. Nogle steder er der dog mulighed for at blive inviteret ind bag snorene og få forklaret en masse spændende ting omkring malerteknik, farverne og deres fremstilling, livet i fordums tider, samt andre fund i grotterne. Det er både fascinerende og lærerigt at opleve sådan et mange tusinde år gammelt kunstgalleri.
Betagende hulemalerier
Blandt motiverne på grotternes vægge i Spanien er forbavsende mange “aftryk” af menneskehænder. Eller snarere en slags negativer af hænderne, lavet som når børn lægger en hånd på et stykke papir og fører en blyant rundt om fingrene. De fleste af en rustrød venstre hånd, så man må gå ud fra, at de få højre-hænder er lavet af kejthåndede, hvis det da er hændernes ejere, der selv udførte arbejdet.
Man kun kan gætte på symbolværdien af de mange hænder. Det menes dog ikke blot at være en form for tidsfordriv, men derimod aftryk som har haft en dybere mening. Man finder for eksempel lignende aftryk på klipperne i Australien efterladt af aboriginals.
Den helt store sensation med hensyn til grottemalerier i det nordlige Spanien er dog dem, man finder i de verdensberømte Altamira-grotter. De rummer store mængde velholdte vægmalerier, som har bevaret former og farverne så godt gennem 15.000 år, at man kunne tro kunstneren lige er gået til frokost.
Altamira grotterne blev fundet i 1869 og blev straks en verdenssensation, da man opdagede væggenes og ikke mindst lofternes udsmykninger. For nogle år siden lukkede man grotterne for andre end forskere, da man opdagede, at malerierne, som af UNESCO er beskyttede som verdensarv, tog skade af besøgene; af temperaturskift, fugtighedsændringer fra åndedræt og andet som slap ind sammen med gæsterne.
Til gengæld har man postet millioner af kroner i et museum, hvor man har genskabt grotterne i så nøjagtig en kopi, at huleforskerne hævder, at det er praktisk talt umuligt at se forskellen. Alt blev således fotograferet helt ned i den mindste detalje og bearbejdet i computerne, før man byggede de nye grotter, hvor hver en bule, og hver en lille sprække i bjergvæggen er kommet med, og naturligvis er de store dyr på vægge , og især lofterne, gengivet præcist i samme format og farver. Det er så fantastisk, at man næsten synes, det er lige så stor en oplevelse som, hvis man besøgte den ægte vare.
I skrivende stund er det dog stadig muligt at komme på guidede ture til de rigtige grotter. Det foregår dog kun én gang ugentlig og under skrappe krav til de besøgende, som må deltage i et lotteri for en plads på rundturen.
Læs mere om Altamira-grotterne på museets egen hjemmeside
Enestående drypstensformationer i Soplao-grotterne
El Soplao-grotterne er især helt enestående, når det gælder stalagmitter, stalakitter og andre drypstensformationer. Blandt andet kan du her se formationer, der er vokset frem helt vandret, ja endog er lidt opadgående, som om de er vokset sidelæns ud i det tomme rum, hvilket synes helt naturstridigt, da de jo er skabt af dryppende vand gennem årtusinder og mange er så spinkle, at en voldsom jordrystelse ville have knækket dem. Men de har spillet en vældig rolle for dannelsen af en masse besynderlige og eventyrlige figurer, der gnistrer og glimter som enorme smykker med hundreder af fine tråde, arme og andre udløbere, når lyset falder på dem.
Det er som at vandre i en underjordisk verden skabt til en eventyr-film, hvor ens fantasi nemt kan spille en et puds så de spøgelsesagtige skulpturer pludselige ligner forstenede mennesker, og med vandspejlinger der kan ligne en kilometer dyb sø, men hvor vandet, der spejler grottes formidable loft, faktisk kun er få centimeter dybt. Der er en afdeling, hvor man kan høre operamusik, og meget andet som for eksempel et sted, hvor man kan kigge syv etager ned i et stort hul til minegangene, hvorfra man en gang hentede bly og zink.
Soplao betyder “et frisk pust” på spansk, og navnet kommer fra minearbejderne, der når de stødte på en ny grotte, når de huggede sig frem i bjerget, råbte: “Ah soplao!” (“Ah frisk luft!”).
Find mere information om Soplao-grotterne på den officielle hjemmeside
