Tennis og golf i Algarve

Strand på Algarve

Algarve er mest kendt for sit solrige vejr og sine mange strande – og med god grund da de er blandt Europas bedste. Men med nogle af verdens bedste golf- og tennisbaner er Algarve også et fantastisk sted at holde aktiv ferie.

Algarve er uden tvivl et kendt navn i golfkredse, og mange danske golfentusiaster tager gerne på golfrejse til Algarve, så ofte som tid og økonomi tillader det. Men det tørre, lune vejrlig i det sydlige Portugal egner sig også perfekt til tennis.

Der bor en del professionelle tennisspillere i Algarve, og mange tennisspillere fra mere nordlige himmelstrøg rejser til Algarve på tennisferie, fordi udesæsonen hernede er betydeligt længere – her kan man spille på græs og grus nærmest året rundt, hvilket er af stor betydning, hvis man vil forbedre sit spil.

Tennis og golf på Algarves feriesteder

Mange af Algarves bedste golfbaner ligger i forbindelse med de store ferie-resorts, der er opbyggede på den sydligste del af Fastlandsportugal langs kysten. Nogle af banerne er forbeholdt beboerne på resortet, men de fleste er åbne for gæster mod betaling af green fee.

Mange steder er der både flere store 18-huls golfbaner og tenniscentre med 10-20 baner. Så kapaciteten er stor, og selv i højsæsonen kan man som regel komme til uden problemer. Kan man godt lide følelsen af at have det hele lidt for sig selv, kan man med fordel lægge sin ferie i Algarve først eller sidst i – eller uden for – sæsonen.

Naturligvis er der også masser af golfbaner og tenniscentre, der ligger uden for de mange resorts på Algarve – også af disse er mange af international standard. Om man ønsker at benytte den ene eller den anden type, må være en smagssag – man kan eventuelt prøve begge dele.

Aktiv ferie på Algarve for hele familien

Har man lyst til at være tilskuer til en stor turnering for profesionelle golfspillere, er der også gode muligheder for det på Algarve, da mange internationale turneringer afholder konkurrencer her i løbet af året.

Der er også åbne lokale turneringer på alle niveauer og i alle aldersklasser, som man kan melde sig til, så hele familien kan deltage aktivt i ferien. Mange resorts tilbyder også træning i golf og tennis, hvis der er noget, du gerne vil have pudset af eller rettet op på – eller du bare vil forbedre dit spil generelt.

De sportslige aktiviteter kan naturligvis kombineres med massage, afslapning ved pool, sightseeing og – efter spillet er slut – en god kold drink og et godt måltid mad. Gerne noget med fisk. Retter med fisk er sublime på Algarve.

Rejser til Algarve

Hold aktiv ferie på Algarve med Hideaways. Vi er specialister i rejser til Algarve hvor du bor på håndplukkede hoteller eller i ferieboliger. Du finder rejser til Algarev hvor du bor tæt på havet eller i de smukke bjerge i Algarves bagland.

Se alle rejser til Algarve med Hideawyas

Tags fra artiklen
, ,
Mere fra Louise Laurenius

De bedste mandler kommer fra Sicilien

Køber du en pose mandler i et dansk supermarked, er det sandsynligvis...
Læs mere