Napoli, Syditaliens største by, kan være en intens oplevelse. Her er røg, støj, biler og menneskemasser for alle pengene. Byen rummer dog også stor skønhed, en rig historie, menneskelig varme samt kunst og gastronomi i verdensklasse.
Vesuv føjer skønhed og mystik til Napoli
Napoli er også værd at besøge for de underskønne panoramaudsigter over Napoli-bugten – og over den stadig aktive vulkan Vesuvs to kratre. Napoli ligger i helt unikke, naturlige omgivelser, hvis skønhed man sjældent ser mage til.
At den mægtige og smukke vulkan Vesuv troner majestætisk over Napoli føjer et element af mystik og potentiel fare til denne livlige syditalienske perle af en storby.
Læs mere om, hvad du kan opleve på en ferie i Napoli
Vulkanen Vesuv overvåges af eksperter døgnet rundt
Vesuv anses faktisk som en af verdens farligste vulkaner. Det er der flere årsager til. En årsag er, at omkring 3 millioner mennesker kan blive berørt, hvis den går i udbrud. Den anden er, at det ene krater blev forseglet som en naturlig følge af det seneste udbrud, som fandt sted i 1944. Derfor forventer man, at det næste udbrud vil blive eksplosivt i særlig grad, da trykket i magmakammeret må formodes at være stort. På grund af den naturlige forsegling af krateret kan Vesuv nemlig ikke slippe gasser ud løbende, som den gjorde før 1944. Indtil da udstødte Vesuv konstant sin karakteristiske, tynde søjle af røg fra sit krater.
Man ved, at Vesuvs magmakammer, hvor de glødende lavamasser gemmer sig, er fyldt for længst, og et udbrud kan i princippet ske når som helst. Derfor må man sige, det er godt, at internationale eksperter overvåger Vesuv hvert minut døgnet rundt – for som det er beskrevet af de få øjenvidner til udbruddet i år 79, der blandt andet udslettede Pompeji, kan det gå voldsomt hurtigt, når først Vesuv beslutter sig for at vise tænder.
Foto: Vesuvs krater set fra luften
Forfatteren Plinius den Yngre var øjenvidne til det altødelæggende udbrud i år 79
Plinius den Yngre boede i byen Misenum i nærheden af Vesuv. Han er en af de få, der har efterladt sig øjenvidne-beskrivelser af det udbrud i år 79, der blandt andet begravede storbyen (efter den tids målestok) Pompeji under et uigennemtrængeligt lag af slagger og aske.
Plininus skriver, at han så: ” … en kæmpesky stige op af vulkanen som et træ. Den bredte sig ud på himlen, som om den havde grene. Nogle steder var skyen helt hvid, andre steder grumset.” Endvidere beretter han, hvordan solen inden for kort tid var skjult bag de drabelige, sorte bjergmasser, der blev skudt op fra Vesuv. Ifølge Plinius fladede den enorme røgsky efter nogen tid ud i toppen, så den fik form som et træ, der delte sig i et net af grene.
I dag ved vi, at skyen af gasser, sten og lava må have været tyve kilometer høj, det vil sige den har berørt stratosfæren. Ikke mærkeligt, at den kunne ses langvejs fra. Det må have været et frygtindgydende syn, og man kan beundre Plinius’ evne til at stå stille og betragte det længe nok til, at han efterfølgende kunne beskrive det i temmelig mange detaljer.
Ifølge beregninger foretaget på baggrund af udbruddets ødelæggelser, må magmaen være blevet skudt ud med en fart på 1.400 km i timen, og energien ved udbruddet anslås til at have svaret til atombomben over Hiroshima i 2. Verdenskrig – ganget med 100.000!
Foto: Sidste gang, Vesuv gik i udbrud, var i 1944. Det var dog ikke nær så voldsomt som udbruddet i 79
Da husene i Misenum begyndte at revne, skyndte Plinius og hans familie sig naturligvis at flygte. Det var der mange andre, der ikke nåede. Arkæologer har fundet perfekte afstøbninger i mudder af de mennesker, der ikke kunne nå væk, og det er både fascinerende, sørgelige og uhyggelige syn. De er blevet ”støbt” ind i magmaen på det tidspunkt, hvor denne mur af ild og flydende sten indhentede dem, og det bærer deres forvredne ansigter og kropsholdninger ofte præg af.
Regionen omkring Napoli-bugten blev aldrig den samme – men i nutiden er det positivt
I løbet af få dage blev en hel region dækket af op til 6 meter tyk aske, tusinder af mennesker var døde, og de, der nåede at flygte, havde kun ødelæggelser at vende hjem til. Hele Napoli-bugten blev forvandlet til en ørken, hvor lykkejægere i den efterfølgende tid gravede tunneler for at søge efter begravede værdigenstande. Pompeji blev ikke opdaget af arkæologer før år 1748. Byen, hvor der havde boet 20.000 mennesker, og som, på grund af dens bordeller og erotiske kunst, blandt visse af datidens kristne var blevet omtalt som ”Sodoma og Gomorra”, var gemt og glemt i næsten 2.000 år.
I dag er jorden omkring Napoli usædvanlig frodig på grund af udbruddene gennem tiderne, der har beriget jorden med store mængder mineraler. Dette fører for eksempel til ekstra velsmagende afgrøder, og det mærker du, når du går ud og spiser i Napoli og omegn.
Vesuv spiller hovedrolle i myter og krig
Vesuv – hvis oprindelige, græske navn betød ”søn af Zeus” – har inspireret mange myter og fortællinger, men også i virkelighedens verden har den spillet en stor rolle igennem tiderne: Det var her, ved vulkanens top, slave-oprøreren Spartacus, der undslap det brutale liv som gladiator for romerne, slog lejr med sin hær af befriede slaver fra gårdene i Campania. Selvom Spartacus ikke i sidste ende vandt sin krig mod Rom, tilføjede han republikken betydelige nederlag.
I omegnen af 70.000 slaver og mindrebemidlede folk menes at have sluttet op bag Spartacus’ oprør, som man betegner som ”Den tredje slavekrig”. Mange var utrænede til kamp, men selvom kilder om Spartacus er få og usikre, synes der ikke at være tvivl om, at han var en fremragende militærleder. Det var først, da den stenrige romer Marcus Crassus blev sat på sagen, at Rom var i stand til at slå oprøret ned. Til dette formål betalte Crassus omkring 40.000 romerske legionærer, der blev sendt mod slavehæren. Crassus var en særdeles brutal hærfører, der blandt andet blev kendt for at genindføre den drakoniske straf: Decimering. Det betyder løst oversat, at man “fjerner en tiendedel”. Hæren blev delt ind i små grupper på ti, og en i gruppen blev tilfældigt udvalgt ved lodtrækning til at skulle tæves ihjel af de resterende ni – ofte ved brug af køller. Tankegangen bag en sådan vanvittig straffemetode var, at den ville sprede så intens frygt blandt soldaterne, at ingen ville turde begå alvorlige brud på reglerne, som for eksempel at udvise manglende mod i kamp.
Det skal nævnes, at selvom Spartacus næsten altid fremstilles som en helt i film, serier, teaterstykker og litteratur, findes der flere beretninger om, at han og hans hær kunne agere meget hensynsløst, og det vides ikke med sikkerhed, om hensigten med oprøret virkelig var afskaffe slaveriet i den romerske republik.
Foto: Solen går ned over smukke Vesuv. Nyd denne udsigt, når du er i Napoli
Vesuvs hovedrolle i mange mytiske og religiøse sagn fra klassisk græsk og romersk tid bliver ekstra bemærkelsesværdig, når man tænker på, hvad der var gået forud for det katastrofale udbrud i år 79: Pompejis indbyggere havde aftenen inden den skæbnesvangre dag fejret den årlige fest til ære for ildguden Vulcanus, hvis smedje man mente befandt sig dybt i Vesuv. Når jorden rumlede under de mange jordskælv, der plagede egnen, forklarede man det til tider med, at Vulcanus var i dårligt lune. Til andre tider henlagde man det til, at det var de mytiske giganter, der boede inde i bjerget, som var sluppet ud og buldrede rundt på toppen. Derfor tog man det ikke så nøje, at der var mange jordskælv i månederne op til udbruddet.
Tydeligvis var der større grund til at frygte naturens kræfter end guden Vulcanus eller giganterne – men det ville have været umuligt for den tids mennesker at vide.
Få mere information om Vesuv på den officielle side med nationalparker i Italien som hedder Parks.it
Kig ned i Vesuvs krater på din ferie i Napoli eller Sorrento
Vesuv kan du besøge, mens du holder ferie med Hideaways i Syditalien, tag eventuelt en dag eller to ud af kalenderen, hvor du ser Vesuv og udforsker Pompeji.
To oplagte rejsemål er Amalfikysten eller Sorrento som begge nemt kan bruges som base til oplevelser i og omkring Napoli. Jeg vil dog anbefale dig at bo i Sorrento hvis dit primærer formål er at udforske Napoli og omegn, da du herfra kan benytte både tog, bus, bil og båd.
Se det store udvalg af hoteller og ferieboliger til din ferie i Sorrento
Vesuv er nu på UNESCO’s liste over særligt bevarelsesværdige biosfærer. Omkring 400.000 besøgende trekker hvert år op ad vulkanens side og kigger gysende ned i det 200 meter dybe krater. Her er imidlertid også mulighed for at opleve et særdeles rigt dyre- og planteliv, og der begynder så småt at være en del markerede stier, som du kan følge, hvis du vil gøre mere ud af din tur på vulkanen end blot et krater-kik.
